|
1
registreret
(1 usynlig),
26
gæster og
200
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Anonym
Emne: Re: : Der skete noget i mødet med en kornmark
|
Ikke korrekt.
Jeg synes nok, at jeg, siden jeg begyndte at deltage i disse debatter har skullet stå til ansvar for andres fortolkninger af hvad jeg siger.
Det er ikke særlig svært at forstå at nuet er det eneste der er, tankemæssigt set, men det som er nu er os selv og vores forhold til omverdenen. Kun ved rent faktisk at være opmærksomme på vores egen bevægelse forstår vi sandheden om os selv.
Al vores lidelse og smerte er et resultat af vore ønsker og begær som igen er en flugt fra den tilstand vi virkelig befinder os i. Lykke og glæde er møntens ene side og smerte og frygt er resultatet af at vi altid søger nydelsen i en eller anden underfundig form.
Når vi er opmærksomme på os selv, og det kan vi kun være i forbindelse med omverdenen, ved at leve vores liv, så lærer vi os selv at kende. Så forstår vi os selv, ser os selv som vi er, hvilket vi kun kan i forbindelse med omverdenen fordi vi eksisterer i et samspil med den. (Det som er, betegner ikke en stilstand, det vi er, er i konstant bevægelse).
Men vi kan ikke forstå os selv fordi vi deler alting op i rigtigt og forkert, i synd og frelse, i fordømmelse og tilgivelse. Når man tilgiver, så synder man. Udover modsætningen fordømmelse/tilgivelse er usentimantalitetens klare blik som kun ser sandheden om det som er.
Når vi forstår os selv, bliver vi stille på en naturlig måde og vi bliver i stand til at skelne mellem tanke og virkelighed, hvilket ikke er ensbetydende med at vi ophører med at eksistere. Vi er stadig livets konstante bevægelse.
Men denne stilhed kan ikke beskrives med ord. Den opstår kun når man forstår sig selv og så er den ikke en idé, en tanke, en drøm.
Derfor kan man kun møde Sandheden hvis man går gennem den dør som er forståelsen af èn selv. Og derfor kan en anden aldrig gøre andet end at henvise til denne dør.
Man kan kun selv gå igennem den til den anden side.
Eller sagt på en anden måde, man kan kun selv leve sit liv, kun selv forstå.
Djævelen er legio, Gud er alene.
Hav, det godt, Anne. Jeg sagde jo engang til dig at det er meget svært. Men det er ikke svært at leve, man skal bare give los.
Som regel finder hjertet den rette vej helt af sig selv.
|
|
|
|
