Bat Ye'or: EURABIA - THE EURO-ARAB AXIS

Af HENRIK GADE JENSEN

Offentliggjort 12. maj 2005

Europa er ved at ændre sig til et "Eurabia", en kulturel og politisk blanding af arabisk og europæisk tradition. Forandringen sker gennem flere led: indvandring, politisk tilpasning og omskrivning af historien.

Det er tesen i den egyptisk-jødiske historiker Bat Ye'ors bog om Eurabia, men hvor mange europæere ser på denne kultursammensmeltning med åbne og rare øjne, ser hun det som svigt, eftergivenhed og Europas forfald.

Som respekteret historiker har Bat Ye'or skrevet flere værker om dhimmien, jøden eller den kristne, der lever under muslimsk herredømme. Erfaringen herfra bruger hun til at sammenligne nutidens politik, som hun tolker som en ny, frivillig underkastelse eller såkaldt dhimmitude. På engelsk bruges udtrykket submission - titlen på Ali Hirsis og Theo van Goghs hollanske film, der kostede ham livet.

Det er kombinationen af stadig stigende indvandring fra den arabiske verden til Europa med en anti-israelsk og pro-palæstinensisk politik fra EU, europæiske statsledere og opinionsdannere, der skaber Eurabia. Og det er stribevis at tåbelige udsagn fra europæere, som Bat Ye'or kan dokumentere. Europæerne er interesseret i dialog, fred og samhørighed, så vi - ifølge Bat Ye'or - overser den trussel, der ligger i indvandringen til Europa og islamismen.

Anti-amerikanisme

Frankrig og især Charles de Gaulle tilskrives ansvaret for at have igangsat den europæiske eftergivenhed. Hovedsageligt for at skabe en opposition til USA's dominans ønskede de et stærkt europæisk-nordafrikansk-mellemøstligt samarbejde. Som Raymond Aron sagde, støtter Frankrig velvilligt de mest fanatiske fjender af USA. Krigene mod Israel, der nyder USA's hjælp, og den efterfølgende olieboykot fører europæerne videre ind på en anti-amerikansk kurs med ønsket om at købe sig til gode relationer med de arabiske lande. I EU prioriteres den euro-arabiske dialog højt, og det er absurde resolutioner, de mange konferencer kan præstere.

Andalusien - Eurabias paradisiske myte - spiller en stor rolle for europæernes optimistiske tro på en fredelig cocktail af kristen, jødisk og muslimsk tradition. Her hudfletter Bat Ye'or utopien om muslimsk tolerance som historisk forfalsket. Der var ikke fredelige forhold i Sydspanien i Middelalderen, men underkastelse og forfølgelse, hævdes det i bogen.

Nyttige idioter

Bat Ye'or tolker mange af de begivenheder, vi alle kender til, ind i en sammenhæng, hvor den tager sig ud som en snigende islamisering. Når Spanien trækker sine tropper ud af Irak efter terrorbomber, når "jødisk-kristne værdier" ikke fik plads i EU-forfatningen, når Tyrkiet skal optages i EU, når der gives modersmålsundervisning i arabiske sprog, når kirker og teologer sætter Gud lig Allah, når piger ikke mere går med kors, når kritik af islam gøres blasfemisk, så skyldes det alt sammen eftergivenhed for ikke at krænke dialogen med muslimer.

I evnen til at piske stemninger op mod Israel har den euro-arabiske akse kunnet skabe fodslag i offentligheden. I Danmark med kirkelige organisationer som nyttige idioter. Jødiske symboler er i dag livsfarlige at bære overalt i Europa. Der har ifølge Bat Ye'or udviklet sig en dhimmi-holdning blandt europæiske intellektuelle, en frivillig underkastelse, hvor der udtrykkes forståelse for sharia og for arrangerede ægteskaber, for slør og tørklæder og halal-slagtning. Man fristes til at se den danske stats kulturelle fremstød i Damaskus og Cairo med akademikere i spidsen, der ikke kan og vil se noget problem i "Eurabia", som del af samme submission.

En åbenbaring

Europæere vil næppe blive vakt af bogen, selvom Oriana Fallaci har kaldt den en åbenbaring. Men i USA, hvor "Eurabia" har vakt opsigt, begynder de at se med stigende undren på et gammelt allieret kontinent, som er ved at underminere sit eget grundlag.

På trods af afdækningen af en næsten uendelig europæisk naivitet fejler Bat Ye'or alligevel i forklaringerne. Indvandring og islamisering af Europa skyldes ikke en euro-arabisk-konspiration hen over hovedet på folkene, men at mange individer hver for sig søger bedre græsgange for sig og sine. Derfor er der intet at bebrejde nogen enkelt flygtning eller indvandrer, da vi alle ønsker at bedre forholdene for vore børn og efterkommere. Historien skal forklares individualistisk og ikke som konspirationer, men det ændrer ikke på virkningerne, og det er her bogen "Eurabia" kan være nyttig.