Min bror har dyrket vin i mange år og da han fik lejlighed til at leje denne gård i foreløbig 10 år og han spurgte mig om jeg ville være med. Voila, her er vi så.

Som Kgl. Operasanger bliver han pensioneret om 3 år som 56-årig og så har han tænkt sig at hellige sig vindyrkningen fuldtids. Jeg har spurgt ham hvornår vi kan forvente os et resultat, som vi kan sælge og han siger om 3-4 år.

Jeg tror ikke, at skattevæsnet vil acceptere dette så vi starter som hobbyvirksomhed. Han fremstiller imidlertid også æblecider, så det vil vi nok starte med. Om 1-2 år kan vi så omdanne hobbyvirksomheden til et iv selskab og endelig - når vi har opsparet 50.000 - kan vi så omdanne den til et anpartsselskab.

Han dyrker vin og det administrative og økonomiske er hvad jeg er god til. Jeg har dog betinget mig, at vi også skal have en gårdbutik. Vi har en temmelig stor grund til rådighed og jeg har lige plukket hyldebærrene og vil forsøge mig ud i at lave hyldebærsuppe. Vi har rådighedsret over 10 ladebygninger og i en af disse står en masse bistader, så jegvil nok også forsøge mig indenfor honningproduktion.

Så der er mange muligheder, kun fantasien sætter grænsen. Jeg har selvfølgelig ingen forstand på alt dette, men det ville da være dejligt om jeg kunne få det,

Hej HansKrist

Tak for et pænt og sobert indlæg, det varmer.

Det med Tao er godt set, men selv Tao er blot et billede og må forsvinde.

Min bror og drengene kom hjem med en pekingeser for et par dage siden. Kattene fes i alle retninger, nu havde de jo lige kredset omkring hønsehården og set meget farlige ud (de er knap nok en måned gamle). Da vi så lukkede hønsene ud af hønsegården vidste de imidlertid ikke hvad de skulle stille op.

I forgårs sad jeg så oppe på første sal og hørte hønsene klukke og pludre voldsomt.
"Fedt", tænkte jeg "vores kyllinger er blevet voksne høns". Carlos er jo begyndt at gale, spankulere omkring og er begyndt at fatte, at det er hans hønsegård.

Deres klukken var imidlertid et resultat af, at pekingeseren var på jagt, havde dræbt en kylling og fortæret halvdelen af den. Det var den yngste, nederst i hakkeordenen. Nu vil vi aldrig finde ud af hvem hun egentlig var, er det ikke sørgeligt?

Vil du tro, at da min bror drønede til Esbjerg (3 timer frem og 3 tilbage) for at tilbagelevere pekingeseren, så ville fruentimmeret ikke betale ham de 2.000 kroner han havde betalt får den?

Jeg frygter for hendes sjæl, tænk at skulle leve med en sådan handling.

Men ellers går det godt - tror jeg.