Dette evindelige opkast af ønsket om en stæreblind respekt mennesker hinanden imellem, helt uden hensyn til de værdisyn mennesker udtrykker – eksempelvis værdisynet om livet/naturen der evner at tilbyde mennesker mening osv.osv. –...ér ikke andet end Arnes march på samme sted! Velsagtens en anglen efter anerkendelsen af det grundsyn der altid er blevet mødt med forklaringskrav tilbage i antikken, og som han overhovedet ikke er i stand til at argumentere overbevisende for.

Sandsynligvis forestiller Arne sig vel. at hvis nu alle mennesker blev tvunget (men af hvem?) til at udvise hverandre ubetinget respekt, ja dermed ville selvsagt også hans egen underlige religiøse overtro jo imødese denne form for anerkendelse.

Faktisk er det jo bare dumt af Arne at sidde på en debatside og agitere for den slags (en ubetinget respekt mellem mennesker) og da især med den begrundelse, at menneskeheden ligefrem må udvise respekt for synspunkter blot fordi man er et menneske. Sådanne forventninger ville selvklart tilføre et samfund helt uoverskuelige problemer, tænk dem selv ud i lyset Arne..;)

Ethvert bare nogenlunde kravlende menneske må for fanden da idag være sig bevidst, at mennesker jo ikke pr. def. er deres respekt værd, i hvert fald vil den oppegående del af befolkningen vide rigtig god besked med menneskeheden i lyset kulturhistorien. Derimod findes der så visse former for menneske- og værdisyn der tilgodeses blandt mange mennesker, men det drejer sig altså om særlige synspunkter der oppebærer respekt fordi akkurat argumenter er særlig vægtige, men altså ikke fordi nogen genkender et menneske bag synsvinkler.

Så Arnes gentagende ønske om denne ubetingede respekt, hænger altså i stedet nøje sammen med et særlig stort behov for anerkendelse af hans eget livssyn, men det blir op til det enkelte menneske at tilgodese; nåja, det hænger også nøje sammen med hans ønske om at undgå kritik – men den er bidende nødvendig for at udvikling overhovedet sker, så dér må han også længere ud på landet.

Selv ka’ jeg ikke imødese Arnes forventning om fx. underkastelse af religiøse dogmer nogen respekt, hvorimod jeg kan respektere rettigheder der tilgodeser mennesker muligheden for frit at udtrykke sig – helt uden at blive forfulgt at stater eller muslimers geværer og sten! Og her må Somo velsagtens tilgodeses med et P.s.: for kvinder ligner jo mennesker, til forveksling, hvorfor Somo med fordel ka’ reducere sin lille koran med et længere efterskrift ;)

mvh
Simon

"Det må vist nu stå helt klart for enhver, at Simon ikke bare mangler evnen - eller er det viljen?".

- Arne "føler" sig jo altid misforstået, selv om det er den letteste sag af verden at gennemskue det rene vås i det han skriver - hvorfor det naturligvis blir rigtig svært at forklare hvad det fx. ér for synspunkter han higer efter denne respekt omkring ;)

"Fordi Simon tillægger mig holdningen - citat: "ubetinget respekt mellem mennesker", hvilket jo netop - angående "ubetinget" ikke er min holdning, idet jeg - som gentagne gange erklæret - er imod forsøg på - og imod fuldbyrdet - dominans over andre mennesker!".

- Ih nejda, hva' fanden sku' meningen dog være med en kontrol over Arne? ;)) Det drejer sig enkelt bare om, at Arne stadig væver derudaf om dette dybtfølte ønske om menneskeheden der bare respekterer hinanden til tårerne løber nedad de rosenrøde kinder af bar næstekærlighed – hvor netop det at respektere mennesker udelukkende fordi de evner at være mennesker, blir det værste vås og derfor mangler en god forklaring, som vi når det drejer sig om Arne må vinke efter ;)

mvh
Simon

Hvad angår Arnes idéer om ”global respekt i kærlighedens navn”, har vi jo før set enestående eksempler på dette lirumlarum i tråden ”Hijab” - hvor han i (#15717 - 11/06/2013 11:39) ligefrem skr. flg:

”Jeg har megen respekt for alle tre religioner (og for andre tillige), men metafysikken, gudsbegreberne - hvor storslåede og smukke de end er - tror jeg er for småt, for snævert og for jordbundet i forhold til verdens virkelige væren, som jeg tror ligger udenfor, hvad vi mennesker - også vore profeter og mystikere - kan nå (det gælder naturligvis også vore videnskaber)”.

- Her fabulerer han igen ubehersket over ordet ”væren”, der bare anvendes som kosmetik for en idé om at der grundet hans registration af tilstedeværelse dermed også gerne må være en ophøjet mening med hans liv – der imidlertid hverken kan argumenteres for eller påvises som realitet, hvorfor den ophøjede mening med et snuptag plumpes ret ud af Arnes egen erkendeevne, voila!

Men mon dog ikke mennesker flest gennemskuer hvorfor idéen nødvendigvis må ha’ dette kosmetiske præg af mystifisme og filosofi, i og med der jo bare er tale om føleri med almenmenneskelig utilfredshed over livets forgængelighed, som tilbage i tiden resulterede i ønsker om liv efter døden – altså en meningsdannelse religionerne selv skabte og kaldte en tro.
Det har altid været typisk for religiøse troende at gi’ overtroen et filosofisk skind, det blir dog kun et skind, i og med man hverken med unøjagtige beskrivelser eller med sløsede trosanskuelser redegør for idéers rigtighed, hvorfor det jo blir noget vissevasse at indrette livssyn på den slags...

Og her kommer vi så part 2 i ønskekoncerten: Arnes respekt for en religion som islam.
For hvordan er det mon kommet så vidt, at man på den ene side ka’ snakke en ko ud af kløvermarken om sin enorme kærlighed til selve livet, alt imens man positivt anerkender en religion der dels kaster kvinderne for fødderne af manden, som om det var særlig praktisk, dels forfølger minoriteter af alverdens slags, og endelig henretter mennesker overalt der politisk måtte stille sig kritisk til islamiske styreformer?

Egentlig er det jo absurd at forbinde kærlighed og respekten for mennesker med det islam og den kristendom der reelt bortforklarer mennesket fra sin egen natur, hvilket bare ender i eventyr der jo er aldeles misvisende for menneskeligheden. Så det er vel ikke så mærkeligt der opstår forklaringsproblemer for Arne, der ligefrem vil forklare det kendte med det ukendte..;)

Derudover er det jo helt utrolige ting man ska’ læse i Arnes indlæg, eksempelvis slet skjulte antydninger om Treram som racist – i forbindelse med dennes vrede over islam som en nidkær vranglære om livet og menneskets egen natur. Så der blir rigtig slynget om sig med fortolkninger af ord der tilpasses meninger Arne selv godt ka’ lide – imidlertid havner forklaringerne for meningernes relevans samme sted som erkendeevnen; var der nogen der sagde cirkus?...;)

mvh
Simon