annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15648183
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2379329
Et andet syn 1988801
Jesu ord 1521946
Åndelig Føde 1511041
Galleri
18 september Rødhus strand
Hvem er online?
0 registrerede 312 gæster og 48 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 2 af 4 < 1 2 3 4 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#16494 - 30/12/2013 10:19 Re: Troen lever - bare ikke i kirken [Re: treram]
Zenia
Uregistreret

Godmor´n Treram:

Til din sidste sætning blot denne kommentar:

Ved ikke, hvorfra du mener at vide, at f. eks. jeg tror på, at du er fortabt? Ifølge min overbevisning er ingen af os fortabte - uanset tro eller ej. ...

Din bemærkning om, at det skulle være det letteste blot at følge med flokken kunne måske nok være rigtig i nogle tilfælde, men det vil jeg ikke sætte mig til dommer over. smiler

Jeg ved jo ikke (og det gør du jo heller ikke, når sandheden skal frem) ... hvilke overvejelser det enkelte menneske gør sig omkring deres ståsted, som jo da kan flytte sig livet igennem. ...

For mit eget vedkommende, og jeg har det bedst med kun at tale på egne vegne, kan jeg kun sige, at det har været en indre trang til at finde sammenhæng i mit liv, som har ført mig til det sted, jeg er i dag. ...

At denne indre trang så har ført til, at jeg livet igennem har måttet undersøge og sætte mig ind i mange forskellige trosretninger er så også et faktum, som egentlig ikke altid har været det letteste.

Men måske har det været årsagen til, at min tro i dag indebærer, at der må være (i hvert fald forsøg på) forståelse overfor anderledes tænkende og troende. ...

Hej Arne,
Det, du skriver, kunne jeg også have skrevet ... så igen er vi enige. ...

Glædeligt nytår ønskes alle, som måtte kigge med her.

v.h.
Zenia
Top Svar Citer
#16495 - 30/12/2013 10:55 Re: Troen lever - bare ikke i kirken [Re: treram]
Arne Thomsen Offline
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7184
Sted: Sydsjælland
Hej Treram.

Når du skriver:
Citat:
At vi i grunden bare er et pattedyr på et lidt höjere niveau, der har indviklet sig i en fantasiverden med guder og ånder, viser at vi måske alligevel befinder os på et lavere niveau end vore medskabninger, grise, köer elefanter o.s.v. der ikke lider af samme underlige tro på noget uvirkeligt, de er nu ikke så dumme som det troende menneske, de klarer sig fint uden en tro, er jeg sikker på.
Mon de har en mening med livet??, har du ikke en mening med livet er du jo fortabt iflg. de troende og den skal helst väre guderelateret.
så er jeg enig med dig i at "vi i grunden bare er et pattedyr på et lidt höjere niveau", men dér hører enigheden så også op!

Hvordan grise, køer og elefanter har det, tør jeg ikke gøre mig klog på, men at et stort flertal af os mennesker ser ud til at have forstand på det praktiske (rationalisme og materialisme), det ses jo ret så tydeligt bl. a. af klodens nuværende observerbare tilstand.

Dét, jeg så synes er meget spændende, det er den ret så klare tendens, der åbenbart er, til at opleve lidt dybere end som så - fra 67,6 % i 1981 til 72,3 % af os danskere i dag - ikke ved at vi tilslutter os tidligere tiders religiøse dogmer, men ved at vi - udover rationalisme og materialisme - direkte oplever os selv her i tilværelsen som værende en del af noget større, noget som vi helt klart må erkende ligger udenfor vores fatteevne blinker

Dermed ryger de gamle religiøse dogmer ned i noget nær samme kategori som eventyrenes "skjulte sandheder", men tilbage står det for mig at se helt enkle vidunder:
Vi oplever, at denne ufattelige verden eksisterer, og at vi er en del af den yeah

Den oplevelse får mig til at elske.
(Og at elske, det er vel så også, hvad der fortsat bliver stående i "Eventyret om Jesus") blinker

M.v.h. Arne smiler
Top Svar Citer
#16512 - 11/01/2014 10:24 Re: Troen lever - bare ikke i kirken [Re: Arne Thomsen]
Zenia
Uregistreret

Til de, som det måtte interessere:

I vores kirke har man netop indbudt til 10 aftner med emnet: Kristendomskundskab.

Efter at have spurgt præsten, om han gerne så, at deltagerne havde samme tilgang som han selv til emnet, og svaret var: "Nej da, alle er velkomne, for det er jo meningen, at vi skal udveksle synspunkter" ... tog jeg glad afsted til den første aften.

Der var mødt 21 personer op, og det blev en både lovende og givende aften.

Overskriften denne aften var: "Hvad ved vi om Gud"?

Der var 4 underspørgsmål, som affødte livlig og interessant debat:

1. Hvis du skulle fortælle noget om Gud, hvad ville du så fremhæve som det første?

2. Hvad synes du er mest vanskeligt ved troen på Gud?

3. Hvordan har du det med, at der er så meget ondt i verden, når der er en almægtig Gud, som kan gøre, hvad han vil?

4. Hvad forbinder du mest med Gud: Kærlighed eller Frygt?

Jeg frigiver spørgsmålene, hvis der er nogle, som skulle føle sig foranlediget til en debat her eller evt. derhjemme om lidt dybere emner.

God week-end fra et regntungt og mørkt Vestjylland. smiler

Zenia

Top Svar Citer
#16513 - 11/01/2014 18:47 Re: Troen lever - bare ikke i kirken [Re: Anonym]
Arne Thomsen Offline
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7184
Sted: Sydsjælland
Hej Zenia.

Det er beundringsværdigt, synes jeg, at en statstjenestemand, der er præst, yder en sådan ekstra indsats, som du her beskriver.

Og netop i den danske folkekirke er ordet, begrebet: Gud, jo helt centralt.

Til præstens overskrift: Hvad ved vi om Gud? er mit svar imidlertid:
Intet.

Og til underspørgsmålene:
1. Hvis du skulle fortælle noget om Gud, hvad ville du så fremhæve som det første?
Begrebet Gud er for mig et mislykket forsøg på at gribe noget ubegribeligt, som ligger udenfor vi menneskers fatteevne.

2. Hvad synes du er mest vanskeligt ved troen på Gud?
Det for mig mest vanskelige er, at man her forventes at tro på noget, man ikke ved, hvad er.

3. Hvordan har du det med, at der er så meget ondt i verden, når der er en almægtig Gud, som kan gøre, hvad han vil?
Hvad vi kalder "ondt" er nok slet ikke ondt - set med "universets øjne".

4. Hvad forbinder du mest med Gud: Kærlighed eller Frygt?
Kærlighed - det at få lov at være.

M.v.h. Arne smiler
Top Svar Citer
#16514 - 11/01/2014 23:56 Re: Troen lever - bare ikke i kirken [Re: Anonym]
Hanskrist Offline
veteran
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 3650
Sted: Nørresundby
1. Hvis du skulle fortælle noget om Gud, hvad ville du så fremhæve som det første?::::


at miste Ånden (som det sker ved mismod, fortvivlelse og depression fx), at være uinspireret, at være ideforladt, at mangle entusiasme og begejstring, kender vi alle, og det er det samme som at være Gudsforladt eller Åndsforladt!

Gud er lig med Åndens nærvær i vores liv. Så ligetil, så enkelt og smukt, er det, så vi bør ikke gøre spørgsmålet om Gud vanskelig eller til spekulation, det er praksis, lig med praksis, lig med bøn, at vi lader os fylde af Guds Ånd.


Kirkens inderste kerne er Guds Ånd, og kirken er kaldet til at være et tydeligt tegn på Guds nærvær i os og iblandt os. Jeg bruger ordet kirke i betydningen den synlige, indbyrdes relation, der må vokse og udvikle sig blandt dem der bliver opmærksom på og lydhør over for Ånden (Guds Ånd selvsagt) - og ikke som en henvisning til en bestemt kirke. En af kirkens vigtigste funktioner er at pege ud over sig selv og gøre os mere årvågne og modtagelige over for Åndens tilstedeværelse i alle mennesker og ting. Gerard W. Hughes.


Ordet spiritualitet refererer til Guds nærhed, "Ånden" i os og iblandt os. Gud er enhedens, kærlighedens og barmhjertighedens Ånd. Hvis vores liv i Ånden (i Kristus) er ægte, må det komme til udtryk i den måde, vi forholder os til hinanden på, og den måde vi indretter vores liv på, både sammen og som enkeltpersoner. Gerard W. Hughes.

I den kristne forståelse af bøn er sand bøn altid drevet af Guds Ånd, som beder i os. Vores opgave er derfor ikke "at bede", men at være stille, afslappede og vågne, så Gud kan få lov til at være kærlighedens og barmhjertighedens (og helbrederens) Gud for os og igennem os. Gerard W. Hughes.


Ånden kommer os til hjælp i vor skrøbelighed. For hvordan vi skal bede, og hvad vi skal bede om, ved vi ikke. Men Ånden selv går i forbøn for os med uudsigelige sukke, og han, der ransager hjerterne, ved, hvad Ånden vil, for den går i forbøn for de hellige efter Guds vilje. Rom 8, 26 - 27.


En sætning som:

"Det mest forståelige ved Gud må være at Gud er uforståelig"(eller: Begrebet Gud er for mig et mislykket forsøg på at gribe noget ubegribeligt, som ligger udenfor vi menneskers fatteevne)

er det rene nonsens eller tåbelig ligegyldig filosofisk spekulation der viser at folk ikke har et liv i praksis med Gud, hvor Gud er os nærmere end vi er os selv nær, Gud er med os i hvert et åndedrag, som i hver en tanke om vi retteligen ønsker dette. "Gud er ikke langt borte fra en eneste af os. For i ham lever vi, ånder vi og er vi" Paulus ApG. Alle kan få et fuldt fortroligt forhold til Gud som Ånden i vores liv (vores ånd i forhold til Guds Ånd) og eller i Kristus hvor vi har hele guddomsfylden i kød og blod, altså et legemeligt konkret liv med Gud kan vi få den vej igennem der viser os at det ikke kan begrænse sig til noget kun åndeligt i og for sig selv uafhængig af den fysiske biologiske virkelighed.




2. Hvad synes du er mest vanskeligt ved troen på Gud?:::


der er ingen vanskeligheder ved troen på Gud som Guds Ånd i vores liv, det er det skønneste og smukkeste der findes og alting samvirker til gode for dem der elsker Guds Ånd i deres liv, som lever i daglig bøn og meditation, kristen meditation:

Kristen meditation handler om igennem stilhed og bøn at blive opmærksom på Kristi nærvær og bringe Kristus i centrum. Det vil sige, at modsat de østlige religioner hvor de meditative teknikker skal hjælpe den enkelte med at tømme sit sind, er formålet med den kristne meditation:

at få fyldt sit sind med Guds Ånd, healende/helbredende livgivende og skabende Ånd,

og at få fyldt sit sind med Guds Kærlighed Kristus og derved have hele guddomsfylden i kød og blod, hvorved vi på alle måder, fornyes, bliver som nye mennesker, nye skabninger. Det er det nye menneskes fødsel i Gud, vi fødes påny i og af Gud.




3. Hvordan har du det med, at der er så meget ondt i verden, når der er en almægtig Gud, som kan gøre, hvad han vil?

Der findes ingen almægtig Gud der kan gøre hvad han vil!!!

Som vi læser: "IKKE VED MAGT OG IKKE VED STYRKE, MEN VED MIN ÅND, SIGER HÆRSKARERS HERRE"

Gud kan kun virke igennem mennesker ved sin Ånd ellers har Gud ingen magt eller almægtighed eller styrke. Det er os mennesker der nægter at modtage Guds Ånd og lade os lede og vejlede af Guds Ånd.


4. Hvad forbinder du mest med Gud: Kærlighed eller Frygt?


At Gud elsker mig og kommer til mig gennem sin Ånd, og gir mig sin Ånd, der helbreder, inspirerer og opløfter, mig og mine omgivelser.

Så svaret må vel være kærlighed.
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Top Svar Citer
annonce
Side 2 af 4 < 1 2 3 4 >


Seneste indlæg
Lad os undersøge islam...
af ABC
18/04/2024 16:13
Tanker - idéer - visioner.
af Tikka
18/04/2024 15:58
Til papirkurven?
af Arne Thomsen
18/04/2024 13:00
Er der noget nyt under solen...
af ABC
17/04/2024 15:12
Eid-Al-Fitr
af somo
16/04/2024 18:49
Nyheder fra DR
Verdens største parlamentsvalg er skudt..
19/04/2024 07:23
Aarhus kæmper for ny kaserne for cyberv..
19/04/2024 06:53
Over 100 demonstranter anholdt på prest..
19/04/2024 06:11
16-årig sigtet for terror efter knivsti..
19/04/2024 05:33
Nyhedsbureauer: Luftforsvar aktiveret fl..
19/04/2024 04:32
Nyheder fra Religion.dk