|
1
registreret Arne Thomsen
523
gæster og
47
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ole bjørn
Emne: Re: VERDENS TILSTAND. # 1.
|
Hvad ER verden. Hvad ER vi selv. Det er spørgsmål, ethvert menneske har stillet sig selv. Her på debatten har disse spørgsmål været diskuteret intenst, og vi har både fået religiøse forklaringer, fatalistiske (sådan er det bare) forklaringer, filosofiske forklaringer og især "begrebslogiske" forklaringer, som har lånt begreber fra videnskaben i et forgæves forsøg på at gøre sig selv troværdig.
Hidtil har der dog ikke været nogen samlet fremstilling af, hvordan fysikere og biologer forklarer verden, og det vil jeg forsøge at råde bod på gennem en række indlæg, der på en enkel måde redegør for, hvad vi i dag ved om disse to vigtige spørgsmål.
Vigtige er de, ikke blot fordi vi stiller dem og ønsker svar, men fordi det er vigtigt for ethvert levende væsen at "forstå" sine livsbetingelser. Manglende kendskab til omverdenens beskaffenhed og farer kan resultere i hurtig udslettelse. Det gælder både den hundehvalp, som nysgerrigt vil snuse til en giftslange, og det menneskebarn, som løber ud på gaden for at fange sin bold.
Gennem milliarder af år har levende væsener samlet erfaringer om verden og givet dem videre til de næste generationer. Vi skal senere diskutere hvordan. I dag retter denne livsnødvendige nysgerrighed sig mod selve forståelsen af universet, som vi har opdaget udgør en række potentielle farer, som vi endnu ikke har lært at forudse og beskytte os imod. Nårsomhelst kan en kæmpemeteor fra det ydre rum eller en nærliggende supernova udslette os alle på kort tid.
Vores egen avancerede viden kombineret med vor egoisme, grusomhed og manglende forståelse for konsekvenserne hænger også som et damoklessværd over vore hoveder, og truer os ligeledes med udslettelse. Men vi arbejder på at løse disse problemer, dels ved at erhverve os bedre viden om, hvordan det fysiske univers fungerer, og dels ved at undersøge, hvordan vi selv fungerer både biologisk og psykologisk.
For den religiøse er forklaringen enkel. Universet er skabt af guderne, som har fastsat både de fysiske love og de regler, vi skal leve efter. Vi kan ikke andet end at underkaste os deres vilje, for de er almægtige. Vi behøver heller ikke at vide hvorfor, da deres vilje er uransagelig, og da de er alvidende på vores vegne, behøver vi blot at finde ud af, hvordan de ønske vi skal leve indtil den dag, de eventuelt beslutter sig til at afslutte deres skaberværk. Denne diskussion hører hjemme i en anden debat, så den vil jeg ikke berøre mere her.
Nu skal vi til en begyndelse se på den fysiske verdens fænomener og vor opfattelse af dem. Fra de græske naturfilosoffer i antikken har vi overtaget en del tankegods om universets opbygning. De sluttede sig til at verden var opbygget af mindre entiteter af forskellig grundlæggende natur, som de kaldte elementer. Princippet var brugbart, og deres fire elementer, jord, vand, luft og ild, var ikke så tossede endda, for det svarer faktisk til stoffers fire tilstandsformer, fast, flydende, luftformig og plasma.
I dag er vi trængt langt dybere ned i stoffernes og dermed universets natur. Først med inddelingen af stof i over hundrede grundstofmolekyler og endnu flere isotoper (varianter af molekylerne), dernæst med påvisning af elementarpartiklernes egenskaber og sidst med en beskrivelse af fysiske fænomener som en virkning af "superstrenges" bevægelser i et 11-dimensionalt univers, hvoraf vi kun kan opfatte de 4 med vore sanser.
Det vigtigste vi fik fra grækerne var en formaliseret logik, som kædede vores måde at tænke på sammen med sproget, samt med forestillingen om en simpel kausalitet (årsag>virkning sammenhæng), der sagde; at enhver virkning havde en årsag og enhver årsag medførte en virkning. Denne forestilling prægede tankegangen i flere tusinde år, og holdt lige til fremkomsten af relativitetsteorierne og kvanteteorien.
Den første som satte spørgsmålstegn ved kausaliteten var den engelske filosof David Hume, der påpegede, at uanset hvor mange gange vi iagttog en årsag efterfulgt af en virkning, så kunne vi ikke være 100% sikre på, at årsagen ville have den samme virkning næste gang. Vi slutter os til, at det vil ske sådan, fordi vi er vant til at se, at det sker sådan. Al vores tænkning er således baseret på vanen.
Konklusionen rystede den filosofiske tænkning, som arbejdede med "sandheder" og absolutte sammenhænge, men den lå alligevel som en mulighed i underbevidstheden hos fysikerne, og gjorde en nytænkning mulig, og kvanteteorien bekræftede til fulde David Humes konklusion. På kvanteniveau og derunder er der ingen absolutter. Uanset hvor mange gangne man gentager en bestemt påvirkning er det ikke muligt at forudsige præcist, hvordan en elementarpartikel vil opføre sig.
I de følgende indlæg vil jeg prøve, om jeg kan få nogle af debattørerne til at opgive deres vanetænkning og følge mig ind i det uforudsigelige univers' fantastiske og irrationelle verden.
Mvh
Ole Bjørn ;)
.
|
|
|
|
