Første Thessalonikerbrev

"Vor forkyndelse skyldes ikke vildfarelse eller urene motiver og sker ikke med svig; men vi forkynder sådan, som Gud har fundet os værdige til at få evangeliet betroet, ikke for at behage mennesker, men Gud, som prøver vort hjerte."
(Første Thessalonikerbrev 1, 3-4)

"Og Herren lade jer vokse og blive overstrømmende rige i kærligheden til hinanden og til alle"
(Første Thessalonikerbrev 3, 12)

"I ved jo, hvilke påbud vi gav jer ved Herren Jesus. For dette er Guds vilje, at I skal helliges, så I afholder jer fra utugt, sørger for hver især at have jeres hustru i hellighed og ære og ikke i sanseligt begær som hedningerne, der ikke kender Gud, og så I ikke foruretter eller udbytter jeres broder i forretning. For Herren straffer al den slags, som vi også tidligere har sagt til jer og har forsikret jer om, og Gud kaldte os ikke til urenhed, men til hellighed. Derfor, hvis nogen forkaster dette, er det ikke et menneske, han forkaster, men Gud, som giver jer sin hellige ånd."
(Første Thessalonikerbrev 4, 2-8)

"Men vi, der tilhører dagen, skal være ædru og iføre os troen og kærligheden som brynje og håbet om frelse som hjelm."
(Første Thessalonikerbrev 5, 8)

"Hold fred med hinanden. Vi formaner jer, brødre, vejled dem, der ikke lever ordentligt, trøst de ængstelige, tag jer af de svage, vær langmodige med alle. Se til, at ingen gengælder nogen ondt med ondt, men stræb altid efter at gøre det gode mod hinanden og mod alle.
Vær altid glade,
bed uophørligt,
sig tak under alle forhold; for dette er Guds vilje med jer i Kristus Jesus.
Udsluk ikke Ånden,
ringeagt ikke profetisk tale.
Prøv alt, hold fast ved det gode,
hold jer fra det onde i enhver skikkelse!"
(Første Thessalonikerbrev 5, 13-22)

Andet Thessalonikerbrev

"Vi bør altid takke Gud for jer, brødre, som ret er, fordi jeres tro stadig vokser, og jeres kærlighed til hinanden tager til hos hver eneste af jer. Derfor kan vi selv tale med stolthed i Guds menigheder om jeres udholdenhed og tro under alle de forfølgelser og trængsler, I må udstå. Det er et varsel om Guds retfærdige dom, for at I skal kendes værdige til Guds rige, som I nu lider for, så sandt som det er retfærdigt for Gud at gengælde dem, der volder jer trængsel, med trængsel, og at gengælde jer, der lider trængsel, med lindring sammen med os, når Herren Jesus, fulgt af sine mægtige engle, åbenbares fra himlen"
(Andet Thessalonikerbrev 1, 3- 7)

"Vor Herre Jesus Kristus og Gud, vor Fader, som har elsket os og i sin nåde givet os evig trøst og godt håb, han trøste jeres hjerter og styrke jer til alt godt i gerning og i ord!"
(Andet Thessalonikerbrev 2, 16-17)

"Herren lede jeres hjerte til Guds kærlighed og til Kristi udholdenhed!"
(Andet Thessalonikerbrev 3, 5)

"Men I, brødre, må ikke blive trætte af at gøre det gode."
(Andet Thessalonikerbrev 3, 13)

Hej Arne,

Jeg kender ikke af, at nogen "slår" eller "bliver slået", og dine ord herom synes mig kunstige.

Heller ikke ved jeg af, at lydigheden mod Kristi Lov skulle være andet end at "jage efter kærligheden" (Paulus).

Selv er jeg et intet - og understreger det gerne på et forum med anonymitet - æren for noget kan jeg dermed ikke tage, og vil ej heller, mens jeg gerne tager ringeagten og skriver videre her i skraldespanden.

Arne, slutteligt, jeg ønsker ikke at strides med dig. Jeg har forsvaret dig ofte og gør det gerne igen. Omvendt vil jeg ikke længere forsvare mig selv mod det, du kan finde på at anklage mig for.

Første Timotheusbrev

"for at du skulle påbyde visse folk, at de ikke må føre vranglære eller holde sig til myter og endeløse stamtavler, hvad der snarere fremmer spekulationer, end det tjener Guds frelsesplan, hvor det drejer sig om tro. Sigtet med det påbud er kærlighed af et rent hjerte, af en god samvittighed og af en oprigtig tro."
(Første Timotheusbrev 1, 3-5)

"Jeg formaner da først af alt til bønner og anråbelser, forbønner og taksigelser for alle mennesker"
(Første Timotheusbrev 2, 1)

"Gud, vor frelser, som vil, at alle mennesker skal frelses og komme til erkendelse af sandheden. For der er én Gud og én formidler mellem Gud og mennesker, mennesket Kristus Jesus, som gav sig selv som løsesum for alle – det var vidnesbyrdet, da tiden var inde."
(Første Timotheusbrev 1, 3-6)

"Jeg vil altså, at mændene alle vegne skal bede med fromt løftede hænder, uden vrede og uden splid."
(Første Timotheusbrev 2, 8)

"en god tjener for Kristus Jesus, næret af troens og den gode læres ord, som du har fulgt. Men afvis de ugudelige myter, som ikke er andet end kællingehistorier. Øv dig i gudsfrygt; for legemlig øvelse nytter kun lidt, men gudsfrygten er nyttig til alt og har i sig løfte både for dette liv og for det, som kommer – troværdigt er det ord og al modtagelse værd!"
Første Timotheusbrev 4, 6-9)

"Lad ingen ringeagte dig, fordi du er ung, men vær et forbillede for de troende i tale, i adfærd, i kærlighed, i troskab, i renhed."
(Første Timotheusbrev 4, 12)

"Tag dig af alt dette, lev i det, så alle kan se, at du gør fremskridt. Giv agt på dig selv og på den undervisning, du giver, hold fast ved det; for når du gør det, bliver du til frelse både for dig selv og for dem, der hører på dig."
(Første Timotheusbrev 4, 15-16)

"Du må ikke tale hårdt til en gammel mand, ham skal du formane som en far, unge mænd som brødre, gamle kvinder som mødre og unge piger som søstre, i al ærbarhed."
(Første Timotheusbrev 5, 1-2)

"Vær ikke for hurtig til at lægge hænderne på nogen, og bliv ikke medskyldig i andres synder; hold dig selv ren."
(Første Timotheusbrev 5, 22)

"Nogle menneskers synder er åbenlyse og går forud til dom; hos andre følger de bagefter. På samme måde er også de gerninger, som er gode, synlige, og de, der ikke er det, kan ikke skjules."
(Første Timotheusbrev 5, 24-25)

"Hvis nogen fører vranglære og ikke holder sig til vor Herre Jesu Kristi sunde ord og den lære, der fører til gudsfrygt, er han hovmodig og forstår ingenting. Han er bare syg efter diskussioner og ordkløverier, og det skaber misundelse, kiv, bagtalelse, mistænkeliggørelse, rivninger mellem mennesker, der har mistet deres dømmekraft og sat sandheden over styr; de mener, at gudsfrygt skal kunne lønne sig."
(Første Timotheusbrev 6, 3-5)

"Og vist er det, at gudsfrygt sammen med nøjsomhed bærer lønnen i sig selv; for tomhændet kom vi til verden, og tomhændet skal vi gå ud af den; har vi føde og klæder, skal vi lade os nøje med det. Men de, der vil være rige, falder i fristelse og baghold og henfalder til utallige tåbelige og skadelige tilbøjeligheder, som styrter mennesker i undergang og fortabelse. For kærlighed til penge er roden til alt ondt; drevet af den er nogle blevet ført bort fra troen og har voldt sig selv mange smerter."
(Første Timotheusbrev 6, 6-10)

"Men du, Guds menneske, skal holde dig fra alt dette og stræbe efter retfærdighed, gudsfrygt, tro, kærlighed, udholdenhed og sagtmodighed. Strid troens gode strid, grib det evige liv, som du blev kaldet til og har bekendt dig til med den gode bekendelse i mange vidners påhør. For Guds ansigt, for ham, som giver alle ting liv, og for Kristus Jesus, som aflagde den gode bekendelse under Pontius Pilatus, byder jeg dig: Hold budet, uplettet og uangribelig, indtil vor Herre Jesu Kristi tilsynekomst, som den salige og eneste hersker, kongernes konge og herrernes herre, skal lade os se, når tiden er inde, han, den eneste, som har udødelighed og bor i et utilgængeligt lys, og som intet menneske har set eller kan se. Ham være ære og evig magt! Amen."
(Første Timotheusbrev 6, 11-16)

"Dem, der er rige i den nuværende verden, skal du byde, at de ikke må være overmodige og ikke skal sætte deres håb til usikker rigdom, men til Gud, som rigeligt skænker os alt, hvad vi behøver. Du skal byde dem at gøre godt og være rige på gode gerninger, at være gavmilde og dele med andre, og samle sig en skat som en god grundvold for den kommende tid, så de kan gribe det virkelige liv.
(Første Timotheusbrev 6, 17-19)