Kære seriøse mand

tusind tak for det, det glæder mig at blive underrettet herom (for ja han er en autoritet, en mand jeg har stor stor tillid til ham Bonhoeffer) og det vil også glæde Flemming Vang, dette citat, om du husker ham og det vil glæde dem jeg er i gruppe med. Selv om jeg stadig med Paulus og Badiou vil fastholde at virkeligheden kun kan forstås som havende ekstatisk begivenhedskarakter, hvad der ekstraordinært hænder os og skaber os. Hvorfor Badiou også har sin kritik af fornuften og viden, som Paulus og Pascal har, to tænkere Badiou sætter stor pris på, og hvorfor også Badiou er kritisk overfor den kost Dawkins vil fodre os med, og i denne kritik af Dawkins har han sagt at han gerne tar den risiko med at han bliver brugt af de troende og selv risikerer at blive skudt dette i skoene, selv om han er af en hel anden kaliber ham Badiou og ikke bekender sig til noget i den sammenhæng, men han har en ontologi, der passer med hvad Paulus poetisk er fremragende til at illustrerer som den revolutinære ønskelige eftertragtelige politiske figur han er ham Paulus.

Opstandelsesbegivenheden Kristus og urkristendommens oprindelses proces eller emergente manifestation vertikalt (som et brud med det der er, det værende):

.

Begivenheden Kristus: "a genuine road-to-Damaskus experience":

Det er hvad han finder hos Paulus, hvordan et nyt samfund og et nyt subjekt opstår er urkristendommen i en nøddeskal.




mange kærlige hilsner HansKrist

PS:

Nu må folk ikke tro jeg totalt kulkaster efterfølgende og ingen sandhed og mening finder i efterfølgende:



Det skyldes blot at jeg har to hjerner, en venstre og en højre, en der ser pragmatisk og kritisk på tingene for at udnytte og implementere og bringe i anvendelse, hjertets intelligens og åndelige indsigter der unddrager sig vores forstand. Hjertet (det spontane diskontinuerte og frie i kærlighed) der har sine grunde som fornuften ikke kender til, og ja Badiou er vild med Pascal, som han er vild med Paulus fordi de er eksempler på dem der tænker poetisk sandt om Badious egen ontologi og forståelse af virkelighedens beskaffenhed for os menneskers vedkommende.

Det glæder mig, at du kunne bruge citatet, kære Hans!

Jeg er kontinuerende i færd med at leve mig ind i din forståelse, dit paradigme. Jeg er interesseret i paradigmer! Når diskussionen når et højt niveau, så eksisterer paradigmerne ikke længere som ubevidste antagelser, hvorfra argumenter vokser formålsløst og får torne som tidsler, men derimod som blotlagte forudsætninger der kan problematiseres...

- Vil udforskningen, opdagelsesrejsen, afsløre et uendeligt univers af ideer og fortsat udfoldelse? Eller vil spaden - som visse udøvere af den filosofiske vejledning (jf. den pragmatiske vending inden for filosofien) påstår - støde mod klippegrund og give indsigt til en tilstand uden ord?

Hjertets fred
T

hey Thomas jeg vil ha dig i mente om jeg en dag føler jeg magter at sige noget væsentligt om meditation,

men lige nu vil jeg sige:

at jeg følger interessant med i mindfulness og neurovidenskab om meditation,

og så ser jeg på meditation ud fra neuroaffektiv udviklingspyskologis perspektiv, du ved Susan Hart, hvor jeg påtænker en terapeutuddannelse for at få det meget tæt ind på livet, min krop, mit liv, mine følelser og mit hjerte

og så har jeg Jung og Platon, omkring arketyper blandt andet, og de numinouse forhold, og selvfølgelig drømmene som ide og arketypiske budskaber fra "Gud" eller budskaber fra Selvet og underbevidstheden, den del af righoldig potentialer og motiver og drivkræfter, der rumsterer i os som vi ikke altid har lige godt adgang til

så har jeg Berdyaev omkring at spiritualiteten i vest er kreativitet, det vil sige igen jeg kigger på kreativitetens psykologi, en ny videnskab, der kan være spændende at stille op overfor new age buddhismens statiske forståelse af meditation, her finder jeg Thea Mikkelsen yderst interessant og hun har hjulpet mig meget med at forstå mig selv, med hendes bog: Kreativitetens Psykologi "hvad du som kreativ bør vide om dig selv og din psyke", som selvfølgelig også Jung og Berdyaev når de påpeger vores opgør med perfekthed og idealitet, og peger på fuldkommenhed som det der må forbindes med personlighedens udvikling


og ja det jeg ville sige er at det godt kunne være vi med årene kunne få nogle spændende drøftelser af de her forhold,

jeg glæder mig meget til årene fremover, hvor neurovidenskab udfordrer os på alle måder og områder, og nok, paradoksalt nok, fælder Dawkins og Frank som vrøvlehoveder i deres religionskritik, netop den videnskab de følte var på deres side, vil nok netop vise sig at blive den der underminerer mange af deres argumenter i deres religionskritik som er sløv siger teologerne (og Badiou og Zizek), hvilket jeg er enig med dem i

og det mest interessante er at vi med Paulus, Luther, Kant, Pascal, Schopenhauer, Nietzsche, Freud og Jung og psykoanalsyen, Berdyaev, Bergson, Edgar Morin (Kant), Badiou og Zizek har et godt hold når vi skal kritisere fornuft og viden, som Simon og Bjørnen og deres helt Dawkins (de tre små grise, eller rip rap rup) naivt og ukritisk konstant har som en dogmatisk sovepude i deres liv som de dogmatisk tror lige så blindt på som de troende tror blindt på Gud, uden at de forstår at stille erkendelsesteoretiske kritiske spørgsmål, blandt andet fordi ingen af dem er fortrolig med kontinental europæiske filosofi og den subjekt diskurs der løber og foregår her. Nu er de tre drenge heller ikke de skarpeste knive i skuffen til at forstå de her forhold, de er blot naive positivister uden at vide det, der ikke har noget dyb forståelse af hvad det er vi drøfter (de lever i de der berømte 10% af isbjerget over vandoverfladen og har stort set ingen forståelse for eller kontakt til det vægtige væsentlige der findes udenfor vores 10% fornuftige rationalitet vi råder over og kan surfe overfladisk rundt i, uden at det ændrer noget som helst, skaber nyt, gør en forskel).

mange kærlige hilsner HansKrist.