annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 9382847
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 1846899
Et andet syn 1661009
Jesu ord 1247851
Den Evige Filosofi 1051398
Galleri
Rødhus strand
Hvem er online?
2 registrerede Arne Thomsen, Jørgen Primdahl 33 gæster og 20 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Universet – og os mennesker


Vi ved meget om universet: ”Vores” klode, solsystemet, stjernerne, mælkevejen, galakserne, galaksehobene.

Det hævdes at universet udvider sig med stigende hastighed, men vi kan ikke sige, hvor stort det er, og vi kan ikke sætte en ydre grænse, fordi tid og rum kun eksisterer i universet – ikke udenfor – hvis der ellers er noget ”udenfor” – måske andre universer – eller der er flere end vore 4 dimensioner (tid, højde, bredde, dybde), som vi ikke er i stand til at opfatte.

Vi ved heller ikke, hvor universet kommer fra, eller hvad den accelererende udvidelse fører til.
Og når vi kommer til dét, videnskaben kalder kvantefysikken (de mindste dele som alt består af) bliver forvirringen endnu større.

Vi ved også ganske meget om os selv – vi mennesker – anatomisk, fysiologisk og mentalt. Lægekunsten kan give os medicin mod alskens sygdomme, operere os, når noget ikke fungerer rigtigt, give os ny dele i stedet for gamle udslidte dels specielt fremstillede og dels organer fra andre mennesker.

Også psykisk er der ganske megen hjælp at hente i form af lægemidler, men også psykoterapi, meditation og mindfulness m.m.

Men der er kun ret begrænset plads til, hvad vi kalder ”den frie vilje”, fordi arveanlæg og kræfter i vores ubevidste (som vi jo ikke kender til), nok styrer det meste.

Og når vi kommer til dét, vi kalder "bevidsthed", har vi store forståelsesproblemer.

Og hvordan ser vi så vores plads i universet – vi mennesker på denne planet?

Her har kristendommen jo været ekstremt ”nærsynet”.
Evangelisten Johannes skrev
Citat:
For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.
Her er ”verden” næsten lig os mennesker, mens resten af verden – hele universet – tydeligvis ignoreres.

Vi synes stadig at mene, at vi er universets centrum – som i 1600-tallet, hvor Galileo for den katolske kristendom måtte afsværge, at jorden kredser om solen, og at jorden ikke er universets centrum – for er vi egentlig blevet ret meget klogere siden?
Vist ikke ret meget blinker

Og de andre religioner – med buddhismen nok mere eller mindre som en undtagelse – er ikke bedre.

Kort sagt: Vi mennesker med vore religioner kan næsten ikke få øje på andet end os selv – og for at forklare alt dét, vi ikke forstår, har vi indført begrebet Gud, som vi så har givet forskellige egenskaber (skabende, elskende, opretholdende, almægtig, god, retfærdig, straffende m.m.).

Så er det jo, man kunne spørge, hvornår de religiøse tager sig sammen til at indse, at vi mennesker kun er en meget ubetydelig del af universet – universet, som vi ikke ved hvor kommer fra – eller hvad det bliver til (Buddhisterne mener dog vistnok at verdens tilstand er som stadier i et evigt hjul) – og at begrebet Gud egentlig mest ligner en slags ”nødløsning” – et åndeligt svar på alt dét, vi ikke ved – på alt dét, vi håber – og derfor gerne tror.

Så kan man jo – som ateisterne – kassere alt det åndelige og alene samle sig om det materielle.

Men man kan jo også – mere ydmygt – glæde sig over, at verden – og én selv – eksisterer – tomhedens ufattelige og vidunderlige modsætning – tilværelsen!

"Mirakel" er her – synes jeg – et alt for lille ord! – og ordet ”Gud” ligeså.

At elske livet – tomhedens modsætning – som en gave – er vel så det mest naturlige af alt? 

Behøver man så mere ”mening med livet”?

Næh – det synes jeg faktisk ikke blinker
Så er der da mere end rigeligt at tage sig til yeah

M.v.h. Arne smiler
Seneste indlæg
Livskvalitet
af Anonym
22/05/2022 13:24
Religion og krigen i Ukraine – Hvad siger Bibelen?
af Jørgen Primdahl
22/05/2022 06:49
PROSTITUTION, PORNO OG LGBT I DANMARK
af Gerth
21/05/2022 00:53
Så er der linet op...
af Gerth
20/05/2022 05:46
Klima- og Corona-krise
af Gerth
20/05/2022 02:16
Nyheder fra DR
Biden ankommet til Tokyo: Vil udvide øk..
22/05/2022 14:41
YouTube sletter over 9.000 prorussiske k..
22/05/2022 13:17
Sidste gudstjeneste afholdt, inden Hvinn..
22/05/2022 12:45
Dansk toerkajak ror sølv hjem ved World..
22/05/2022 12:45
Patti Smith hædret med Frankrigs Æresl..
22/05/2022 11:37
Nyheder fra Religion.dk
10 ting, du skal vide om religion i Ukra..
15/03/2022 11:55
Hvad er gode og onde gerninger ifølge b..
07/12/2021 14:10
Hvorfor lader Gud mennesker blive alvorl..
07/12/2021 09:31
Hvorfor fejrer vi halloween?
19/10/2021 09:00
Er gudforældre en protestantisk eller k..
31/08/2021 12:17