Kære alle

Læs lige denne artikel

Måske islam skulle overveje at indføre nadverfællesskab?

Symbolsk kannibalisme synes at være et karakteristisk træk ved mange religioner.

Rigtig kannibalisme er mere håndgribelig. Der skal du sætte ofrets hjerte til livs for at overtage hans evner.

Men det kan selvfølgelig have sine omkostninger, som kannibalen med mavepine udtrykte det: "Det må være en eller anden, jeg har spist."

Men det kunne jo også være en maveforkølelse på grund af, at hans kone havde givet ham en kold skulder.



P.S. Thomas er mere behersket. Han kræver blot en symbolsk indtagelse af Jesus spyt (drik af hans mund), men da jeg hverken er homoseksuel eller russer, takker jeg pænt nej.

.

Kære Ole Bjørn.



Jo, det gjorde hun, fordi han kom for sent hjem til middagen. En anden kannibal, der kom rettidigt hjem, spurgte forventningsfuldt: Hvad skal vi have til middag?

Farseret indianer!

Øv, fjerkræ igen!


Med venlig hilsen

Kristian Pedersen

Hej Peter.

Ja, den slags ser man jo også indenfor kristendommen - f.eks. grædende eller blødende ikóner (så vidt jeg husker).

Det minder mig om, hvad ikonologen Leonid Ouspensky i sin bog; "Theology of the Icon" i 1978 citerede den hellige Josef af Volokolamsk for i hans "Budskab til en Ikonograf":

"Ved at ære Ikón'er ærer vi ikke en genstand, men idet vi starter fra denne genstand, løfter vi vores sind og ånd mod Guds kærlighed - målet for vores længsel."

En kolossal narresut? - ja måske.

Men længslen er jo reel nok - enten det så er en bøf, en oblat eller en Ikón

M.v.h. Arne.

Kære Arne

Et ikon eller statue er menneskeskabt med bestemte formål. Jeg benægter ikke, at sådanne kan have en positiv eller mirakuløs virkning på mennesker. Men at se et guddommeligt mirakel i en bøf eller et stykke ristet brød, er for mig at se langt ude.

Hvis folk har længsel efter Gud, kan de jo gå til kirken eller moskeen