annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 3469316
Et andet syn 1124610
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 849683
Jesu ord 774339
Spirituel omsorg 749149
Galleri
Efter en tur i Vesterhavet
Hvem er online?
0 registrerede 129 gæster og 18 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 12 af 12 < 1 2 ... 10 11 12
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#14492 - 23/12/2012 16:29 Re: Lad Trosfrihed blomstre! [Re: ]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4162

"finder jeg dine ord om "salige følelser for søde anekdoter om jesusvennens tanker og meninger" meget malplacerede".

- Jamen thomsen dog, du ser ikke "Elsk jeres fjender, gør godt mod dem, der hader jer. Velsign dem..osv.osv - Jesus", som et udtryk for dine salige følelser til debat? ;)

Du er såmænd meget nuttet når du blir kærlig, og det må vel være dét du gerne vil høre, hva' sku' meningen med "blomsterdebatten" din ellers være? ;)

mvh
Simon
Top Svar Citer
#14495 - 23/12/2012 17:21 Re: Lad Trosfrihed blomstre! [Re: Simon]
Thomas
Uregistreret

Kære Simon,

Hvis det er mig, du kalder "thomsen", så må jeg bede dig om at flytte fokus tilbage til sagsindholdet smiler

Set i lyset af hvad der rent faktisk står skrevet, finder jeg dine ord om "et udtryk for dine salige følelser til debat" og "Du er såmænd meget nuttet når du blir kærlig" meget malplacerede og som endnu et af dine forsøg på at dreje fokus fra sagsinholdet til debattørerne, hvis emotionelle tilstand du gør dig mange antagelser om.

Fred,
Thomas
Top Svar Citer
#14496 - 23/12/2012 18:04 Re: Lad Trosfrihed blomstre! [Re: ]
Harly Offline
godt igang
Registeret: 30/06/2008
Indlæg: 64
Sted: København, Amager.
Hej Thomas!

Tak for et rigtig godt indlæg, som tydeligt viser mig, at dine gode intentioner stadig er intakte! smiler

Nu får du en længere "smøre", og jeg ved også godt, at jeg kan virke belærende, så bær venligst over med mig. blinker

Citat:
Jeg er egoistisk, Harly. Dybt, dybt egoistisk. Ja, måske Michael har ret, når han kalder mig ond. Der er så meget mørke indeni.

Det er jo netop det mørke, inden i, der gradvist kan bekæmpes ved, at øve sig i at praktisere næstekærligheden, min ven! Fra det øjeblik du vælger, at ville forbedre dig som menneske, er mørket allerede påbegyndt sin tilbagetrækning fra dit hjerte - det viger for lyset så længe, du fravælger mørket, for at udtrykke det sådan! Øvelse gør mester, en skønne dag!

Ingen er perfekt, som man siger, og da slet ikke undertegnede, men derfor er der jo ikke noget galt i, at stræbe efter det perfekte. Det er ikke sikkert, at man nogen sinde når så langt, men det vigtigste er vel, at man i det mindste påbegynder sin rejse mod idealet.

Jeg tænker sådan, at vi hver især har et ideal-billede af den person, det menneske, som vi godt vil være. Og det er denne "rejse" jeg taler om! For mig giver det mening, at være på vej mod idealet, selv om jeg måske aldrig når det. Men så længe jeg fastholder min kurs mod målet, så kan jeg ikke undgå, at nærme mig det - uanset, hvor mange omveje jeg så end kommer til at skulle gennemgå, så forsøger jeg stadig at fastholde, hvad det overordnede mål for min livslange rejse i virkeligheden er: at mestre næstekærligheden, så meget som det er mig muligt!

Citat:
Før fik jeg at vide, at jeg skulle springe højt af fryd, når jeg blev "forfulgt" på debatterne. Men efter at have set ind i mig, ved jeg, at jeg må begynde dér først.

Hvor kun gøre det ene, og forsømme det andet? Bør det ikke være en balancegang mellem det, at erkende sine egne fejl, og det, at oplyse og opfordre andre til, at udøve næstekærligheden i praksis?

Efterhånden, som du renser dit hjerte via selverkendelsen, så vokser din forståelse for næstekærligheden også, og så er du endnu bedre i stand til, i en lidt højere grad, at videregive denne større forståelse til andre. Du vil så kunne få øje på andre fejltagelser, som du netop ikke kunne se før fordi, de forrige fejltagelser stod i vejen for din forståelse af disse nyopdagede fejl, og så kan du igen, i en endnu højere grad, end før, vejlede andre ud fra denne endnu større forståelse for, hvad du nu har erfaret om næstekærlighed osv. For mig at se, er det altså en konstant vekselvirkning imellem det, at erkende sine egne fejl, og det, at viderebringe sin nuværende forståelse for næstekærligheden til andre!

Du siger det jo selv:
Citat:
Hvad, jeg dog vil gøre, er at forsøge at holde balancen mellem selverkendelse og prædiken; mellem ydmyghed og handling.

Det der undrer mig er, at du siger begge ting samtidig, hvilket virker som lidt af en selvmodsigelse - men måske har jeg blot misforstået dig? for du siger også:
Citat:
Men efter at have set ind i mig, ved jeg, at jeg må begynde dér først.

Kan du forstå min forvirring, i forhold til, de to måder at se det på?

Citat:
Jeg tror på, at dine intentioner er ægte, når du bringer os ordene. Jesu ord, Guds ord. Og jeg kunne aldrig finde på at fordømme dig, som de andre fordømmer dig. Måske er du i stand til at gøre det, jeg ikke magtede.

Tak for tilliden, Thomas! Men jeg gør såmænd ikke noget, som ingen andre kan gøre; hvis de altså forsøger at følge Jesus ved, at tro ham på hans ord og handle derefter! Som jeg ser det, så viste Jesus os det ideal, som vi alle potentielt kan opnå - teoretisk set! Men for at nå et bestemt mål, må man jo nødvendigvis starte med, at tage det første skridt, i den rigtige retning.

Som jeg ser det, så tror de fleste såkaldte troende mennesker, at de allerede har nået målet uden, overhovedet at have bevæget sig i retning af det - de sidder afventende i stationens ventesal, hvor rejsen har sit udgangspunkt, men de nægter at sætte sig ind i toget, så de kan nærme sig det mål, som rejse-lederen har sat i udsigt for dem; fordi de er blevet manipuleret til at tro, at de allerede er ankommet til destinationen.

Som jeg ser dig, Thomas, så har du ganske vist forladt ventesalen, og står på perronen, for at blive i lignelsen, men de mange alternative rejseplaner forvirrer dig, så du bliver i tvivl om, hvilket tog du skal stige på for at nå dit mål. Du er lidt usikker på, hvad der fører dig i den rigtige retning, og har måske skævet lidt for meget til myten om, at alle veje fører til Rom. Men du risikerer at stige på det forkerte tog, hvis du begynder at tro på, at der er noget om snakken. I mine øjne, er der kun en "rejse-leder" som jeg stoler 100% på, og alle dem, som er 100% enige med ham i, hvordan du når målet, tror jeg også på; men dem, der ikke vejleder andre præcis på samme måde som han gør, men hvis vejledning, kun ligner hans lidt til forveksling, dem har jeg ikke tillid til, for de fører oftere, end ikke, folk i den gale retning!

Citat:
Det gik hurtigt op for mig, at ordene afskrækker folk. Og min konklusion er stadig, at det skyldes, at de stiller nogle krav, som mennesker flest helst vil undgå at følge. Det er trods alt ret "skrappe" krav, som det f.eks. kan ses i Bjergprædikenen. Men det er også frydefulde krav, hvis hjertet dog blot vil forstå!

Så længe du holder dig til essensen af næstekærligheden, og øver dig i at overholde dette, så bevæger du dig, i mine øjne, i den rigtige retning! Du vil ofte fejle, ja; men det er jo en del af processen, at indse og forstå sine fejl, og lære af dem så godt, at du fremover, ikke længere ønsker at gentage dem.

Læg for øvrigt mærke til (men det har du jo nok allerede gjort), at jeg ikke længere, kun kalder det for kærlighed, men insisterer på, at kalde det for næstekærlighed, hvilket ikke efterlader nogen tvivl om, at det er uselvisk kærlighed jeg taler om!

Citat:
I min meditationspraksis så jeg ind i mig selv, som jeg tror, at man kun kan gøre i kraft af meditation.

Det er jeg nu ikke enig i for, der er mange forskellige måder at lære sig selv at kende på. Det der virker for én, virker ikke nødvendigvis for en anden. Det kommer vel an på, hvordan man er "indrettet" som menneske, på, hvordan man tænker, baseret på éns personlige erfaringsgrundlag!? Men for at få det helt på plads, så ser jeg slet ikke noget galt i, at meditere - det er ikke hvad man gør, der er afgørende, men hvorfor, man gør det man gør; det er hensigten med det man gør, der tæller, i mine øjne.

Citat:
Troen - forstod jeg nu - bestod ikke i at acceptere dogmer om "en Jesus som skulle være Guds Søn". Den bestod i - som han selv sagde - at tage imod hans ord, bære dem i hjertet, lade dem gro i sjælen, og handle på dem! Først da ville det blive muligt virkelig at erkende, at han er Guds Søn.

Idet man oplever det, som du engang kaldte for "en forklarende kærlighed", så er man ikke længere i tvivl om, at Gud eksisterer. Men bevæger man sig væk fra næstekærlighedens vej, som jeg har gjort adskillige gang - delvis, på grund af den falske profet som vi begge har været udsat for, og delvis, på grund af mine egne negative valg - så forsvinder "mindet" om denne overbevisning efterhånden som "dug for solen". Men nu, hvor jeg har frigjort mig af denne falske profets tankefængsel, så er overbevisningen vendt tilbage - lige nu, er jeg ikke i tvivl om, at Gud eksisterer. Og jo mere jeg forsøger at følge Jesus, og også skriver om det, desto mere overbevist bliver jeg - sådan, fungerer det åbenbart! Så længe du "bliver i hans ord", så længe ved du, at Gud eksisterer, men jo længere du bevæger dig væk fra samme, desto mere forsvinder denne vished - det er i hvert fald min erfaring!

Til at begynde med, efter endnu en tur ned i uvidenhedens mørke, troede jeg faktisk slet ikke på Gud mere. Men jeg besluttede mig for, at prøve at efterleve næstekærlighedens princip alligevel; for det var det eneste der gav en mening for mig, tænkte jeg. Uanset, om der fandtes en Gud eller ej, så ville jeg fastholde forsøget på, at efterleve det grundprincip, som jeg jo måtte konkludere, at jeg stadig elskede, og foretrak, at indstille mit syn på andre mennesker efter. Med det resultat til følge, at jeg nu igen har vished for, at der virkelig er en Gud!

"Men vil I ikke tro, så tro for selve gerningernes skyld. Sandelig siger jeg eder: Den, som tror på mig, han skal også gøre de gerninger, jeg gør, ja, han skal gøre endnu større gerninger."(Joh. 14,11-12)

"... tro for selve gerningernes skyld." Det var jo det jeg gjorde: jeg begyndte at tænke i næstekærligheds ånd, og det førte mig altså tilbage på den rette vej igen; uden, at jeg selv helt forstod, hvordan det egentlig var gået til - det skete bare... åbenbart fordi, jeg troede på selve gerningernes betydning, og satte mit fokus dér. Næstekærlighedens gerninger, medfører altså troen; den tro, som jeg slet ikke, end ikke i min vildeste fantasi, havde forestillet mig, at jeg nogen sinde skulle genvinde! Waow! Det går lige op for mig, hvad jeg lige har siddet og skrevet, og at det rent faktisk er, hvad der er sket med mig! Jeg kan knap nok tro, at det er virkeligt, men det er det jo... Jo! Det er altså rigtigt nok - jeg har fået troen tilbage! smiler

"Min lære er ikke min egen, men Hans, som sendte mig. Hvis nogen vil gøre Hans vilje, skal han erfare om læren er fra Gud, eller jeg taler af mit eget."(Joh. 7,16-17)



Redigeret af Harly (23/12/2012 18:24)
_________________________
Med velment hilsen, Harly. smiler

Ægte kærlighed er givende, ikke krævende; aktiv, ikke passiv.
Top Svar Citer
#14499 - 24/12/2012 10:11 Re: Lad Trosfrihed blomstre! [Re: ]
Arne Thomsen Offline
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 4807
Sted: Sydsjælland
Hej Thomas.

Du skrev:
Citat:
Hvordan inspirerer vi hinanden?
Mit svar:
Hvis de, der ønsker at inspirere/inspireres i spørgsmål om forholdet til tilværelsen, lægger hovedvægten på at præsentere egne idéer samt på at forstå andres, tror jeg, dét ville være den bedste grobund for gensidig inspiration.

Der vil selvfølgelig altid være en tendens til at kritisere, nedgøre eller bekæmpe andres idéer - meningskrig - og det kan da sikkert også af og til befordre videreudvikling eller nyudvikling af idéer.
Men hvis dét får hovedvægten, mener jeg, der er fare for at vi "drukner børnene i badevandet".

Indbyrdes personangreb derimod - af enhver art - i ytringsfrihedens "hellige" navn - kan jeg ikke se noget som helst værdifuldt i blinker

M.v.h. Arne.
Top Svar Citer
#14509 - 27/12/2012 12:34 Re: Lad Trosfrihed blomstre! [Re: ]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4162
Kæreste lille thomsen,

som vi har set, er du et lysende eksempel på hvordan kærligheden til kærligheden ka' overtråle en substans der sættes til debat. Jeg ved så ikke, om du selv synes dit kærlighedsliv er satans interessant for andre at beskrive, men jeg ku' faktisk godt savne at se dig belyse noget mere interessant - dét var, om jeg så må sige, hvad man ka' savne at se blomstre.
Det andet blir sgu noget navlepilleri - prøv nu om du ka'..;)

mvh
Simon
Top Svar Citer
annonce
Side 12 af 12 < 1 2 ... 10 11 12


Seneste indlæg
Mellemrummet
af RoseMarie
21/03/2019 17:13
VÆREN - IKKE-VÆREN
af Arne Thomsen
21/03/2019 13:29
Rizq af Allah og Zakat
af Simon
21/03/2019 13:20
MYSTISK IDENTITET
af Gerth
20/03/2019 23:19
Hvad HansKrist dog skriver
af Hanskrist
18/03/2019 16:58
Nyheder fra DR
Hanne bliver straffet for at arbejde i w..
21/03/2019 20:47
Både Løkke og Frederiksen lover penge ..
21/03/2019 20:45
Julius var weekend-misbruger af hash, ko..
21/03/2019 20:02
Donald Trump vil anerkende omstridt bjer..
21/03/2019 19:53
'Kolera-kit' og vanddunke på vej til de..
21/03/2019 19:31
Nyheder fra Religion.dk
Buddhist: Buddha er imod social kontrol
21/03/2019 08:32
Festligt forårsjævndøgn over hele ver..
20/03/2019 09:20
Forfatter: Ligestillingens rødder er gu..
20/03/2019 06:00
Newroz-myten om frihedskæmperen Kawa
19/03/2019 13:42
Lektor: Justin Bieber tror på Gud. Hans..
19/03/2019 11:05