Får en frysende fornemmelse ved tanken om at skulle bo i et land uden kirker. ... Håber ikke, det vil ske hverken i min eller mine børns tid.

Det betyder ikke, at jeg ikke tænker, at der skal tænkes og handles nyt i kirkekredse. ...

m.v.h.
Zenia

"Får en frysende fornemmelse ved tanken om at skulle bo i et land uden kirker".

- Vis nu lidt af den positive side frem du altid taler så meget om her på debatten Zenia.
Her har du et forslag der bevirker det herligste samkvem omkring syndsforladelsen, hvor troende langvejsfra vil mødes med troende i et nærmiljø og således ha en masse at snakke om. Der kommer m.a.o. lidt kropslighed og derfor stemning i enkelte tilbageværende kirker, hvor præsterne evt. ku agere kor til ordmusikken fra ærværdige biskopper, som tilhørerne naturligvis selv betaler og udvælger.
Men optimismen din lyser ikke helt med samme styrke overfor alle idéer der frembringes, er det sådan man skal forstå dig? ;)

mvh
Simon

Hej igen..

"Jeg mener at gudehusene skal ud på det offentlige marked, de kan ikke allesammen bruges til spejderhytter og hvad angår højden så vil de være gode til at spille badminton i, men da de alle er bygget med tykke massive mure uden isolering, vil det være en bekostelig sag at varme op, isoleringen mod taget er sikkert heller ikke noget at skrive hjemom, men nogle opfindsomme sjæle vil nok kunne finde på noget kreativt, en af hagerne er dog at de gerne ligger midten af begravelsespladserne, så man får nok ikke lov at så radiser og græsplæner der lige de første mange år".

- Skulle jeg give et alvorligt bud på brugervenlige idéer, ville det formentlig blive noget i stil med Oles kulturhuse, men også kulturer ka' fryses ud i huse.
Idéen jeg fremmede stod selvsagt i ironisk kontrast til profitliderlige politikere og ejendomshandlere, hvor begge parter i bund og grund er ligeglade med andre end sig selv. Men som du ved, er der intet som gamle klostre og huse med bevaringsværdig kulturhistorie der ka' få pengemænd op af hullerne, det har noget at gøre med dollars, euro og yen, ikke med kultur.
Der korte og lange er jo, at solgte kirkebygninger aldrig vil blive et samlingssted for mennesker uden rentabilitet, at man fra alene politisk side slet ingen interesse har i kulturtraditioner uden omsætningsværdi. M.a.o. ville staten aldrig overtage økonomiske forpligtelser for bevaringsværdige bygninger, men sælge dem på det private marked og gerne til udenlandske investorer.
Her kan vi så spørge, hvad det er for historier vi finder bevaringsværdige? Præcis her kommer vi så i klinch med de religiøse troende, som er så flertydig en gruppe at de aldrig indbyrdes kan blive enige om værdiforholdet i trosbekendelser de hver især værdsætter. Her kan de dog stå sammen, men det skyldes jo frygten for at den ene histories diskvalifikation vil betyde diskvalifikation af deres egen. Deres historie tillægger de jo kvalitet alene fordi de tror, m.a.o. er det at tiltro en historie noget sandt, en sandhed i sig selv. Sådan ser imidlertid langt fra alle mennesker på sagen!

Det sjove er vel, at mange af de historier vi knytter til en forhistorie, tit viser sig at være ret anderledes end historier en forhistorisk samtid knyttede sig til. Vi er m.a.o. ret dygtige til at præsentere de historier for hinanden, som vi på forhånd ved at nogen omkring os kan genkende sig selv i, og derfor vil kunne understøtte og viderebringe. Samtidig er mangt og meget historisk arvegods bygget på mundtlige overleveringer der meget vel kan have deres rødder i fri fantasi. Kristne troende i nutiden vil fx. ikke så gerne overtage medansvaret for det blodbad tidligere mennesker omkring samme tro havde et ansvar for, mens de vældig gerne vil overtage historier de selv synes giver lidt status blandt nutidens troende. Man vælger og vrager simpelthen i de historier der har størst popularitet. Men det betyder altså, at vi meget vel kunne kigge på historier der ikke er så nuttede, og rive disse himmelråbende statusværker ned, alene fordi de markerer det enkelte menneskes underdanighed og skyldighed i en historie, kun troende selv identificerer sig med. Og da de åbenbart udgør så fatal lille en gruppe at netop biskopper fint ku' erstatte præster, tja...;)

mvh
Simon

Hej Simon.
Jeg kan godt være enig med dig i at disse kirkelige statussymboler burde jævnes med jorden, når man tænker på hvormegen smerte og ondskab de har forvoldt i tidens løb.
Og de har kostet megen god kapital at opføre, en kapital som de stakkels mennesker på daværende tid, kunne have brugt på noget bedre samfundsmæssigt.
Når man så ser på de mageløse prangende katolske kirker, hvor de stakkels fattige måtte erlægge mange penge i kirken, som de i virkeligheden ikke havde råd til og derfor fik en meget dårligere levestandard for at opfylde nogle magtsyge pavers, cardinalers o.s.v.behov for storhed og glimmer, må man græmmes.
Når men rejser rundt i bl.a.Thailand og ser de kæmpemæssige Buddha statuer og pragttempler der rejser sig i enhver lille landsbyflække, hvor folket selv bor i de ringeste blikskure, fordi de er oplært til at erlægge store dele af deres indtægt til budhismen og så samtidig skal føde på en masse munke, der ikke bestiller andet end at tage rundt til begravelser for at sidde og småmimrer, mens de bliver opvartet som grever af de pårørende til den døde, ja så er der sku noget helt galt.

Så jeg må konstatere at menneskene er blevet udnyttet af alle slags former af magtsyge "troende" gejstlige lige siden religionerne blev opfundet og dette sker stadig- helt utroligt, troen kan flytte bjerge siger man, men er betydeligt bedre til at flytte penge og det ned i de "gejstliges" egne lommer.
Og disse har så gjort sig uundværdlige, for at de troende kan få et godt liv, how stupid can you get???.