Tror lille thomsen trænger til en af de gode sange, han må jo også være blevet lidt hæs af alt det skrigeri til jesusvennen, kommer her:

http://www.youtube.com/watch?v=nkbd9ngqf2w

mvh
Simon

Ja, Harly. dette er min Herres ord.

I tusinder af år har I alle haft frirum til at fortolke disse ord efter forgodtbefindende.

Men disse tusinde år er ikke længere.

Vel sidder jeg ikke i lotusstilling, men det er også længe siden, at jeg forlod børnehaveklassen.

Har du nogensinde bøjet dig i selverkendelse og anger og erkendt din egen usselhed, i sandhed, Harly?

Dette øjeblik af selverkendelse, af sandhed, er det øjeblik hvor min Herre og Hans Søn tager bolig i dig.

At Gud tager bolig i dig er ikke en metafor, Harly. Det gør han rent faktisk.

Mens jeg sidder her og vipper med mine tæer, tanken er fuldstændig stille - alt der er er opmærksomheden, som består af at se og lytte i fuldstændig stilhed.

Mens jeg sidder her, og opmærksomheden har taget over uden nogen som helst villet anstrengelse, kan jeg se, at Gud ikke har taget bolig i dig.

At vinde, vinde og vinde er dit ego.

At tabe er Gud.

Kære Simon,

Hvis det er mig, du kalder "lille thomsen", så må jeg bede dig om at flytte fokus tilbage til sagsindholdet

I lyset af hvad der rent faktisk står skrevet, synes jeg, at dine ord "skrigeri til jesusvennen", lyder tamt.

Fred,
Thomas

Ja.

Tommeliden, synes at være et meget godt bud.

Indtil videre har du netop kun skrålet op om et kærlighedsforhold til din imaginære ven, og hvis det ikke var dit følelsesliv du ønskede at debattere her på "blomsterdebatten", hva' er så meningen med skrigeriet?


Cornelis synger sangen med stor indlevelse, men i en lidt anden toneart, så at sige - tænkte bare at du måske ku' se pointen, derfor linket, kærlige thomsen ;)

mvh
Simon