Der er noget vist beroligende ved at komme hjem efter en ferie og konstatere, at intet har ændret sig i mellemtiden. Tandemparret Arne/Thomas fortsætter deres enige hyldest til en totalt ligegyldig popfilosof, denne gang opportunisten Ken Wilber, og benytter som sædvanlig lejligheden til at søge at desavouere videnskaben, som de ikke har en hujende fis forstand på, da ingen af dem har en videnskabelig uddannelse.
Sideløbende dyrker Arne også sin evige benovelse over det for ham så vigtige begreb hellig, som for ham rummer en mystisk forklaring på mange af de andre ting, som han heller ikke forstår.
Hansemand prøver fortsat at løbe fra sine forståelsesproblemer, og er denne gang røget helt ud i skoven, hvor han svovler over den syge verden, som ikke vil anerkende, at han er verdens klogeste mand.
Og alt dette sker i en periode, hvor naturvidenskaben efter 45 års søgen endelig har fundet den længe savnede goddamn particle, der kan forklare eksistensen af Higgs-feltet, og dermed fylde det største hul i Standardmodellen, så den med en vis berettigelse kan kalde sig en GUT (Grand Unified Theory).
GUT'ten bringe os et skridt nærmere den teori om alting (TOE), som Arne ikke tror, vi kan finde, fordi han leder et forkert sted, hvor han har set lyset, præcis som manden, der leder efter sin nøgle under gadelygten, selv om han ikke har tabt den der. Men nøglen til forståelse ligger i det mørke, som skræmmer alle de troende, der frygter det ukendte så meget, at de ikke kan leve uden en fantasifuld religiøs forklaring på verdens virkelighed.
Så er det godt, at nogle modige forskere frygtløst begiver sig ind i mørket og kaster lys over de gåder, som præster og filosoffer ikke kan bidrage til at løse, uanset hvor smukke sutteklude de fremstiller som trøst, for at fastholde menneskene i evig idioti.
Mine medbragte sild slap op efter en uge, men på et overdådigt tyrkisk fiskemarked fandt jeg nogle sildelignende fisk, som kunne filetteres og nedlægges i lagen, så både sildemaden og linieakvavitten holdt til sidste dag. Selv om man er langt fra hjemmet, behøver man jo ikke at leve helt ugudeligt. Længe leve den nordiske sildekultur.
Hilsen fra en solbrunet gråbjørn. :o)
P.S. En liter Campari koster kun 75 kroner i Tyrkiets toldfrie lufthavnsbutikker.