Hej Arne:

YES - YES - YES :))))

M.V.H.
Zenia

Kære Zenia.

Universet er umådeligt stort, og der sker ting i det, som vi ikke fatter og aldrig vil kunne fatte med vore dagligdags sanseerfaringer, men vi kan forstå og forklare dem med matematiske modeller, fordi de altid følger faste mønstre, som vi kalder naturlove. Dette er, hvad vi kalder viden.

Det samme gør sig gældende i mikrokosmos. De processer, der foregår der, er højst besynderlige, og minder overhovedet ikke om noget fra vores daglige erfaringsverden, men også her har vi opnået viden og matematisk forståelse for de processer, der foregår, altså en pålidelig viden.

Alle disse processer foregår i det samme univers, og kan ligne mirakler, men det er det altså ikke. Alt, hvad der foregår mellem himmel og jord følger naturlove, og vi bliver klogere på dem dag for dag.

I tidligere tider vidste mennesker ikke så meget, så de opfandt nogle forklaringer, som gik ud på, at der fandtes en form for intelligente væsener med mirakuløse kræfter, som stod bag. Dem kaldte man guder, og der tilbedes stadig mere end 5000 forskellige af dem verden over. Alt dette kalder vi overtro, for der findes ikke skygge af tegn på, at de eksisterer. Men det gør de ovennævnte processer, for dem kan vi både se virke og måle effekten af.

De fleste mennesker har ikke indsigt i disse ting, og tror derfor fortsat på de gamle menneske-opfundne forklaringer, og lader myterne styre deres liv, og det er da helt i orden. Men da disse opfattelser er individuelle og ofte meget forskellige, er det ikke rimeligt, at de skal styre vores fælles liv, det vi kalder samfundet. Det skal styres af vores fælles interesser.

Eftersom vi ikke har en fælles religion, så kan religion aldrig være en samfundsopgave. Men det er en samfundsopgave at hjælpe dem, der har hjælp behov og sørge for, at samfundet er et sikkert sted at leve i, og at alle får mad og et sted at sove trygt. Det ligger i fællesskabets natur. Det betyder også, at vores individuelle frihed begrænses af, at andre har ret til en tilsvarende frihed.

Så hvis en gruppe i samfundet vil dyrke den samme tro, skal de have lov til det under forudsætning af, at udøvelsen af denne tro ikke skader det øvrige samfund. Der ligger grænsen for religionsfriheden og også for trosfriheden. Hvis du og andre har et religiøst behov, må I selv alene betale de med udøvelsen forbundne udgifter, herunder løn til præsterne.

Nogle præster har med hjælp fra deres tro en stærk trang til at hjælpe mennesker, der er ulykkelige, og de kan være bedre end psykologer til at trøste og hjælpe folk videre med deres liv. Dette er et samfundsnyttigt arbejde, og det er derfor helt i orden, at samfundet betaler dem for det. Men det er ikke i orden, at samfundet skal betale dem for at reklamere for en bestemt tro, for det er et overgreb mod vores trosfrihed. Stat og kirke skal være adskilt.

At den nuværende tilstand er meningsløs, er jo ikke et argument for, at det fortsat skal være meningsløst, tværtimod. Hvis en mere åben præst kan trække masser af mennesker i kirke og give dem "sjælsføde", så vil de jo også i fællesskab kunne betale hans løn og leje af kirken. Du har jo også villigt betalt ganske godt for dine "kurser i mirakler".

Mvh

Ole Bjørn :o)

P.S. Jeg ser, at du har læst forkert i mit sidste indlæg. Der står ikke udsigter men udgifter.

En af måderne man kunne bruge kirkeskatten bedre, ville jo være, at man netop opdagede hvor der næsten ingen kirkegængere var til gudstjenesterne og så prøvede at samordne disse med andre sogne, så man i stedet for skulle varme 10 kirker op kunne nøjes med en, bare dette ville spare en masse udgifter til varme og lys i vinterhalvåret, der ville selvfølgelig blive lidt længere for nogle at køre, men man kunne her også lave en ordning med samkøring, som mange i dag gør rent arbejdsmæssigt, så man tager ældre dårligt gående medborgere med i sin bil til kirken.

Man kunne så bruge kirkerne på skift, så de indenfor en periode blev opvarmet en for en, så kirkerne ikke forfaldt.

Desuden ville behovet for præster også falde, hvilket igen gør at udgifterne til kirkens totale drift incl. lønninger, pensioner og uddannelser kunne dækkes af kirkeskatten helt, så behovet for statsstøtte elimineredes.

Men det må siges at være ren ønsketænkning, som nok ingen chancer har for at blive realiseret, meeeen man ved jo aldrig.

Præsteuddannelsen skulle nok baseres mere på psykologi end på teologi.

Så er det bare hvor vi ender henne, hvis præsterne bliver rene sjælesørgere og ritualafviklere, dåb, bryllup og begravelse, så er der vel ikke megen religion tilbage.

sorry Ole - det var en skrivefejl det med udsigter ... - jeg HAR forstået det som udgifter - og besvaret det som sådan.

Alt vel

m.v.h.
Zenia