annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15536443
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2372315
Et andet syn 1980797
Jesu ord 1518396
Åndelig Føde 1465686
Galleri
treram på vej i luften over  Mississippi 1952, uheld i Mexico
Hvem er online?
1 registreret Arne Thomsen 311 gæster og 51 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 2 af 5 < 1 2 3 4 5 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#16650 - 24/02/2014 10:27 Re: Intuition [Re: treram]
Arne Thomsen Online   content
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7152
Sted: Sydsjælland
Hej Treram.

Når du hævder, at intuition er vildledende og ikke vejledende (for nu at sige det kort), så ser det jo ud til, at du er uenig med folk som Einstein og de to Niels Bohr folk, jeg citerede ovenfor.
Det er jo din gode ret, men det er vel værd at notere sig, at naturvidenskabelig forskning faktisk benytter sig af intuition og ikke vil undvære denne evne.

Nu er det jo ikke sådan, at det er et valg mellem enten intuition eller fornuft - tværtimod bruges fornuften jo til at efterprøve intuitionen - hvor det er muligt.

Det får mig til at tænke på fænomenet entanglement (klik).
Her ser det da ud til, så vidt jeg ved, at fornuften i første omgang må give op, og det spændende kunne jo være, om der er nogen, der har så gode intuitive evner, så at der kunne blive noget - en intuition - som fornuften kunne arbejde videre med.

Jeg gætter, at din åbenlyse modvilje mod at anerkende intuition, som en værdifuld menneskelig evne, har at gøre med, at vi jo faktisk ikke rigtig kan fatte, hvad intuition er - ja vi kan jo dårligt nok give en nogenlunde dækkende beskrivelse.

Og når vi kommer ud i de områder, hvor fornuften nok aldrig vil kunne hjælpe os - såsom hvorfor verden er, og hvordan den i virkeligheden er, hvordan den er "i sig selv" - så har vi jo ikke rigtig andet end intuition til at hjælpe os i vores nysgerrighed - og ingen mulighed for at efterprøve intuitionerne (Det er vel det, du stort set og med foragt kalder "at være troende") blinker

Vores grundlæggende nærmest totale uvidenhed om eksistens kan vel være skræmmende - og kan vel få os til at afvise emnet - men der er jo også den anden mulighed: at være åben for alle intuitioner herom.

Det er det sidste, jeg går ind for - ikke ensidigt fanatisk troende, men åben for alle intuitioner, idéer, visioner, fantasier om det vidunderlige: at vi er yeah

M.v.h. Arne smiler
Top Svar Citer
#16651 - 24/02/2014 10:56 Re: Intuition [Re: Anonym]
Arne Thomsen Online   content
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7152
Sted: Sydsjælland
Kære Zenia.

Du bruger ordet Bøn - og du bruger ordet Gud, og så er vi jo i den del af verden, der ligger udenfor fornuftens grænser - nærmere betegnet religionernes: Kristendommen.

Jeg er enig med dig i, at den form for bøn, hvor man ikke be'r om noget, men alene retter sin fulde opmærksomhed mod, hvad vi kalder Gud og lader de forstyrrende tanker gå i stå - og man så oplever noget - det som i bl.a. kristendommen kaldes Guds svar - så tror jeg på, at det er en intuitiv oplevelse.

Det minder om, da jeg engang for en del år siden fra den Kristus Ikón, der har inspireret mig meget, fik et svar, der nogenlunde var sådan:
Citat:
Du skal ikke tro blindt på dogmerne - du skal end ikke tro blindt på, at jeg er Guds søn.
Det tog et godt stykke tid at "fordøje" det svar blinker

M.v.h. Arne smiler
Top Svar Citer
#16652 - 24/02/2014 15:02 Re: Intuition [Re: Arne Thomsen]
Zenia
Uregistreret

Kære Arne,

Tak for det, du skriver her:

"
Du skal ikke tro blindt på dogmerne - du skal end ikke tro blindt på, at jeg er Guds søn.

Det tog et godt stykke tid at "fordøje" det svar

"

Det får mig til at tænke på, at vi jo nu har forladt den tid, hvor man gjorde det. ...

Som jeg ser det, er tiden netop nu kendetegnet ved, at forstand og hjerte mødes ... og dér opstår det magiske.

m.v.h.
Zenia
Top Svar Citer
#16654 - 24/02/2014 16:45 Re: Intuition [Re: Anonym]
Arne Thomsen Online   content
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7152
Sted: Sydsjælland
Kære Zenia.

Ja, det er spændende, synes jeg, som det går her i vor nutidige it-verden, der jo er meget anderledes end dengang, hvor man aldrig eller sjældent var - eller hørte noget - udenfor det sogn, man boede i.

Den faste tro på kristendommens dogmer er jo klart i tilbagegang - vel gående i retning af en opfattelse, der ligner: "der er mere mellem himmel og jord, end vi mennesker forstår" - og så ikke rigtig kommer det nærmere.

Jeg mener at have hørt om en lignende tendens indenfor islam, og mon ikke det samme gør sig gældende indenfor de øvrige etablerede religioner.

Du kalder det, "at forstand og hjerte mødes", og det er vel noget nær det samme som mit "at fornuft og intuition virker sammen".

Er vi mon på vej mod en global menneskelig harmoni mellem de forskellige livs- og verdensanskuelser - hvor vi alle erkender vores fælles mangel på viden, men godt kan have diverse intuitioner, idéer, visioner, fornemmelser, fantasier, gætterier? blinker

M.v.h. Arne smiler
Top Svar Citer
#16655 - 25/02/2014 10:03 Re: Intuition [Re: Arne Thomsen]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
Med ref. til også Treram:
Arne skr.: ”Når du hævder, at intuition er vildledende og ikke vejledende (for nu at sige det kort), så ser det jo ud til, at du er uenig med folk som Einstein og de to Niels Bohr folk, jeg citerede ovenfor”.

- Atter forveksler Arne (i en tråd der bare er en gentagelse af utallige andre) sin religiøse habitus med de videnskabelige arbejder. Pointen i denne tråd er m.a.o. identisk med de foregående: blot at flytte opmærksomheden fra selve det metodiske videnskabelige arbejde til personerne der udfører det. Men videnskabeligt arbejde har hverken for Einstein, Bohr eller andre seriøse forskere handlet om at forklare naturen ind i en guddommelig mysticisme – som derimod viser ikke så lidt om kernen i Arnes eget verdensbillede og menneskesyn. Så kort og godt, viser Einstein og Bohr altså intet om Arne, hvorfor den eneste fornuftige forklaring på dette fikumdik, hedder ’kreationismen’.
For ligesom man slet ikke kan kritisere videnskaber for ikke at behandle overtroiske menneskers ”skabende fantasier” med særlig interesse (idet disse jo intet har at gøre med verden), så skaber man altså heller ikke belæg for sine fantasier ved bare at fantasere videnskaber og forskere ind i overtroen!
Det har altid været Arne en populær syssel med anakronismer at fare rundt i påstande om forskeres livsanskuelser, og dette alene fordi han med sin fantasi slutter noget om helheden af deres livsanskuelse ud fra delen (citater). M.a.o. er han for doven til at sætte sig dybere ind i det han taler om, og lader sig derfor gerne nøje med brudstykker. Det skal man bare vide, for netop dermed at gennemskue indlæggene på den rette måde.

Så det sir selvfølgelig sig selv, at en kritik der ligefrem eksponerer hans idéer som overfladiske, ikke ligefrem er ”åndelig føde” på den guddommelige mølle. Men ikke desto mindre er indholdet i denne tråd altså bare en gentagelse af meningsindholdet i hundredvis af indlæg, hvor samme Einstein samt andre historiske personligheder ligeledes bare sættes til at ratificere hans egen intuition, som ’åndslyset der med generende styrke blæser lukt ud i et meningsfyldt guddommeligt univers’. At der udenfor fantasien slet ikke findes noget guddommeligt i univers, siger selvfølgelig ikke den ukritiske tankegang noget særligt, men man kan måske sige, at det tankegangen ansporer, udmærket viser hvad der grundlæggende er galt med tænkningen: den kommer simpelthen aldrig udover kun at være en tro, fordi ingen videnskabelig metode stiller sig kritisk til tankeindholdets relevans som forklaringskraft!

Selv de religiøse troende må indlysende erkende, at ’tro’ aldrig bliver det attraktive alternativ til det at ’vide’, og denne erkendelse kan ligefrem betyde alverden for det overtroiske menneske; se fx nu en troende som Arne, der misunder videnskabsmænd i en sådan grad, at han ligefrem må reducere viden til tro, for ikke at få det så skidt, at han selv må til at erhverve sig en smule viden – ja gud dét forbyde! ;)

Mvh
Simon
Top Svar Citer
annonce
Side 2 af 5 < 1 2 3 4 5 >


Seneste indlæg
Er dette videnskab...
af ABC
28/03/2024 18:17
Ramadan-måneden
af ABC
28/03/2024 18:08
Hvad skal du med Koranen...
af ABC
27/03/2024 13:31
Snyder religionerne?
af ABC
24/03/2024 18:58
Kærlighedsbevægelsen...
af ABC
24/03/2024 17:18
Nyheder fra DR
International domstol beordrer Israel at..
28/03/2024 17:51
Pingvinerne i Guldborgsund Zoo har fået..
28/03/2024 17:33
Sam Bankman-Fried får 25 års fængsel ..
28/03/2024 17:08
Rusland: Gerningsmænd bag formodet terr..
28/03/2024 16:27
Holland vil bruge 18,6 milliarder kroner..
28/03/2024 16:05
Nyheder fra Religion.dk