Godmor´n Treram:

Til din sidste sætning blot denne kommentar:

Ved ikke, hvorfra du mener at vide, at f. eks. jeg tror på, at du er fortabt? Ifølge min overbevisning er ingen af os fortabte - uanset tro eller ej. ...

Din bemærkning om, at det skulle være det letteste blot at følge med flokken kunne måske nok være rigtig i nogle tilfælde, men det vil jeg ikke sætte mig til dommer over.

Jeg ved jo ikke (og det gør du jo heller ikke, når sandheden skal frem) ... hvilke overvejelser det enkelte menneske gør sig omkring deres ståsted, som jo da kan flytte sig livet igennem. ...

For mit eget vedkommende, og jeg har det bedst med kun at tale på egne vegne, kan jeg kun sige, at det har været en indre trang til at finde sammenhæng i mit liv, som har ført mig til det sted, jeg er i dag. ...

At denne indre trang så har ført til, at jeg livet igennem har måttet undersøge og sætte mig ind i mange forskellige trosretninger er så også et faktum, som egentlig ikke altid har været det letteste.

Men måske har det været årsagen til, at min tro i dag indebærer, at der må være (i hvert fald forsøg på) forståelse overfor anderledes tænkende og troende. ...

Hej Arne,
Det, du skriver, kunne jeg også have skrevet ... så igen er vi enige. ...

Glædeligt nytår ønskes alle, som måtte kigge med her.

v.h.
Zenia

Til de, som det måtte interessere:

I vores kirke har man netop indbudt til 10 aftner med emnet: Kristendomskundskab.

Efter at have spurgt præsten, om han gerne så, at deltagerne havde samme tilgang som han selv til emnet, og svaret var: "Nej da, alle er velkomne, for det er jo meningen, at vi skal udveksle synspunkter" ... tog jeg glad afsted til den første aften.

Der var mødt 21 personer op, og det blev en både lovende og givende aften.

Overskriften denne aften var: "Hvad ved vi om Gud"?

Der var 4 underspørgsmål, som affødte livlig og interessant debat:

1. Hvis du skulle fortælle noget om Gud, hvad ville du så fremhæve som det første?

2. Hvad synes du er mest vanskeligt ved troen på Gud?

3. Hvordan har du det med, at der er så meget ondt i verden, når der er en almægtig Gud, som kan gøre, hvad han vil?

4. Hvad forbinder du mest med Gud: Kærlighed eller Frygt?

Jeg frigiver spørgsmålene, hvis der er nogle, som skulle føle sig foranlediget til en debat her eller evt. derhjemme om lidt dybere emner.

God week-end fra et regntungt og mørkt Vestjylland.

Zenia

1. Hvis du skulle fortælle noget om Gud, hvad ville du så fremhæve som det første?::::


at miste Ånden (som det sker ved mismod, fortvivlelse og depression fx), at være uinspireret, at være ideforladt, at mangle entusiasme og begejstring, kender vi alle, og det er det samme som at være Gudsforladt eller Åndsforladt!

Gud er lig med Åndens nærvær i vores liv. Så ligetil, så enkelt og smukt, er det, så vi bør ikke gøre spørgsmålet om Gud vanskelig eller til spekulation, det er praksis, lig med praksis, lig med bøn, at vi lader os fylde af Guds Ånd.


Kirkens inderste kerne er Guds Ånd, og kirken er kaldet til at være et tydeligt tegn på Guds nærvær i os og iblandt os. Jeg bruger ordet kirke i betydningen den synlige, indbyrdes relation, der må vokse og udvikle sig blandt dem der bliver opmærksom på og lydhør over for Ånden (Guds Ånd selvsagt) - og ikke som en henvisning til en bestemt kirke. En af kirkens vigtigste funktioner er at pege ud over sig selv og gøre os mere årvågne og modtagelige over for Åndens tilstedeværelse i alle mennesker og ting. Gerard W. Hughes.


Ordet spiritualitet refererer til Guds nærhed, "Ånden" i os og iblandt os. Gud er enhedens, kærlighedens og barmhjertighedens Ånd. Hvis vores liv i Ånden (i Kristus) er ægte, må det komme til udtryk i den måde, vi forholder os til hinanden på, og den måde vi indretter vores liv på, både sammen og som enkeltpersoner. Gerard W. Hughes.

I den kristne forståelse af bøn er sand bøn altid drevet af Guds Ånd, som beder i os. Vores opgave er derfor ikke "at bede", men at være stille, afslappede og vågne, så Gud kan få lov til at være kærlighedens og barmhjertighedens (og helbrederens) Gud for os og igennem os. Gerard W. Hughes.


Ånden kommer os til hjælp i vor skrøbelighed. For hvordan vi skal bede, og hvad vi skal bede om, ved vi ikke. Men Ånden selv går i forbøn for os med uudsigelige sukke, og han, der ransager hjerterne, ved, hvad Ånden vil, for den går i forbøn for de hellige efter Guds vilje. Rom 8, 26 - 27.


En sætning som:

"Det mest forståelige ved Gud må være at Gud er uforståelig"(eller: Begrebet Gud er for mig et mislykket forsøg på at gribe noget ubegribeligt, som ligger udenfor vi menneskers fatteevne)

er det rene nonsens eller tåbelig ligegyldig filosofisk spekulation der viser at folk ikke har et liv i praksis med Gud, hvor Gud er os nærmere end vi er os selv nær, Gud er med os i hvert et åndedrag, som i hver en tanke om vi retteligen ønsker dette. "Gud er ikke langt borte fra en eneste af os. For i ham lever vi, ånder vi og er vi" Paulus ApG. Alle kan få et fuldt fortroligt forhold til Gud som Ånden i vores liv (vores ånd i forhold til Guds Ånd) og eller i Kristus hvor vi har hele guddomsfylden i kød og blod, altså et legemeligt konkret liv med Gud kan vi få den vej igennem der viser os at det ikke kan begrænse sig til noget kun åndeligt i og for sig selv uafhængig af den fysiske biologiske virkelighed.




2. Hvad synes du er mest vanskeligt ved troen på Gud?:::


der er ingen vanskeligheder ved troen på Gud som Guds Ånd i vores liv, det er det skønneste og smukkeste der findes og alting samvirker til gode for dem der elsker Guds Ånd i deres liv, som lever i daglig bøn og meditation, kristen meditation:

Kristen meditation handler om igennem stilhed og bøn at blive opmærksom på Kristi nærvær og bringe Kristus i centrum. Det vil sige, at modsat de østlige religioner hvor de meditative teknikker skal hjælpe den enkelte med at tømme sit sind, er formålet med den kristne meditation:

at få fyldt sit sind med Guds Ånd, healende/helbredende livgivende og skabende Ånd,

og at få fyldt sit sind med Guds Kærlighed Kristus og derved have hele guddomsfylden i kød og blod, hvorved vi på alle måder, fornyes, bliver som nye mennesker, nye skabninger. Det er det nye menneskes fødsel i Gud, vi fødes påny i og af Gud.




3. Hvordan har du det med, at der er så meget ondt i verden, når der er en almægtig Gud, som kan gøre, hvad han vil?

Der findes ingen almægtig Gud der kan gøre hvad han vil!!!

Som vi læser: "IKKE VED MAGT OG IKKE VED STYRKE, MEN VED MIN ÅND, SIGER HÆRSKARERS HERRE"

Gud kan kun virke igennem mennesker ved sin Ånd ellers har Gud ingen magt eller almægtighed eller styrke. Det er os mennesker der nægter at modtage Guds Ånd og lade os lede og vejlede af Guds Ånd.


4. Hvad forbinder du mest med Gud: Kærlighed eller Frygt?


At Gud elsker mig og kommer til mig gennem sin Ånd, og gir mig sin Ånd, der helbreder, inspirerer og opløfter, mig og mine omgivelser.

Så svaret må vel være kærlighed.