1
registreret Arne Thomsen
518
gæster og
62
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Et andet syn
|
Hej Treram..
Ja, der er afgørende forskel mellem brødrenes livssyn, og det er jo netop så fint at forskelle kommer til udfoldelse, det skaber god debat. Humor er en vigtig bestanddel af gode debatter, det er også den der adskiller selvhøjtidelige troende fra mange andre former for religiøse troende, som jo er herlige debattører både her og i udlandet, som det kommer så fint til udtryk gennem de to m.f. 'Got is not Great' syntes også jeg godt om..;)
"Det ser ud til at Arne helt har forladt det emne han selv startede: Et andet syn, lidt mystisk".
- Jah, man kan jo blive træt - og som Arne her sir, mener han ikke det var ham der startede tråden. Men der er så mange tanketråde man selv sætter fut i på debatter, i hvilken forbindelse Arnes idé om universet tænkt som noget guddommeligt, nok kan anspores til ham. Hvad angår personligt fnidder, kan det jo være et irriterende skue, men der er så sandelig stor forskel på at forholde sig til personlige idéer og kritisere deres manglende forhold til noget observerbart, og kritisere private mennesker der udtrykker personlige idéer derom. Det er jo de personlige synspunkter der må kunne objektiveres, hvis og såfremt fx. Arnes idéer om universet som noget guddommeligt, skulle bruges som en god beskrivelse af noget udenfor os. Hvad skal vi fx. bruge vore idéer om objekter til, hvis de ingen som helst korrelation har med de objekter de sættes til at beskrive?
Det er jo også i den forbindelse at religioners meningsindhold, stadfæstet i kulturers traditioner, kritiseres. For igen, hvad skal vi dog bruge traditioner til, der kun forgøjler os subjektive meninger fra ældre verdensbilleder der intet påviseligt forhold har til verden omkring os?
Jeg tror sagtens mennesker overalt kan skabe stor sameksistens med flot etik, helt uden religioners overnaturlige tro. Arne må selvfølgelig godt være vred, men jeg ser masser af indikationer i det han skriver, som reminiscenser fra gammel religiøs tro. Hvad jeg ikke ser, er hvorfor videnskabelige redegørelser skal tolkes ind i gamle idéer om noget guddommeligt. Hvorfor skal vi tro en masse - rækker det ikke med begrundet tillid til forklaringers sandsynlighed? At fundere antagelser på logiske sammenhænge mellem fakta, er ikke overhovedet identisk med det at tro noget om verden blot fordi man føler ét og andet for synspunkter. Vi er netop åbne og har flere alternativer end religiøse troende, fordi vi kan sige: 'dersom nogen har en bedre viden der falsificerer den nuværende, da flytter vi antagelser og dermed synspunktet, ja konklusionen'. Dén refleksion har som metode betragtet intet at gøre med religiøs tro som metode for antagelse. Det er som netop du siger, vidt forskellige forudsætninger at antage noget om verden udfra. Det bekymrende kan være, når samfundsudvikling fører store konflikter med sig, hvor vi så kan se en menneskelig tendens til at indoperere gamle verdensbilleder midt i utrygge tanketilstande. Men vi løser hverken livets eller vore selvskabte problemer ved bare at tænke dem ind gamle overtroiske tankebygninger, på den måde resignerer vi i stedet. Vi løser problemer ved at tænke rationelt og der igennem udvikle fornuftige løsninger. Så når vores utryghed i konfrontation med samfundsmæssige problemer skaber meningsfyldt kritik, da må disse konflikter naturligvis løses med tilsvarende meningsfyldt fornuftig argumentation, og derfor begrundes med tillid til den viden vi kan skabe, ikke tillid til paradoksale trosanskuelser.
Vi er præcis dem, der er delansvarlige for de politikere vi lader os repræsentere igennem, og må selvfølgelig erkende, at livet også er fyldt med konflikter og utryghed som vi derfor må lære at leve med i en vis udstrækning - hvilket netop skærper appetitten på at finde frem til en viden der ansporer løsninger på problemer vi står overfor i livet.
Hvad er det religioner tilbyder os at tage stilling til, som vi ikke kan tage stilling til helt uden religioner? Hvis svaret her er et flot 'intet', da blir spørgsmålet naturligvis hvilken nytte religioner så har for mennesket? Hvis derimod svaret er 'meningen med livet', da blir spørgsmålet, hvorfor skulle der være en mening med livet - og er samtlige meningsindhold fra det religiøse hold, ikke akkurat meninger netop menensker skabte? Rækker det ikke at være istand til at skabe mening i livet, og anerkende!...at mennesker ud i fremtiden, qua en given kulturudvikling, kan flytte sine krav og dermed skabe en anden mening i deres liv?
mvh Simon
|
|
|
|