|
0
registrerede
237
gæster og
42
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Et andet syn
|
Hej Ole.
Du har det åbenbart svært med situationer, hvor direkte spørgsmål, og hvor forsøg på at forstå dine ord i form af: Du mener altså osv.? - åbenbart gør dig så rasende, at du smider om dig med skældsord - i stedet for at afklare.
Her ønsker jeg dig god bedring, idet jeg arkiverer dine skældsord lodret.
Nå da, jeg har ikke "ændret syn på noget som helst" 
Ja, det skal du nok være den rette til at afgøre, du som f.eks. ikke har bemærket, at jeg undervejs helt har opgivet begrebet Gud.
Men det er jo så åbenbart for dig en ligegyldig detalje i forhold til, at jeg peger på det, som alle seriøse videnskabsfolk, og mange andre, jo udmærket ved: Naturvidenskaben har sine fantastisk stærke sider, men også sine begrænsninger.
Det er der da ingen grund til at få kvababbelse over.
Det er da en ældgammel "nyhed" 
Hvorfor du vil have mig til at kalde Hiroshima bomben en "nyskabelse", ved jeg ikke.
Det er ikke mine tanker, så det må du selv rode videre med
Men jeg kan da godt gå ind på, hvad du giver mig grund til at formode: At du ser verden som et undergangsscenarie eller noget i den retning ("et kogende inferno af ødelæggelse").
Mig bekendt er det stadig "god latin" i naturvidenskaben, at universet hele tiden består af det samme, blot i forskellige tilstandsformer (her også f.eks. nye stjerner og sorte huller) - og skulle det ikke holde stik, så er det vel alligevel rimeligt at spørge, hvorfor verden lige præcis bør være på en måde, der behager os.
Det synes jeg er en egocentrisk og egoistisk forvansket måde at opfatte verden på, der spærrer for et mere afklaret syn.
Jalal al-Din Rumi var ikke tyrker, han var perser og velbekendt med både Zarathustra-religion, jødedom, kristendom og islam.
At han ikke kendte så meget til naturvidenskab har jo en ret så naturlig forklaring deri, at denne videnskab var ret så begrænset for 800 år siden.
Det at bruge symboler ("kastet sammen med"), sådan som bl.a. Ikón-malere gør, er jo bestemt ikke naturvidenskabeligt, men netop, som du meget rigtigt skriver, noget der stimulerer til, hvad du kalder "personlige fortolkninger".
Jeg forstår da så udmærket at dette er en vederstyggelighed i naturvidenskab - men det er det jo ikke i "det virkelige liv".
Når du så skriver:
Kan du komme med et eneste videnskabeligt faktum om universet, der understøtter din tese om "en grundtone af kærlighed", som du nu vælger at formulere din religiøse fantasi?
Min oplevelse af verden er jo ikke en naturvidenskabelig doktordisputats.
Den er ikke noget, jeg på nogen måde vil pådutte andre - men den er min oplevelse, og den hverken kan eller vil jeg løbe fra - uanset hvad du og andre siger (I øvrigt gør den mig lykkelig og gi'r mig retning i mit liv - nok mest fordi den meget stærkt virkeliggør for mig, at jeg tilhører naturen - "det billige skidt" - og resten af universet).
Og når du så skriver:
Der er masser af spørgsmål, som ikke kan besvares tilfredsstillende, hverken nu eller i fremtiden, men at digte et svar uden relevans til virkeligheden er endnu mindre en tilfredsstillende løsning, uanset hvem eller hvor mange der tror på det. At du og flertallet af menneskeheden ikke har mod til at acceptere virkeligheden, og i stedet klamrer jer til en religiøs fantasi, ændrer ikke på dette.
At du så kalder min måde at opleve verden på for et digt - ja, for min skyld gerne - men for mig er det jo altså en oplevelse af virkeligheden uden noget forhold til dit krav om "en tilfredsstillende løsning".
Begrebet "virkeligheden" vil jeg nu være forsigtig med.
Jeg tror ikke på, at hverken videnskab eller andre af menneskets visdomskilder nogensinde når ind til selve virkeligheden, men jeg har en tro på (ved ikke hvorfor), at den eksisterer (jeg kalder den "verdens sande væren", men det ka' jo være underordnet i denne sammenhæng).
Så hvis jeg skal påduttes, at jeg har en tro, så er den, at jeg tror på at "den virkelige verden" ("verdens sande væren"), at den faktisk eksisterer - omend utilgængelig for nogle ret dominerende patte dyr, som os, her på denne klode.
Og om det skulle være "ikke at have mod til andet end at klamre sig til en religiøs fantasi" - den køber jeg ikke
Til slut om din vurdering af, om mit livssyn har værdi for andre mennesker, så har mit livssyn for det første ikke et sådant formål, og for det andet tvivler jeg på, om du er den rette til at vurdere dette.
Og når du siger, at jeg kritiserer "ateister, rationalister og andet godtfolk", så har du ret, men kun i de situationer, hvor disse mennesker bilder sig ind, at de er klogere end alle andre på, hvad der er det, du kalder "virkeligheden"
M.v.h. Arne.
|
|
|
|
