Hvor pragtfuldt! Endnu et herligt morgengrin fra vor lokale "videnskabsekspert", Arne. Denne gang går han i krig mod nogle grimme "konspiratorer", der åbenbart
søger at "fortie, at vores nuværende viden er ufuldstændig." Jeg vil skam gerne støtte op om dette initiativ, hvis Arne har kendskab til nogle, som har sådanne grimme intentioner. Det må være en meget hemmelig organisation, for jeg har aldrig hørt om, at nogen gør det, så det kommer også helt bag på mig, at nogen prøver at fortie det. Videnskaben døjer jo i forvejen mere end rigeligt med folk, som påstår, at deres religion har svar på alt.
Men måske er problemet ikke så stort. Det kan være, at Arne blot ser spøgelser ved højlys dag, fordi hans mangelfulde viden om fysik har fået ham til at misforstå begrebet TOE, teorien om alting. Det er nemlig ikke hvad det lyder som.
En TOE, eller mere præsist en "generel teori om alting" er blot en ironisk betegnelse, som fysikere har hæftet på en mulig matematisk forklaringsmodel, der kan beskrive samtlige vekselvirkninger mellem partikler ud fra de fire fundamentale kræfter, som man har påvist eksisterer, nemlig gravitationen, den stærke kernekraft, den svage kernekraft og elektromagnetismen.
Foreløbig er det kun lykkedes at forbinde de to sidste i den elektrosvage teori, og det udløste selvfølgelig en nobelpris. Næste skridt bliver at finde en GUT (Grand Unified Theory), der kan forbinde den elektrosvage teori med den stærke kernekraft, og det vil givetvis også indbringe en nobelpris. Hvis det derefter lykkes at forbinde GUT med gravitationen, så har man en TOE, der bl.a. kan forene kvanteteorien med relativitetsteorierne, men det er kun et skridt på vejen.
For en TOE kan ikke forklare effekten af termodynamikkens anden lov, og heller ikke livets eksistens, vore følelser, erotisk tiltrækning, religiøs overtro, og heller ikke hvad der ligger udenfor dette univers, og som kan have forårsaget Big Bang. Man skal hele tiden huske på, at alle disse teorier kun er matematiske forklaringsmodeller, der skal gøre det ufattelige fatteligt, som jeg forklarede i mit sidste indlæg.
Den grundlæggende forskel på videnskab og religion er forskellen mellem viden og tro. En naturvidenskabelig teori starter som en antagelse om, hvordan stof og kræfter vil vekselvirke under bestemte forhold, udtrykt i et sæt matematiske formler. Hvis praktiske forsøg eller observationer bekræfter antagelsen, kalder man den en teori. Når man ikke kalder den et faktum, hvad det faktisk er, skyldes det forståelsen af, at man måske vil finde en endnu bedre forklaringsmodel senere. Det var f.eks. hvad Einstein gjorde, da han forbedrede Newtons planetlove med en mere præcis beskrivelse (den generelle relativitetsteori).
Videnskabsmænd verden over kan konstatere, at teorien holder, når de efterprøver den. Vi har dermed opnået viden om universet. I religionen forklarer man årsagerne til at tingene sker som "guds vilje", som hverken kan efterprøves eller har samme udfald hver gang. Men da der er mere end 5000 guder/viljer, er der ikke som i videnskaben enighed om teorierne. Det er derfor ikke viden, men tro, og derfor kan man ikke bruge religionen til at beregne, hvad der faktisk vil ske som følge af observerede begivenheder.
Naturvidenskaben er heller ikke "på bar bund" når det gælder antagelser om universets tilblivelse, som Arne hævder. Den har givet os sikker viden om en utrolig mængde tidligere uforståelige fænomener, og denne viden udvides hurtigere, end et menneske kan nå at læse om den. Ting, som i dag ikke kan observeres eller efterprøves, lader sig måske gøre i fremtiden. Der ser ikke ud til at være nogen fast grænse for, hvor meget den menneskelige viden og forståelse kan udvides.
Jeg håber, at dette kan give alle en bedre forståelse af TOE begrebet og af naturvidenskaben i almindelighed, og en forståelse for, at enhver med indsigt i fysik ikke kan lade være med at grine, når han/hun læser dyrlægens fantasifulde postulater.
Mvh
Ole Bjørn :o)