Uden naturlovene ville vores hverdag blive noget usikker, muligvis ville vi ikke kunne overleve ret længe uden disse.

Naturlovene indgår i den grad i vor hverdag, de "bestemmer" så at sige alt og at de virker, er vel ingen i tvivl om.
Vores videnskabsmænd-forskere har opdaget disse igennem årene og har fået dem nedskrevet i formler som alle vi mennesker kan tyde og gøre brug af, uden disse havde vi intet elektricitet, varme, huse, biler, flyvemaskiner, computere og de maskiner der er involveret i produktionen af disse, samt alle de småting der gør hverdagen lettere for os at leve.

hele universet kører som programmeret af en computer, ellers ville vi heller ikke være i stand til at sende raketter til fjerne planeter og styre disse på megalange afstande, vi kan se flere mia. år tilbage i tiden grundet de store radioteleskoper og satellitter i rummet med radioteleskoper.
Vi kan se stjerner og planeter opstå i fjerne stjernetåger.

Så står tilbage at finde ud af hvor disse naturlove kommer fra, nogle mener hårdnakket at en gud er involveret i skabelsen af disse , da man ikke er interesseret i andre løsninger, så står stadig tilbage; hvem skabte så guden og vi er nogle stykker der ikke er tilfreds med : at guden bare var der og altid havde været det, det svar kan vi ikke bruge til noget.
Men vi er sikre på at der en skønne dag kommer en løsning vi alle kan acceptere, så ved du noget så kom ud af busken.

Zenia: "og byd så alle velkommen i kirken, som tænker, at der er mere mellem himmel og jord, end vi lige opfatter med vore kendteste sanser - åbn for alle uanset religion, som oplever et behov, som ikke lige kan tilfredsstilles via vore fysiske sanser og materielle behov"

Arne: "så kunne "den danske folkekirke" omsider reelt blive folkets kirke - fri af fortidens teologiske enevælde.
God vind!".

- Præster bestiller jo ikke andet end byde alle uanset tro velkommen, så den er i forvejen pivåben og i en grad der gør enkelte sognepræster så angste, at de krampagtigt nægter også at vie bøsser og lesbiske..;)

mvh
Simon

Hvor herligt at vågne op til en ny dejlig dag, og starte dagen med et herligt grineanfald. Den gamle dyrlæge, der igen forsøger at belære os om naturvidenskab, trods en ubrudt række af fiaskoer. Denne gang kræver Arne igen indigneret en videnskabelig autoritet på banen for at bekræfte, at noget, jeg ikke har sagt, er forkert.

At Arne igen bekræfter sine manglende læseevner, er ikke det mest morsomme. Det er derimod hans uovertrufne evne til at stille meningsløse spørgsmål. F.eks. det nyeste; Hvor kommer naturlovene fra? Det svarer til at spørge om; Hvor kommer venstre side af en terning fra?

Ingen steder fra, Arne. Det er en egenskab ved terningen, præcis som naturlovene er egenskaber ved universet, og ikke kan adskilles fra det. Men kan spekulere over, om der findes andre universer med andre egenskaber, hvor naturlovene derfor vil have andre værdier, og sådanne spekulationer har man da også gjort sig for at kunne forstå naturlovene bedre, men i vort univers kan de ikke være anderledes. Naturvidenskab handler om at forstå og beskrive naturlovene bedre, for de er nøglen til en bedre forståelse af universet.

Jeg skrev ganske rigtigt, at Der står intet om nogen TOE, intet om at vi kan forklare alting, og intet om hvorvidt vi overhovedet har nogen teorier, der kan forklare noget af det, vi endnu ikke forstår, hvad vi rent faktisk har. De har bare ikke kunnet bevises endnu. Men for at alle (måske undtagen Arne) skal kunne forstå min udtalelse korrekt, så skal jeg gerne illustrere den med eksempler.

Den menneskelige fatteevne kan dårligt fatte antal over 7-8 stykker. Tænk blot på et billiardbord med 11-12 spredte hvide kugler på. Vi ville ikke kunne sige, hvor mange der var uden at tælle dem. Men hvis der lå 3 hvide, 3 røde, 3 gtønne og 3 blå, så kunne vi umiddelbart sige, at der er 4 farver og 3 af hver farve, og 3+3+3+3 giver 12. Eller hvis der lå 16 kugler i hver sin farve, men samlet til et kvadrat, så kunne vi straks sige, der er præcis 16 kugler, for matematikken har lært os, at antallet af enheder i et kvadrat er sidelængdens mål i 2. potens.

Det er i princippet sådan matematikken hjælper os med at fatte ufatteligt store tal. Da vi fandt ud af at udtrykke naturlovene i matematiske formler, blev vores fatteevne udvidet til det utrolige. Vi fatter ikke jordens størrelse og heller ikke solens, men vi kan beregne forholdet, så hvis solen var på størrelse med en melon, så ville jorden være på størrelse med et knappenålshovede og befinde sig 30 km væk.

Jorden er 40.000 km i omkreds, så hvis vi gik 40 km om dagen, så ville det tage os hen ved 3 år at gå rundt om den. Lyset kan tilbagelægge den samme distance på mindre end 1/7 sekund, en ufattelig hastighed. Men ved at måle vinklen til en af Jupiters måner med at halvt års mellemrum kunne Ole Rømer allerede i 1671 beregne lysets hastighed til at være større end 200.000 km i sekundet.

13 år senere forbedrede Newtons matematik Keplers planetlove til en sådan nøjagtighed, at de stadig bruges som grundlag for rumskibes navigation. I dag har matematikken bragt vores fatteevne langt ud over solsystemet, forbi milliarder af gigantiske galakser, og ud til det synlige univers grænser. Vi kan beregne stofsammensætningen i fjerne stjerner, og beregne både deres livsforløb og om de ender som hvide dværge eller neutronstjerner eller sorte huller efter de er eksploderede som supernovaer.

Egentlig er principperne i naturvidenskaben ikke svære at forstå, selv om de altså går over hovedet på en gammel dyrlæge på sydsjælland. Uden matematikken ville vores forståelse være indskrænket til vore sanseoplevelser, og vi ville være henvist til at digte forklaringer om verden uden nogen relation til virkeligheden. Vores viden er skabt af vores evne til at stille de rigtige spørgsmål om naturen. Meningsløse spørgsmål leder kun til overtro.

Så endnu engang, tak for et godt morgengrin, Arne.

Mvh

Ole Bjørn :o)

"men skulle en sådan på et tidspunkt blive opnået, har vi jo stadig det ubesvarede spørgsmål: Hvor kommer naturlovene fra?".

- Ja, så afventer vi bare "ingenting-spørgsmålet" fra skuffen af Arnes rutinespørgsmål - det sku' være lige på trapperne, vi puster med sindsro...;)

mvh
Simon