0
registrerede
519
gæster og
44
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: ”Din vilje ske”
|
De fleste af os ved, at i den kristne bøn: Fadervor, forekommer ordene ”din vilje ske”. Vi underkaster os gudens vilje – som i så mange andre religioner.
Det er jo let nok, så længe alt går rimelig godt, men når ulykker, sygdomme, krige og naturkatastrofer rammer os selv eller vore kære, så er det jo ikke helt så let.
Den religiøse har så muligheden for ved bøn dels at søge (håbe på) at ændre skæbnens gang – og dels gennem bønnen at søge at forlige sig med det ubærlige.
Ateisten har ingen gud at henvende sig til, men underkaster sig med samme ydmyghed ”tilfældets magt” – og ateisten har ikke bønnens muligheder, men må finde andre veje til at forlige sig med sin skæbne.
Bøn som middel til at udholde, bære, forlige sig med, skæbnens magt er nok en ikke uvæsentlig del af, hvad religioner kan hjælpe os mennesker med, vil jeg mene. (Jeg havde nær skrevet ”vil jeg tro”, man kasserede det igen for ikke at skabe forvirring)
M.v.h. Arne.
|
|
|
|