|
2
registrerede Arne Thomsen
,(1 usynlig),
475
gæster og
40
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: FYSIK OG METAFYSIK
|
Under emnet "konfirmandens mareridt" kom vi efterhånden ud i emnet: verdens væren, som jeg før har kredset om.
Ole Bjørn mener, jeg er besat af dette emne, som han kalder et begreb, og jeg svarede, at metafysik nu engang har "besat" os mennesker mere eller mindre i flere tusinde år.
Nu ved jeg ikke ret meget om metafysik - for mig er dét, at verden ER, blot en undren, noget fantastisk, noget vidunderligt - nok ret meget ligesom et barn kan undre sig - og glæde sig - så jeg gik på nettet for en nødtørftig orientering: http://www.leksikon.org/art.php?n=5138
Her har jeg bl.a. hæftet mig ved omtalen af Immanuel Kant, hvor det siges:
Hvad noget er i sig selv, dvs. nogets væsen eller substans, forbliver utilgængeligt for vores viden.
Det er faktisk meget lig dét, jeg helt primitivt og spontant synes, jeg oplever.
Og når jeg har søgt at udtrykke det, har det provokeret Simon til at mene, at jeg ser ned på mennesker, der ikke ser verden sådan, og at jeg mener, at jeg selv er bedre end andre mennesker.
Jeg kan ikke genkende mig selv i den beskrivelse, og jeg kan jo af gode grunde heller ikke fremlægge eksempler på "det utilgængelige".
Det er jo heller ikke sikkert, at Kant har ret - og dertil kommer, at metafysikken jo ikke just har nogen "glorie" af succes at prale af - snarere tværtimod - men for mig er dét, Kant beskriver, alligevel en spontan, primitiv, fundamental, overraskende og vidunderlig oplevelse - altså verdens ufattelige væsen eller væren.
I fysikken er man jo ikke så højtflyvende - især ikke i metodikken - selvom der selvfølgelig ikke er ret mange begrænsninger i fantasien, inden idéerne afprøves - men til gengæld er der jo her tale om en succes, der vil noget.
Ingen - eller næsten ingen - vil vel undvære fysikkens, naturvidenskabens, teknologiens "gaver" til os mennesker i vores dagligdag, selvom en mand som Niels Bohr jo fik skrupler, især angående atomkraft, men selvom man selvfølgelig ikke direkte kan anklage naturvidenskaben for, at vi i dag mishandler "vores" klode, så ville mishandlingen jo ikke kunne foregå uden videnskabens hjælp.
Vi mennesker er egoister, siger Ole Bjørn, og dermed bliver vi mennesker jo troldmandens (videnskabens) lærlige - med katastrofale følger.
I metafysikken er vi mennesker en del af verdens væren (omend næsten uendeligt lille), men vores materialistisk prægede indflydelse på den ubetydelige planet, vi bor på, er jo uhyggeligt stor.
Man kunne vel så - rent materialistisk set - ønske sig, at videnskaben fokuserede noget mere på, hvordan vi mennesker opfører os i forhold til den magtfulde teknologi, som videnskaben giver os.
M.v.h. Arne.
|
|
|
|
