Min tanke med denne tråd var, at man skulle fortælle om sine egne antipatier og aggressioner, et forum for "bekendelser" der sammen med indlæg i "lykketråden" kunne hjælpe andre til at forstå, hvad der rør sig inde i en selv, men jeg har åbenbart ikke formået at få ret mange til at forstå denne intention.

Eller også er der flere, der måske inderst inde skammer sig så meget over deres opførsel, fordi de godt selv kan se, at den ikke er særlig rosværdig, at de ikke har modet til at bekende deres "synder". Så tråden har ikke opfyldt sit formål, nemlig at medvirke til en større tolerance og en bedre forståelse af hinanden. I stedet er den blot blevet et ekstra forum til at nedgøre hinanden.

Nu er det nok lettere for mig at bekende mine unoder, da mine aggressioner kun er rettet mod aggressorer (læs; missionærer og meningspaver), og jeg begrænser mig til kun at komme med udtalelser, jeg kan dokumentere, så jeg har det ulige lettere end de, der angriber andre med løgne og mistolkninger. Det er ikke nogen undskyldning for mine til tider aggressive holdninger, men blot en forklaring der kan hjælpe andre til at forstå mig. Der findes sikkert bedre metoder til at fremme tolerancen i debatten, men det rækker altså ud over mine evner.

Man siger, at der skal mindst to til at kommunikere, men kun een til at ødelægge kommunikationen, så alene kan jeg ikke bygge bro til en større forståelse. Men hvis det har hjulpet andre til at forstå mig bedre, så er der da kommet lidt ud af det. Selv er jeg ikke blevet meget klogere på andre aggressive debattører, end jeg var i forvejen.

I sidste instans handler tolerance og forståelse om at gribe i egen barm, og blive klog på sig selv. Det er ikke en EKIM opfindelse, men en sandhed så gammel som mennesket selv.

Mvh

Ole Bjørn :o)