annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 20959472
Åndelig Føde 2726320
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2646563
Så er der linet op... 1981641
Jesu ord 1677655
Galleri
Blue Mind og Green Mind
Hvem er online?
0 registrerede 6 gæster og 81 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Til Arne fra Heidegger

THOMAS SCHWARZ WENTZER

INTRODUKTION TIL HEIDEGGERS

VÆREN OG TID


Enhver virkelig filosofi er født ud af behovet for livets fylde, ikke ud af et pseudo-epistemologisk problem eller et grundlæggende etisk spørgsmål. Martin Heidegger


-0-0-0-


Hvad er der? Et blik ud ad mit vindue giver mig det følgende billede: Jeg kan se træerne bøje sig i stormen, mens et ungt par, hånd i hånd, med bøjede hoveder kæmper sig frem mod blæsten til busstoppestedet. Kærligheden overvinder alle forhindringer, tænker jeg og tilføjer for mig selv: ‘Godt, vi frit kan vælge vores partner’. På disse fire linjer omtales træer og mennesker, vejr og kamp, veje og steder, kærlighed og tanker, par og partner, frihed og valg. Om alt dette vil vi sige, at det findes, eller i det mindste, at det kan findes, måske ikke her og nu, ikke for mig eller min familie eller mit folk, men så andre steder for andre mennesker i andre situationer. I en eller anden forstand er det. Vi kan således både om træet, om friheden, om mine tanker og om kærligheden sige, at de er – men er de det på samme måde? Vi kunne eventuelt begynde med at rubricere de nævnte entiteter i forskellige klasser, eksempelvis i sådan noget som genstande, begivenheder, situationer, følelser, mentale tilstande, handlinger etc. Dermed inddeler vi det, der er, i forhold til dets forskellige kvaliteter og egenskaber, dvs. i forhold til hvad det er. Vi kunne desuden ordne de omtalte entiteter og deres klasser i et hierarki, ifølge hvilket eksempelvis fysiske genstande er primære eller 'mere' værende i forhold til deres egenskaber eller til handlinger og situationer, hvori disse genstande indgår. Men sådan en opdeling og et tilsvarende hierarki spørger typisk ikke til, hvordan det, der er, egentlig er, når det er til. Dermed forbliver kriteriet for den hierarkiske orden i det uvisse. Vi må konstatere, at vi nok ikke rigtig har overvejet, hvilken mening vi egentlig forbinder med udtrykket 'er' eller 'er til' i de forskellige kontekster. Det behøver vi i virkeligheden heller ikke; som vores første fire linjer viser, har vi jo ingen problemer med at forstå, hvad der bliver sagt om de forskellige eksempler på væren. Men - man kunne jo spørge alligevel.

En bog, der netop gør sig umagen med at spørge til værens mening, er Væren og tid af Martin Heidegger. Denne bog, Heideggers hovedværk, er berømt og berygtet på én gang. Dens rigdom og dybde, dens innovative kraft og eksistentielle alvor artikuleres i ikke altid lige forståelige analyser og begreber.

Heideggers stil eller 'jargon' er med til at dele læserskaren i dem, der nærmest ubetinget overlader sig til bogens suggestive formuleringer, og dem, der nærmest per refleks forkaster selv forholdsvis uskyldige, men sprogligt måske utraditionelle formuleringer. Bogen prøver at skitsere en mulig ny tilgang til den disciplin, der traditionelt analyserer det, der er, med hensyn til dets mest almene grundtræk. Denne disciplin er ontologien. Men det gøres på en indviklet og ikke altid lige let forståelig måde, som betyder, at der kræves en hel del af læseren.


Men også personen Martin Heidegger polariserer som ingen anden den filosofisk interesserede offentlighed. Sammen med Wittgenstein – som i øvrigt fødes samme år som han – er Heidegger blevet udråbt til det 20. århundredes vigtigste filosof. Andre mener, at hans filosofi snarere fordærver end befordrer den selvstændige, kritiske tænkning. Heideggers mildest talt tvivlsomme politiske engagement og hans tvetydige holdning til nationalsocialismen ses ofte i denne sammenhæng. Mestertænker eller filosofisk gøgler – for begge etiketter vil man kunne finde prominente tilhængere. Uanset hvad, så er Væren og tid ét af de mest betydningsfulde værker i den nyere filosofi.



-0-0-0-


Kære Arne - min tanke er at læse denne bog om Martin Heidegger's hovedværk "Væren og Tid" og når der er spændende letlæselige godbidder så at slå disse op i denne her min tråd til glæde for forhåbentligt dig Arne men også mig selv og måske andre der får den ide at læse med i tråden.


Mange Kærlige Hilsner HansKrist
Seneste indlæg
Lys
af Hanskrist
14/08/2025 12:02
Misforståelsen
af somo
07/08/2025 08:15
Guds Ord
af Hanskrist
05/08/2025 18:04
DE TOBENEDE ABER
af Hanskrist
23/07/2025 14:10
Kristus-Ordet
af Tikka
22/07/2025 17:15
Nyheder fra DR
Ukraine og Rusland udveksler 84 krigsfan..
14/08/2025 16:36
Syv personer løsladt i sag om vold og f..
14/08/2025 15:54
34 døde af oversvømmelser i Kashmir-re..
14/08/2025 15:49
Vejdirektoratet leder efter gamle bomber..
14/08/2025 15:48
LIVE Følg PostNord Danmark Rundt her
14/08/2025 15:37
Nyheder fra kristeligt-dagblad.dk
Minister oplever ingen panik trods kriti..
14/08/2025 14:48
Trump om territorie i Ukraine: Det handl..
14/08/2025 14:45
Det accelererende boligmarked sender som..
14/08/2025 14:30
Sponsorflugt gav Copenhagen Pride millio..
14/08/2025 14:20
51-årig mand er dømt for vold mod unge..
14/08/2025 14:12