|
1
registreret
(1 usynlig),
231
gæster og
54
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ole bjørn
Emne: Re: Et andet syn
|
Kære Arne.
Skal man grine eller græde over dit seneste indlæg? Ingen af delene såmænd, for de stærkeste følelser du nogensinde har kunnet vække i mig er en lettere medlidende hovedrysten og en følelse af kedsomhed over, at enhver debat med dig altid nødvendiggør en gendrivelse af fantasifulde beskyldninger om raseri, personangreb og indskrænket forståelse af universet.
I denne trælse proces har jeg ikke "smidt om mig med skældsord" men argumenteret med fakta om dine egne postulater. Det er heller ikke mig, der gang på gang udtrykker fornærmet afvisning af enhver, der drister sig til at bestride dine fantasier. Hvordan får du overhovedet det til at hænge sammen, at du næsten i samme åndedrag (dette var en metafor, Arne) beskylder mig for rationalisme og frådende raseri?
Nej, Arne, du har undervejs ændret ordvalg, men ikke indstilling til noget som helst. Din religiøsitet er stadig baseret på din suggestive ikonoplevelse i det lille kapel. Din ofte udtrykte fascination af videnskabens landvindinger forhindrer dig stadig ikke i at forkaste dens beviste fakta, når de strider imod dine fantasier, og din måde at argumentere på består fortsat i kluntede forsøg på at omfortolke hvad andre skriver, i stedet for at gøre et seriøst forsøg på at forstå teksterne.
Hiroshima var også blot en "jordnær" metafor til at beskrive din opfattelse af "nyskabelse" som resultat af destruktion. Min første indskydelse var faktisk galaktiske sammenstød, som du nu selv bruger. Men du kryber fortsat uden om kernen i argumentationen, nemlig hvordan disse videnskabelige fakta kan begrunde din "grundtone af kærlighed" som er din seneste formulering af din kærlighedsfantasi om universet. Jeg skrev, at du forkastede disse fakta, ikke at du i almindelighed benægter videnskabelige fakta.
Du udtaler dig ofte skråsikkert om både videnskab og andre ting, uden at have sat dig ordentlig ind i emnet. Mevlana var ikke perser. Han var afghaner, født i Balkh nær grænsen til Uzbekistan, som var besat af perserne, så derfor skrev han på Farsi, som var det officielle sprog i det persiske imperium. Da mongolerne invaderede landet, flygtede familien til Konya i Tyrkiet, hvor han levede det meste af sit liv og også ligger begravet. Hans egne efterkommere betegner Mevlana som en anatolsk filosof (sheik Rumi betyder faktisk den anatolske sheik), og familien har en hjemmeside på nettet.
At du ikke forstår min bemærkning om tyrkiske cirkler tyder på, at dit kendskab til ham er yderst begrænset. Han har nemlig "opfundet" den dans, som de dansende derwisher stadig udøver i Konya, hvor de snurrer rundt om sig selv i timevis, mens de bevæger sig i små cirkler. Formålet er at hente universets energi og sprede det over menneskeheden - helt på niveau med dine egne fantasier om universet.
Naturvidenskaben er som alt andet på denne jord begrænset. Men den beskæftiger sig med den konstatérbare virkelighed i vores firedimensionale verden. Den vil også en dag kunne forklare præcist og i detaljer de årsager, som får dig og andre troende til at fantasere om guddomme og hellighed og universel kærlighed, og også din tro på en "sand" virkelighed bag det hele.
Men livets virkelighed er videnskaben klart klogere på end alverdens troende mennesker. Det er ganske enkelt forskellen på fakta og fantasi.
Mvh
Ole Bjørn
|
|
|
|
