Har du prøvet at tage del i verden, Michael, i stedet for at være stille og blot betragte den?
Du vil ikke lade dig påvirke af buschaufførens dårlige humør, men hvad med at påvirke ham. Det eneste rigtige i din lommefilosofi er, at
verden er, hvad vi gør den til. Din verden består af "ubegavede" mennesker, der ikke forstår dine "dybe sandheder" om livet. Arnes verden består af mennesker, der ikke fatter, at verden er et mystisk mirakel, som hverken han eller andre kan forstå.
Jeg skal fortælle dig, hvad jeg gør, når jeg møder en sur buschauffør. Hvis der er mulighed for det, holder jeg mig indenfor taleafstand af ham, og når der er en pause i trafikken, siger jeg f.eks.:
"Det må være et stressende job, du har, med alle de idioter i trafikken, og sure mennesker der brokker sig over, at du kommer to minutter for sent. Jeg er imponeret over,at I overhovedet kan holde jer så tæt til en stram køreplan."Reaktionen er ofte forbløffende. Man kan få et lille smil, og han siger f.eks.: "Ja, men man vænner sig jo efterhånden." og så er man pludselig inde i en hyggelig samtale. Hans kørsel ændrer sig også. De små hårde opbremsninger og aggressive igangsættelser, han før brugte til at udtrykke sine følelser med, bliver nu bløde og hensynsfulde i stedet. Alt, hvad han ønskede sig, var jo en smule forståelse for sin situation.
Min verden består af mennesker, der for størstedelens vedkommende er positive overfor andre, og de har allesammen værdi for fællesskabet. Vi har ikke kun et ansvar for ikke at lade os påvirke af surhed og negative indstillinger, men også for at bekæmpe dem, der føler sig bedre end andre, og prøver at sprede deres negativitet til andre.
Jeg har skabt denne min verden med min indstilling og mine handlinger, ikke ved at "være stille og lytte". Derfor er min verden fyldt med smil og glade ansigter hver dag, og det har jeg det godt med. Selvglade individer med menneskeforagt kan ikke ophidse mig det mindste. Deres liv er lige så sølle, som deres negative indstilling til alle, der ikke deler deres opfattelse af verden.
Og det er så min filosofi i en nøddeskal.
Ole Bjørn :o)
P.S. Jeg fodrer også ænder, og jeg er ikke spor ensom.