Ohøj Treram..

”Om Einstein hentydede til en mägtig skaber, er der vist delte meninger om, men kunne lige så godt väre til universets ukendte verden,men folk med tro vil selfölgelig bruge det i troens tjeneste ha ha”.

- Ja, Arne tolker gerne alt ind i gudetro, og leder de særeste steder efter en bekræftelse på gudetroen – men læse hvad fx. en Einstein selv skriver og mener i sine erindringer, hvordan hans tanker formede sig i og om livet, ja hvordan og hvorfor det videnskabelige arbejde udgjorde så stor en del af hans liv, for ikke at tale om korrespondancen der med et internt sprog netop skulle gyde olie på vandet for at få samtaler mellem uensartede grundsyn til at glide, og som på den tid var ganske nødvendig for ikke at sidde fast i et unødvendigt onde (religionen), dét gider Arne ikke beskæftige sig med. Se det med et smil. Og det er jo også et typisk træk blandt glade troende, i særlig grad dem der æblekækt tilslutter sig kreationismen ;)

Han har jo altid brugt gængse idéer om Einsteins personlighed som fidusen der skulle flytte opmærksomheden fra spørgsmål til udtrykte holdninger der besværligt lod sig forklare, men som han immervæk på en debat som denne udtrykker sin positive anerkendelse (respekt) for.
Taktikken anvendes så at sige også af magthavere i Syrien, Ægypten osv. hvormed de kækt bortforklarer et personligt ansvar for massemord ved akkurat at føre snakken over på retfærdige islamiske guder der skal tilfredsstilles, men er m.a.o. ikke svært forskellig fra taktikken Arne anvender, når han med et snuptag fjerner sig fra forklaringsproblemer ved at indføre Einstein-citater fra nettet - hvorfor han overhovedet anbringer sig i disse prekære situationer, det blir så en nøddeknækker for den enkelte debattør at forstå sig på ;)

Men store og ret voldsomme sameksistensproblemer har Europa i århundreder befundet sig i, og de bestod for en stor del netop af en overnaturlig idé der skulle udbredes med alle politiske virkemidler. Nu konfronteres Europa atter med den slags troende, som heller ingen midler skyr når de skal docere overtroen. Og når du Treram siger, at religioner fører krige med sig, ja så har netop dette sin historisk baggrund der i den grad er værd at kigge nærmere på. For det har altid været med disse ophøjede guddommelige formål som grundtanke at krige blev retfærdiggjort, også selv om de i grunden drejede sig om økonomisk gevinst, det handlede kun om politisk magt. Derfor har det også været magtpåliggende at fjerne alle kilder til tvivl om motiver, hvorfor eksempelvis dissidenter slåes ned med det vuns. Men ved at fjerne overnaturlig tro som bevæggrund, reducerer vi dermed bortforklaringer, tilbage står ergo logiske forklaringer som grund til at bedrive krig – og det er skam ikke en ubetydelig bestanddel af religionskritikken fra ateister rundt om i verden, så du farer med gode pointer.

Selvfølgelig forstås det, når Arne gerne vil føre snakken væk fra ”den store respekt for islam”, for det blir nu engang svært for ham at forklare en positiv anerkendelse overfor mennesker der i også denne religions navn forbryder sig imod menneskeheden med krige, og samme forhold gælder jo netop politiske ideologier der brugtes til et sådant formål. Men religionen producerer let disse tilstande, som mennesker i eftertiden så må slås med, og det kan undgås med bedre tænkning.

Vi bør således værne kært om de sekulære samfund, dels fordi det tog århundreder at fraskrive overtroiske mennesker magtbeføjelser de tilranede sig i guders navne, men så sandelig også for at undgå at historien gentager sig. Siden 1948 har vi set voldsomme uroligheder i mellemøsten, også denne bruges af religiøse fanatikere til at bekræfte deres egen tro og til at retfærdiggøre overlagte mord – på hvilken måde man altså skaber de cirkelargumenter der anvendes til netop at fastholde konflikten man meddeler sig igennem. Det samme gør Arne, skaber selvbekræftelse ;)
Mennesker har til alle tider brugt religioner til at flytte blikket fra hvad sagen egentlig drejer sig om, og det ligger jo i sagens natur, at man ved at lægge afstand til sagens natur ikke kan løse saglige konflikter. Men hvad der ka’ forekomme endnu mere mystisk, er vel, når mennesket søger at forklare personlige svære oplevelser i det egentlige liv, med overnaturlige forklaringer hvor altså netop disse guder skal foregøgle meningen med hændelsen. Og her tror jeg vi også i dette tilfælde har den grundlæggende forklaring på dansen omkring gudetroen. Det er svært at kaste mening på tilfælde der opstår blot fordi de lader sig gøre, ergo må der indføres en ubekendt faktor, guderne, som bringer lidt lindring i den enkelte livssituation. Dette kan alle mennesker formentlig forstå, det er så at sige nærmest til at føle på, når vi altså taler om selve motiverne til at indføre himmelnisser i livssynet. Problemet med denne forståelse er blot, at den ikke er videre mystifistisk, den er så at sige forklarlig i sin egen logiske sammenhæng, og dette bidrager derfor ikke til at underordne mennesker noget guddommeligt – og lige præcis dét er Arnes kolossale problem, hvorfor han vedblivende flytter ikke bare sig selv, men nødvendigvis også hele menneskehedens biologiske evne til eksistens ud i det uforklarlige. Vi er hermed, som mange gange før skrevet, ude i et menneskes personlige behov for at forklare kendte hændelser med ukendte motiver. M.a.o. har dette intet som helst at gøre med, hvad der fornuftigvis må være godt for menneskeheden – det er mere en form for ”selvpleje”, egoistiske motiver der ikke har deres grund i andre menneskers behov. Personligt ville jeg dog vælge at snakke om noget mennesker kan være fælles om, noget de kan have erfaringer med, hvis jeg havde Arnes behov for at snakke om evnen til eksistens.

mvh
Simon