"Hvad jeg mener er, at du vil ikke få noget udbytte af at bruge nogen form for analyser på, hvad jeg skriver. Det er ganske enkelt lærestof, og der er ikke noget hovedbudskab, så det kan du lede forgæves efter".

hej Ole!

Jo, det er da ikke så svært at finde nogle hovedbudskaber i dine tre tekster, der både er letforståelige og velskrevne.

Det, jeg forstår som et hovedbudskab (HB) eller læresætning, er for eksempel din sætning om de fem elementer: Afsender, indkoder, signalvej, dekoder og modtager. De efterfølgende sætninger, der uddyber denne læresætning, kan betegnes underbudskaber (UB). Med andre ord er noget i din tekst primært, mens andet er sekundært. Det vil sige, at UB-sætningerne er sekundære, da de ikke kan stå alene. Uden HB-sætningen giver disse sætninger ingen mening.
Et udsagn, et budskab, en læresætning, en HB- eller UB-sætning er altid en enkeltstående, men komplet sætning med udsagnsled og grundled.

Med venlig hilsen
Ove

Hej Ove.

Hvordan har denne "analyse" gjort dig klogere på Shannon og Weavers informationsteori, så du bedre kan anvende den i praksis til at forstå problemerne med sproglig kommunikation?

Mvh

Ole Bjørn :o)

"Hvordan har denne "analyse" gjort dig klogere på Shannon og Weavers informationsteori, så du bedre kan anvende den i praksis til at forstå problemerne med sproglig kommunikation?"

hej Ole!

Den klare enkelt-sætning formuleret som påstand (HB-sætning) er et vigtigt redskab til at analysere og dermed gennemskue støj, for eksempel: En kollega satte sig for at analyse en påstand om, at "interne regler blokerer for vigtig information til DSB-direktionen..". Den slags kunne jo være en forklaring på IC4-skandalen. Analysen viste sig i høj grad at holde stik, så påstanden kunne dermed ophøjes til en læresætning. Kollegaen kunne derefter skrive en række veldokumenterede og bemærkelsesværdige artikler om sagen. Det er desværre ikke ukendt, at store og kostbare offentlige projekter, IT-projekter, kører af sporet og må opgives. "Støj", der blokerer for vigtig information fra mellemledere til direktion, kan meget ofte være forklaringen.

Den lokale murermester med for eksempel 20 ansatte har helt anderledes styr på informationen - vel at mærke uden hjælp af en højtlønnet kommunikationsmedarbejder. "Jeg har bestilt smørrebrød til frokost på fredag - og husk at ordet er frit ved denne lejlighed," siger mester.

Ved denne uformelle begivenhed vil murermesteren opleve, at forslag, kritik og ros "flyver om ørerne" på ham. Når frokostmødet er slut, er alle glade og murermesteren er særdeles velinformeret om virksomheden.

Med venlig hilsen
Ove

Hej Ove.

Hvis du mener, at HB-metoden hjælper på din sprogforståelse, så lad mig se dig forklare indholdet af Hanskrists lange indlæg på forståelig måde.

Mvh

Ole Bjørn :o)

"Hvis du mener, at HB-metoden hjælper på din sprogforståelse, så lad mig se dig forklare indholdet af Hanskrists lange indlæg på forståelig måde".

hej Ole!

Mener du et bestemt indlæg af Hanskrist eller er der frit valg?

Der kan udledes hoved- og underbudskaber af alle meningsfyldte tekster, så det er ikke noget problem. Hanskrist skriver rigtig godt. At teksterne er lange er ikke i sig selv et problem. Der er ingen tvivl om, at Hanskrist-teksterne skrives "af hjertens lyst". Hanskrist skriver også meget målrettet. Det gælder i øvrigt langt de fleste skribenter her på siden. Folk med sådanne skriveevner ville stå højt på en forlagsredaktørs ønskeliste.

Hvis en forlagsredaktør blev interesseret i at udgive noget om "paulinsk kristendomsforståelse", er der ingen tvivl om, at vedkommende ville læse diverse Hanskrist-indlæg med stor interesse. Næste skridt kunne være, at forlagsredaktøren bad Hanskrist om at sammenskrive det, der er skrevet om "paulinsk kristendomsforståelse" - altså uden diverse bemærkninger til andre debattører.

Forfatteren kan i givet fald afvise ønsket med den begrundelse, at forlagsredaktøren selv har de bedste forudsætninger for en sådan redaktionel bearbejdelse. Det er sikkert helt rigtigt. Men forlaget har sædvanligvis ikke tid til den slags. Man vil derfor anbefale at opgaven overdrages til en såkaldt ghostwrither. Med andre ord kommer forfatteren selv til at betale for denne del af det redaktionelle arbejde. Regningen er sædvanligvis 30-40.000 kr. Ghostwrihter-bistand anvendes ofte af folk, der skriver på en erindringsbog.

Med venlig hilsen
Ove