0
registrerede
195
gæster og
181
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Mennesket og verden
|
I Chat boksen er der p.t. en debat, som jeg synes, er interessant, men som vist lider under skrivebetingelserne her.
Som jeg læser det, er der tre hovedsynspunkter, der ”kæmper om magten”. Det havde måske været mere givende, hvis de – i stedet for at bekæmpe hinanden – præsenterede sig mest muligt attraktivt.
Her er et forsøg på en kort beskrivelse:
Der er den rationalistisk videnskabelige, som simpelthen kun accepteret fornuftsbegrundede antagelser, og som afviser alt andet som værdiløse fantasier. Man er herved – på grundlag af nogle aksiomer (ikke beviste grundantagelser) med overvældende succes nået frem til en stor mængde foreløbige sandheder (som til enhver tid kan revideres af nye observationer).
Så er der synspunktet, som tilføjer, at mennesket i kraft af sin ånd er hævet over naturen og således ikke indgår på lige fod med alt andet værende. I basis indgår dele af kristendommen.
Endelig er der synspunktet (mit), at mennesket er en dyreart på linje med andre dyrearter, men som i kraft af sine udviklede evner har formået at udvide sin niche drastisk i planetens økosystem. I basis indgår tillige metafysiske tanker og idéer, såsom ”verdens sande væren”.
De tre korte beskrivelser her kan jo revideres og uddybes.
Mit indtryk er imidlertid, at synspunkterne 2 og 3 begge anerkender videnskabens succes, men ikke giver videnskaben ret til total dominans med bl.a. udelukkelse af ikke-videnskabelige opfattelser hidrørende fra andre af menneskets evner end fornuften.
Da der efter min mening er tale om tre grundlæggende idéer om det at være menneske, kunne det måske fortjene lidt bedre debatmuligheder end hvad chatten byder på – hvis ellers nogen har lyst
M.v.h. Arne.
|
|
|
|