|
0
registrerede
118
gæster og
52
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Et andet syn
|
Gud er poeten i vores liv. Gud er poeten der gør at vi formår at se mere end hvad der er med det blotte øje (at se med hjertet); gud er så at sige det tredie øje, og Guds ord er poesien i vores liv, det er herfra fortryllelsen og eventyret kommer med ind over.
Erotik (forelskelse) og poesi har altid været knyttet sammen, lyt blot til digterne og sangskriverne.
Sammen med Gud (Gud der er ordet; i Kristus kommer Gud os mennesker nær i det Ord, som svarer til Gud selv) er vi selv med til at digte vores liv, skrive vores liv. De ord vi bruger og de tanker vi gør os og de handlinger de sætter igang, er med til at skabe vores liv. En god poet (god Gud), god poesi, kan være med til at fortrylle vores liv og ændre vores kurs, vej her i livet.
"vi ser ikke tingene som de er, men som vi er"
Gud forstået som kærlighed, ser os som vi er, ser os med hjertet.
At møde et menneske der forstår at se om bag tingene, se mere end hvad det blotte øje formår at se, er lykken. At møde et menneske med et aktivt tredie øje er sagen, et menneske der tænker med hjertet, uden at det dermed behøver at ende op i kønsløshed og a-seksualitet på den ene side eller hovedløshed og tankeløshed på den anden side.
Let your soul be your pilot. (Sting)
The eyes are the mirror of the soul. (Shakespeare)
Mennesket lever ”i” betydninger, altså i det som har logisk, æstetisk, "etisk" og "religiøs" gyldighed. Dets subjektivitet er gennemtrængt af objektivitet. I ethvert møde med virkeligheden er individets og verdens struktur til stede i indbyrdes afhængighed. Det mest grundlæggende udtryk for det er sproget, som giver mennesket evnen til at abstrahere fra det konkrete for derefter at vende tilbage til det konkrete, fortolke det og forvandle det. Det mest vitale af alle væsener er det, der i kraft af ordet er frigjort fra at være slave af det givne, af Nu'et (Heidegger og Tillich og ja HansKrist og Cro magnon menneskets fortrin i forhold til Neanderthaler mennesket mener mange antropologer at det takket være sproget ikke var prisgivet Nu'et).
Gud der som poeten i vores liv, kalder på det der ikke er til, så det bliver til. Sammen med Gud der er Ordet, digter vi selv vores liv, skriver vi selv drejebogen; udstyrer vi vores liv med betydning og mening og værdi og ikke mindst kærlighed. Hvis nu denne drejebog blev filmatiseret til en helaftensfilm, gad vi så gå ind og se den? Ville det være en sort hvid film, ville der være mange tekniske uheld undervejs, hvor skærmen gik i sort (kæden sprang). Ville det være en krimi eller en gyser, eller en halvkedelig social realistisk dokumentar udsendelse. Ville det være meget en naturfilm, eller ville den være blottet for erotiske scener. Ville den være forbudt for børn under 16 og ville der forekomme scener som kunne virke stødende og umoralske? Krig og fred; krig og kærlighed. En gangsterfilm? Tagedie en komedie? Et lystspil, en c-film. Eller ville den have klasse som familien Sommer.
Et vigtigt spørgsmål at stille sig selv, er hvem der skriver denne drejebog. Hvem digter dit liv?
Forældrene og skolesystemet Danmark, og uddannelsesinstitutionerne og arbejdsmarkedet gør deres til at overtage og nedskrive dit liv. Hvis du vil have dit liv opSkrevet og til at fungere, må du selv igang sammen med Gud der er Ordet, det ord der kalder på det der ikke er til, så det bliver til. Ordet der kalder de døde og sovende til live igen. Har du hørt dette KALD, føler du dig KALDET?
Som Baghwan sagde, hvis ikke kærlighed, forelskelse og sex kan vække dig er alt håb ude. Og så må vi sige; lad de døde begrave de døde.
mange kærlige hilsner HansKrist.
PS:
jeg burde skamme mig over mit indlæg, som en lidt for sentimental (idealistisk og romantisk) til mig og mit temperament.
Derfor kan følgende gran salt til anbefales:
samspillet mellem den himmelske (forelskelsen) og den jordiske kærlighed (ægteskab og seksualitet)
eller mellem stræben efter erkendelse (idealisme og romantik) og stræben efter legemernes forening (seksualitet og det konkrete (psykoanalyse og dialektisk materialisme))
er et tema i vesteuropæisk tænkning siden Platon
at turde elske og ikke romantisere kærligheden men praktisere kærligheden er svært, meget svært
lykkes det en at bryde de barrierer i ens opdragelse der forhindrer en i at elske, ja da ændres også ens næstekærlighed
og man får nye øjne at se på andre mennesker med, man føler pludselig med alle man møder på sin vej, ser deres skæbner
ser deres behov for kærlighed, ser deres savn og længsel, og man ser andres succes og vellykkethed på området
men det kræver mod, stort mod ikke at romantisere kærligheden, og praktisere den i stedet for, og dette er ikke for børn
det har Suzanne Bjerrehus lært mig, og jeg gir hende ret
|
|
|
|
