Troldeskoven, the mystical brain!
prolog:
Kun for trolde eller folk med en lidt krøllet hjerne.
Eller for mennesker der ikke søger det perfekte, forstået som det tidsånden, den konventionelle old school agtige, alene blåstempler.
Her må tænkes uden at det tænkte og skreve straks skal placeres på en 12 karakterskala. Et indlæg til 00 vil blive anset som mindst lige så værdifuldt som et til 12, ja igen dette er totalt irrelevant om den ene mener at han har skrevet et meget bedre indlæg end alle de andre, denne uskik at tænke i disse baner er inerverende og trættende at blive mødt med konstant, og om noget det ødelægger kreativiteten som intelligensen og gør os dag for dag dummere og dummere at høre på.
Dagens rapport fra troldeskoven, the mystical brain:
Mennesket det mest kreative vitale væsen der findes!
hvorfor, i forbindelse hvilke forhold, egenskaber, kan vi sige at dette gælder, jo:
2 forhold er bestemmende herfor:
1):
kulturforholdet
via sproget og tænkningen kan vi mennesker indbyrdes kommunikere med hinanden (dele ideer og tanker) uafhængig af tid og sted, og med internettet er dette forhold eksploderet. Altså et menneske lever ikke isoleret i sine egne tanker kun, men via opdragelsen og skolingen som uddannelse møder vi tanker og ideer fra alle tider og alle steder, som matematik og logisk tænkning, som musik og alle andre kunstarter, som videnskab og de forskellige videnskabelige metoder og fremgangmåder og når den almene dannelse er nået til et vist niveau vælger den enkelte sin praksis, sit speciale, sit arbejdsfelt.
Således må vi opfatte hvert enkelt individ af the human race som et Intelligens -monster af dimensioner (og når vi tænker på at vi er milliarder af mennesker der er koblet op på hinanden i kommunikation, så er de enorme videnskabelige tekniske fremskridt slet ikke så svære at forstå), noget der slet ikke findes hos de dyrearter vi har kendskab til (ser bort fra at de ofte overgår os i sansning og instinktiv præcision og naturlighed, naturlig adfærd).
det er vigtig at forstå at disse kulturforhold som vi alle opdrages og skoles ind i, at alle disse kulturelle frembringelser er menneskeskabte, hvor så disse mange forskellige kulturfrembringelser (brugsredskaber (skål og bål som våben mmm); sproglighed fra grammatik til retorik; logik og matematik; som musik og de andre kunstarter; til videnskab og de videnskabelige metoder, virker tilbage på hvert enkelt individ i alle nye generationer gennem skolingen (skolingsopdragelsen), virker tilbage på det menneskelige individ, dets natur og ånd, intelligens, forstand og forståelse. Dermed er mennesket nok mere et kultur eller åndsvæsen end det blot er et naturvæsen (ja mennesket har natur, men er ikke blot natur, det er først og fremmest et åndsvæsen, eller kulturvæsen (kulturbærer)).
Dette forhold at vi først og fremmest er kulturvæsner og kulturåndsvæsner (bærer af kultur og ny ånd/bevidsthed) mere end blot naturvæsner som naturåndsvæsner, skaber en fantastisk spænding mellem kulturånd og naturånd. Iøvrigt er det denne spænding og konflikt, dichotomi, som dialektik, der er ophav til religion, da det skal forhindre at mennesket ikke bliver fremmedgjort for sig selv og sin naturåndelige oprindelighed, væsen og essens, gennem sin kulturidentitet, kulturåndsidentitet. Også derfor Paulus og de første kristne var så kritiske overfor den jødiske såvel som den græske kultur, fordi disse to kulturer holdt mennesket i en spændetrøje såvidt nye socialpolitiske tiltag såvel som den opfattelse at alle mennesker er ligeværdige, med ukrænkelige lige rettigheder som menneskerettigheder.
2):
vores spiritualitet (ikke noget med poesi at gøre som visse mener), forstået som evnen til transcendens, vores evne til at overgå os selv, gå og nå ud over os selv. Ja vores evne til at blive os selv frie og løse (excentriske eksalterede evne), i en ekstatisk affektfuld begejstring og entusiasme der bringer os i en lidenskabelig helhjertet engagement og kontakt med verden ude for os selv, om dette er naturen (vinplanter og avl som hønsehold) eller vore medmennesker (kærlighed og venskaber) eller det er en kulturel disciplin (filosofi el musik mmfl kulturelle idrætter og discipliner) eller det er et stort politisk samfundsmæssigt engagement.
ovenfor beskriver jeg vores evne til at træde i eksistens og karakter. Neurotikeren kredser omkring sig selv, og er bange for at forlade sig selv, noget der måske allerede var tydeligt i barndommen, hvor han/hun ikke turde forlade mors skørter. Som Tillich siger vil neurotikeren, altså det selvkredsende individ, stagnere i sin åndelige udvikling (grundet manglende kulturel participation og engagement) såvel som emotionelle følelsesmæssige udvikling (grundet manglende socialitet (lige fra de nære kærligheds og venskabsbånd til de større politisk og kulturelle sociale)) såvel som biologiske fysiske udvikling og sundhed (grundet manglende forhold til og participation i det biologiske fysiske naturlige; lige fra idræt, svøming og løb, til sund kost og levevis, såvel som restituerende ophold i naturen (lige fra havearbejde til nydelsen af en solnedgang).
Det positive ved neurotikeren er at han passer godt på sig selv, men da et selv dog vil gå til grunde eller stagnere på et primitivt niveau, hvis det ikke participerer i de eksistens modus'er eller værensformer der ligger udenfor sig selv, og som dialektisk sætter og konstituerer selvet, som et kulturel intelligent væsen; som et socialt væsen; og endeligt som et naturligt biologisk fysisk væsen, er der mindre ved at passe på sig selv og ikke ville sætte sig selv i spil, i omløb, ikke at ville participere aktivt i den pulserende virkelighed og dens 3 eksistens modus'er eller værensformer Eigenwelt (el Selbstwelt) Mitwelt og Umwelt (den biologisk naturlige). Neurotikerens livsindstilling er smukt beskrevet i lignelsen om talenterne fra bibelen.
Det positive ved det extroverte eksalterede og excentriske noumenal affektive spontan styrede ekstatisk kreative spirituelle individ er at han formår at transcendere og overgå sig selv, i en kreativ disciplineret offer en sag og ide der tjener menneskehedens nye fremtidsmuligheder. Det negative er at han/hun kan miste sig selv, blive fremmedgjort for sig selv i sit excentriske kreative virke her på jorden, og ja formår at forlade sig selv (fx gå fra forstanden (eller løbe)) så meget at han/hun aldrig vil kunne finde tilbage til sig selv igen.
Derfor gælder det om at occillere eller svinge i en dynamisk dialektisk kreativ bevægelse, i en spillover transcendens, mellem de to af elipsens centrummer et menneskeliv har, hvor det ene er menneskets eksistens-punkt eller eksistens-chakra (vores eksistentielle selvaktualisering) og det andet er vores essens -punkt eller -essens-chakra (vores iboende væsen og væsen -lighed og person -lighed (Guds-billedeligheden)).
Mange kærlige hilsner HansKrist,
en hel igennem glad, tilfreds og lykkelig, harmonisk og rolig og dog dynamisk kreativ dreng, der formår at elske og at arbejde (formår disciplin og struktur i et selv-transcendens offer), og dermed formår at leve mens tid er, livstiden er mig givet og livsilden, ildsjælen, brænder så smukt
ja jeg indrømmer at jeg finder mig selv utålelig at høre på, grundet min store selvglæde
, og jeg forstår de tæsk jeg får og alle dage har fået herfor, ikke mindst af min mor, der nærmest har råbt mig i hovedet, "HANS, for helvede du er så selvhøjtidelig at du ikke er til at være sammen med!!!". Men det er også min mor der siger: "Hvor er det dog skønt at være sammen med mennesker der er tilfredse med sig selv og deres liv" for om noget hun elsker generøse mennesker og hader brok brok brok som aggressivitet og kynisme der dræber alle positive tiltag.
Mystik i troldeskoven, hvor en arkaisk mystiker og løber, the perfect runner, dagligt krydser ulvespor
en ensom ulv der strejfer og krydser sine spor på flugt fra sin skygge
indrømmer, det var ikke vellykket det sidste her (nej heller ikke det)