Hej Arne
jeg ønsker såmænd ikke at ødelægge din julestemning, men det kan ofte være svært at skelne.
Jeg husker såmænd tilbage til nogle af mit livs sværeste stunder hvor det at være tæt på en radiator og møde dens varme kunne sammenlignes med kærlighedens varme.
Det kan såmænd være svært at skelne mellem dette at have nok at spise og ''venner'' der bekræfter én i hvor fortræffelig man er konstant.
Er det ikke sådan at vi forveksler dette at have det trygt og godt med kærlighed?
Som du måske ved, så lever jeg i nuet og en supermarkedstur er ikke lykken for mig. At stå der i nuet og iagttage dem der er omkring mig er ikke sjovt.
At sidde i bussen og lytte til menneskenes snak er heller ikke sjovt. Jeg kigger da på dem som de sidder fordybet i samtale og jeg kan da se, at der er en form for liv tilstede i deres begrænsede rum.
Ikke desto mindre, så sidder jeg lige her, udenfor og kun en sjælden gang møder jeg et vedkommende blik her midt i det uendelige rum.
Vi prøver alle at leve vores liv så godt som muligt men udenfor det scenario som du beskriver er der en hel anden virkelighed.
Indenfor smiler de og ler de i evig lykkefølelse, men trækker du kameraet blot en smule væk, så står hun der, udenfor.
Den lille pige med svovlstikkerne. Har du læst den?
Det er meget svært at skelne, ikke mindst om hvad der er kærlighed og hvad der ikke er.
Vær så venlig ikke at forveksle min Herres barmhjertighed med Hans Kærlighed.
Og så god jul, alligevel.