Jeg faldt over udtrykket ; en kulturkristen ateist, det satte lidt tanker i gang, kan man være ateist og kulturkristen samtidigt? og det kan man så tilsyneladende godt.


Jeg har altid ment at er man ateist, så er man helt adskilt fra alt gude halløj, men en kulturkristen ateist vil tit mene at en Jesus har levet og er kommet med div. udtalelser som har skabt røre, så jeg må ændre min opfattelse lidt, meget mod min vilje.

Mens en kulturkristen person, er en person der bare benytter kirken som en kulisse for hans eller andres højtider, hvilket også viste sig i en Gallup undersøgelse som KD fik foretaget i 2000.

Dengang svarede 43% af de adspurgte, at de - bortset fra bryllup, begravelse, barnedåb og koncerter -aldrig går i kirke. Og næsten halvdelen -48%-svarer, at de går i kirke mindst en gang hvert halve år eller sjældnere end det. Godt 90% af befolkningen går altså sjældent eller aldrig i kirke.

I den modsatte ende af skalaen svarer 2%, at de i kirke mindst en gang om ugen, og yderligere 7% gør det mindst en gang om måneden, Knap 10% af befolkningen går altså regelmæssigt i kirke.

Denne Gallup undersøgelse, hvis tendens også ses i andre undersøgelser, viser tydeligt, at kirkegangen ikke nær er på højde med den medlemsmæssige tilslutning til folkekirken.

Vi opretholder et meget stort forum for de kristne, med mange kirker og personel tilsluttet kirkerne, men kun 10% udaf 85% af befolkningen benytter det, kan man sige det er tilfredsstillende? Kirken vil afgjort til enhver tid påstå at de ikke kan undvære noget og vil måske endda kræve at staten skal hæve dens tilskud til kirken, når medlemstallet falder og dermed kirkeskatten.

Det kunne så være spændende at, se hvad en Gallup undersøgelse lavet i dette år ville vise, der er jo sket virkeligt meget siden år 2000, extremt mange har meldt sig ud grundet bl.a.homovielser.

Man har så også måtte krybe til korset og gå med til at nedlægge kirker, hvilket dog endnu ikke er sket, kirker er udvalgte til salg, men der kæmpes stadig i kulisserne for bevarelse.

At være kulturkristen betyder, at man holder fast ved kirken som en del af samfundets kultur-f.eks. er der mange, der stort set kun går i kirke juleaftensdag. Men det har vist ikke meget med kristendom at gøre, det er mere en kulisse der hører julen til, det er så "hyggeligt".

I den samme undersøgelse bekendte 15% af danskerne sig som ateister, mens 16% svarede"ved ikke" på spørgsmålet om hvad de troede på, og det må vel betyde at de ikke tror på noget, nu de ikke ved det.

Allerede i begyndelsen af 1800-tallet talte man om tomme kirker, så problemet er ikke noget nyt, det er der blevet klaget over i mere end 200 år, og det fortsætter stadig.

Og så er spørgsmålet: tør KD få foretaget en ny Gallup undersøgelse af status quo??

Hej treram.

Alle opinionsundersøgelser er manipulerede gennem de spørgsmål, der bliver stillet og formuleringen af dem. At KD prøver at hægte begrebet kristendom på de ateister, der fortsat er medlemmer af Folkekirken, har intet at gøre med den kristne tro.

Der kan være flere rationelle grunde til at nogle ateister (som jeg selv) ikke har meldt sig ud, f.eks. for ikke at skabe splid i familien eller lokalmiljøet eller et venskab med præst. For mit vedkommende er det en erkendelse af, at Folkekirken begrænser det, der er værre, nemlig at unge falder for islam eller andre lige så fanatiske religioner, og at de rent faktisk står for en hel del prisværdigt hjælpearbejde gennem Folkekirkens Nødhjælp.

Udviklingen går under alle omstændigheder mod en sekularisering af stat og kirke, og kirkens indflydelse på lovgivningen er nærmest ikke eksisterende, så jeg under da gerne danskerne nogle flotte kulisser og ceremonier til at fejre børnefødsler, bryllupper og begravelser.

Opinionsundersøgelser er ret ligegyldige. Det væsentlige er, at udviklingen går i den rigtige retning herhjemme. Det gjorde den ikke i Afghanistan, hvor Taliban sprængte nogle ældgamle historiske kæmpebuddhaer til støv i religiøs fanatisme for at tvinge alle til at underkaste sig islam.

Jeg bliver ikke ruineret af de småbeløb, som kirkeskatten er, ligesom du heller ikke bliver ruineret, hvis din kone gerne vil klistre lidt bladguld på en statue af Buddha.

Mvh

Ole Bjørn :o)

Hej Treram..

"Jeg har altid ment at er man ateist, så er man helt adskilt fra alt gude halløj, men en kulturkristen ateist vil tit mene at en Jesus har levet og er kommet med div. udtalelser som har skabt røre, så jeg må ændre min opfattelse lidt, meget mod min vilje.
Mens en kulturkristen person, er en person der bare benytter kirken som en kulisse for hans eller andres højtider, hvilket også viste sig i en Gallup undersøgelse som KD fik foretaget i 2000".

- Ja, det ka’ man sige, men er man kristen, har man pr. def. tilsluttet sig troen på den gud kristendommen anbefaler i den pågældende kultur. Det spiller ingen rolle i hvilken kultur – og derfor i hvilken kulisse – man så tilslutter sig den kristne gud, for det at være kristen er jo stadigvæk et livssyn def. af den kristne gudetro. En ”kulturkristen” er altså pr. def. et menneske der tilslutter sig en tro på den kristne gud, nu blot med kulturen som fortegn, men adskiller sig uanset den gældende kultur eller kulissen fra ateisten derved, at ateisten netop lever uden gudetro – a-teist = at leve uden gudetro.

Vi ser jo samme grød, når vi kigger på de "personligt troende" kristne, idet idéen "personligt troende" jo kun ville give mening, såfremt man ku’ finde eksempler på "upersonligt troende" kristne. Samme forhold gælder de "nykristne", som akkurat indfører samme suppedej som syn på deres liv som tidligere kristne, nu blot under falsk varebetegnelse, idet der jo slet intet nyt er i kristendommen, for det er faktisk bare et oldgammelt syn på (en mening med) livet, def. ved en tro på en særlig, men stadigvæk en guddommelig skaber.

Er man bare bruger af den kristne kulisse, men ikke har taget stilling til livssynet m/u gudetro, da vil begrebet ”kulturkristen” være misvisende for personens livssyn, idet begrebet jo bare indruller mennesket i et kristent livssyn men på ugyldige præmisser. Et bedre begreb ville her være ”borger”, idet det at være borger, jo netop betegner mennesker der gør brug af samfundets og kulturens tilbud uden hensyn til det præcise livssyn.

Ateisme er jo netop ikke et begreb der def. et særligt livssyn, men derimod en klar afvisning af enhver religions indføring af guder som forklaring på livet('s mening).

"Denne Gallup undersøgelse, hvis tendens også ses i andre undersøgelser, viser tydeligt, at kirkegangen ikke nær er på højde med den medlemsmæssige tilslutning til folkekirken".

- Ja, Gallup viser ikke alene alle tegn på unøjagtigheder i medlemstallet, de indfører tillige begreber i selve undersøgelsen, der ikke klart def. indholdet i observationsmaterialet.

"Kirken vil afgjort til enhver tid påstå at de ikke kan undvære noget og vil måske endda kræve at staten skal hæve dens tilskud til kirken, når medlemstallet falder og dermed kirkeskatten".

- Og som vi ser fra adskillige religiøse troende her på debatten – ingen nævnt, ingen glemt, heller ikke thomsen ;) – vil man jo åh så gerne smelte menneskets evne til at nære kærlighed (dermed størstedelen af menneskeheden) sammen med lige præcis favoritten indenfor overnaturlig tro. Dette uanset om det så er det kristne, muslimske eller det buddhistiske livssyn. Alt sammen et forsøg på at hverve medlemmer og tilslutning til sin overbevisning.
Troende opfører sig såmænd ikke anderledes i det politiske liv, også her ses en vældig favorisering af økonomiske rammer der kunne favorisere overtroen, og naturligvis altid uden hensyn til den præcise religion – for dermed at indlemme sig det sekulære ideal om trosfrihed i demokratiet. I USA er de så bare helt oppe på dupperne, men alt ialt skaber samtlige trossamfund en moral der så tilgodeser formålet - økonomien ;)

Man ka’ ligefrem undre sig over at ikke ”kærlige kristne” er blevet moderne som term, alias:
1) mennesker nærer kærlige følelser
2) det guddommelige er kærlighed
3) ergo er mennesket guddommeligt...

Der er ingen grænser for al deres hurlumhej Treram ;)

mvh
Simon

P.s.: god jul Treram, hvis du holder den slags ;)

For det første, Arne, så er den luthersk-evangeliske kristne religion ikke kulturelt dominerende mere, og den er ikke engang et entydigt begreb.

For det andet ved vi præcist, hvor samtlige kendte naturlove kommer fra.

For det tredie er mirakler defineret som noget, der tilsyneladende ikke følger naturlovene, så der er ikke noget mirakuløst ved verden, eftersom den følger naturlovene.

Mvh

Ole Bjørn ;o)