|
2
registrerede Arne Thomsen
,(1 usynlig),
468
gæster og
35
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ole bjørn
Emne: Re: Tro, dumhed og Helmuth Nyborg.
|
Desværre røg Ilskov-Jensens udmærkede indlæg om Helmuth Nyborgs seneste dumhed af i svinget, da Arentzens opgradering af debatten blev udsat for en strømafbrydelse. Men der kan være god grund til at tage emnet op her i trosfrihed.dk, da Helmuth Nyborg jo så klart demonstrerer, at han er tilhænger af videnskabelig trosfrihed.
Jeg deler dog ikke HIJ's respekt for Helmuth Nyborg som hjerneforsker, al den stund at provokerende forskning ikke er det samme som seriøs forskning. Nyborg er klart tilhænger af førstnævnte, mens seriøsiteten ikke er så meget bevendt. At visse dele af kritikken mod ham også rammer ved siden af, gør hverken manden til en bedre forsker eller en forfulgt uskyldighed.
Helmuth Nyborg tilhører den del af forskningsmiljøet, som er stærkt medvirkende til at nedsætte respekten for videnskaben, fordi de pågældende forskere ikke ønsker at finde den egentlige sammenhæng mellem fænomenerne, men kun at "bevise" deres egne idiotiske teorier med statistiske kunstgreb. Denne markante form for dumhed testes der desværre ikke for i de eksisterende intelligensmålinger, for så ville det vise sig, at Helmuth Nyborg ikke ville score højere end de troende, som han altså anser for dumme.
Lad mig med det samme slå fast, at der ikke er nogen direkte relation mellem religiøs tro og intelligensniveau. Siden fremkomsten af teorierne om multiple intelligenser har det stået klart for alle seriøse hjerneforskere, at vi p.t. ikke er i stand til at definere en objektiv generel intelligens.
Grænserne mellem hjernens evner til at behandle data af forskellig art er flydende. Selv om Howard Gardners opdeling i 8 intelligenser har givet os et bedre værktøj til at afgøre i hvilken retning, et menneskes evner går, er det stadig en kunstig opdeling, der langtfra dækker hjernens formåen. De fleste hjerneprocesser kræver deltagelse af flere forskellige intelligensområder, så evnen til at kombinere disse områder har også stor betydning for udfaldet.
Er evnen til at løse problemer hurtigt et udtryk for høj intelligens? Det synes psykologerne åbenbart, siden tidsfaktoren er en væsentlig del af de fleste intelligensprøver. Men så må relativitetsteorierne jo være et udtryk for manglende intelligens hos Einstein, siden det tog ham så lang tid og så mange gentagelser af de samme tankerækker at nå frem til den nu så indlysende sandhed.
Men den største fejl ved Helmuth Nyborgs konklusion er, at den baserer sig på stærkt begrænsede intelligensprøver kombineret med "vidneudtalelser" af tvivlsom sandhedsværdi. For en godt begavet saudi-araber ville det være ualmindelig dumt at sige, at han ikke tror på Allah. Omvendt er det ikke særlig begavet, at ateister håner troende for manglende rationalitet i tankegangen. Intelligens er meget mere end rationalitet. Det omfatter også fantasi, kreativitet, nysgerrighed, kombinationsevne, udvikling og tilpasning til omgivelserne. Graden af religiøs tro vil derfor afhænge af, hvilken af disse intelligenser der vejer tungest i den pågældende persons tankegang.
Vi fødes med forskellig sammensætning af evner, og disse evner stimuleres eller atrofierer (svinder ind) gennem vores udvikling og påvirkninger fra omgivelserne. Hvis ikke den religiøse tro udfordres af andre tænkemåder, vil den hos de fleste blive "cementeret" i tidens løb uanset intelligensniveau.
At sammenligne religiøs tro og intelligens er lige så irrelevant som ethvert forsøg på videnskabeligt at bevise/modbevise eksistensen af en personificeret skabende gud. De to begreber er usammenlignelige.
Mvh
Ole Bjørn
|
|
|
|
