Kære alle

Jeg har i dag modtaget en mail om at Kristian Pedersen er død, 76 år gammel.



Jeg har kun mødt Kristian en enkelt gang, dengang vi startede trosfrihed, og ellers husker jeg ham som en vidende mand, fuld af visdomsord fra et langt og indholdsrigt liv. Måske nogle husker at han for nogle år siden i en høj alder gennemførte en universitetsuddannelse og senere udgav bogen Bhagavadgita på dansk.

Kære Kristian. Selvom jeg ikke delte dit syn på religion, så håber jeg du vil hvile i fred. Tillad mig at dele denne video med dig som en hilsen på din sidste rejse.



Æret være dit minde

Så sent som for 5 uger siden var KrænP inde på trosfrihed.dk for at følge med i debatten. Jeg undrede mig over det lange fravær, for han var normalt inde og kigge med få dages mellemrum, så jeg tænkte, at han nok var blevet syg. Han helbred var jo ikke for godt i de senere år med amputationer og andre dårligdomme.

Vi har haft nogle skarpe diskussioner, han og jeg, men han var en alsidig begavelse, som man måtte respektere for hans store viden om både politik og jura og landbrug og historie og ikke mindst hans viden om østens religioner og især hinduismen.

Jeg ville vælge en anden sang end ovenstående, som faktisk er en gammel russisk folkemelodi med titlen "Bjørnen vågner", så det ville nok heller ikke være Kræn's eget valg.

Jeg fandt denne her på youtube, hvor teksten i starten nok er mere repræsentativ for Kræn's livsindstilling.

http://www.youtube.com/watch?v=50UvBKzWpD4

Skønt lille af størrelse udstrålede han stor autoritet. Gita'en handler jo bl.a. om reinkarnation, så hvis han selv var troende, er han nok sovet ind i bevidstheden om, at det ikke var slutningen. I hvert fald lever mindet om ham fortsat hos alle os, som har mødt ham, og det vil også fortsætte i historien om Gammelmark, som han holdt så meget af.

Jeg vil huske ham klart, så længe jeg lever.

Ole Bjørn :o)

Ja, det er jeg trist over at se, for Kristian var udover det dejlige menneske der strålede i alt han skrev, netop en inspirerende og vidunderlig debattør alle fik en masse ud af her på debatten. Han havde et rart væsen over sig, og noget jeg synes altid kom til udtryk hos ham, var de koncise meninger der gav en et indtryk af en afklaret indre styrke, som måske har været udbyttet af interessen for indisk kultur og menneskelighed i almindelighed. Det var trist, da Kristian måtte opgive at deltage yderligere i debatten, måske mest for os andre, men ressourcerne måtte naturligvis bruges på det nære og gode liv, ikke udenomsløb, det sir sig selv. Jeg håber virkelig han fik en masse dejlige stunder ud af de sidste par år efter en svær sygdomsperiode, og glemmer ikke hans afklarede holdning til forløbet, som simpelthen var, at få det allerbedste ud af situationen og passe skoven der duftende stod og ventede ham – i hvilket lys der netop var noget eg i Kristian, som et vidnesbyrd om et stærkt rodnet forankret i virkeligheden med forgrenede naturlige interesser i fællesskabet.
Lige fra første gang jeg stiftede bekendtskab med ham, har jeg syntes om væsnet bag holdninger og ordene der netop dansede smukt og stilfuldt på linjerne, det var et betagende syn der mødte ens øjne, og man følte ikke den mindste anledning til kun kommentarer, tværtimod en lyst til at folde meninger lidt ud. Det var det vedkommende der betog og glædede mig, og det jeg syntes manglede, da han ikke længere kunne deltage. Det var også derfor jeg ind imellem refererede til Kristian med et puf, hvis nu han alligevel læste lidt hist på vejen, men var indtil en post derom uvidende om hans situation.
Nu mistede vi alle endnu et rart menneske ibland os, og det er sørme triste nyheder. Jeg tænker lidt på digte der kan ramme lidt ind, og kigger på det senere. Men tak for informationen…

Mvh
Simon