|
0
registrerede
408
gæster og
273
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ole bjørn
Emne: Re: Et andet syn
|
Du fortsætter ufortrødent med dine retoriske tricks, Arne, men det står nok klart for enhver, som kan læse indenad, at det blot er ordkløveri.
Der er kæmpestor forskel på at skrive "mener du at..", og skrive "du mener altså, at..". Det første er et spørgsmål. Det sidste er en fortolkning, og det er citatfusk, når du fordrejer den mening, der ligger i hele teksten.
Fakta er, som enhver selv kan konstatere, at du i al den tid, du har deltaget i debatterne både her og på KD, overhovedet ikke har ændret syn på noget som helst. Du bruger fortsat argumentet om, at når videnskaben ikke kan forklare årsagen til universets eksistens, så er den på "uvidenhedens åbne hav". Men uvidenhed karakteriserer mere dig, end de millioner af forskere, som hver dag søger at udvide den menneskelige erkendelse.
Selvfølgelig er det ikke citatfusk, når du uden forsøg på fortolkning gengiver et helt afsnit, som kan stå alene. Et billigt kneb, Arne, for at prøve at latterliggøre min argumentation og kamouflere dine andre grove forsøg på citatfusk.
Du kan selvfølgelig godt vælge at kalde Hiroshima bombens virkning for "nyskabelse". Den skabte jo et hidtil uset antal dræbte og sårede, samt genetiske skader og mange års ubeboelighed af et område. De fleste mennesker ville nok vælge at bruge andre ord, som f.eks. ødelæggelse og inferno, og det gjorde videnskabsmænd verden over da også, selv om du åbenbart anser sådanne ord for "uvidenskabelige".
Kan du komme med et eneste videnskabeligt faktum om universet, der understøtter din tese om "en grundtone af kærlighed", som du nu vælger at formulere din religiøse fantasi?
Der er masser af spørgsmål, som ikke kan besvares tilfredsstillende, hverken nu eller i fremtiden, men at digte et svar uden relevans til virkeligheden er endnu mindre en tilfredsstillende løsning, uanset hvem eller hvor mange der tror på det. At du og flertallet af menneskeheden ikke har mod til at acceptere virkeligheden, og i stedet klamrer jer til en religiøs fantasi, ændrer ikke på dette.
Hvis du satte dig lidt mere ind i Mevlana's (sheik Rumi's) lære, ville du opdage, at han var temmelig uvidende om verden udenfor hans egne små tyrkiske cirkler. Men du er jo langt fra den første, som har ladet sig "inspirere" (læs; forføre) af en uvidende mystiker. Tricket er at bruge symboler ligesom ikon-malerne, så folk med hang til personlige fortolkninger af alt, kan få næring til deres fantasier.
På videnskab.dk kan du læse om nogle nylige forsøg, der viser, hvordan vores syn på ansigters udseende ændrer sig i stress situationer. Din opfattelse af din ikon var påvirket af den stresstilstand, du var i, da du så den første gang. Du så en "sandhed". Vi andre, som ikke lider af stress, ser et selvbedrag, som du siden har øst ud over disse sider.
Så derfor, Arne, skal du ikke undre dig over, at dit livssyn ikke har nogen værdi for andre end dig selv, og at det ikke på nogen måde berettiger dig til at kritisere ateister, rationalister og andet godtfolk, som ikke lider af dine dårligdomme. Vi har det fint med virkeligheden og livets mange nuancer, og føler blot medlidenhed med de troendes svaghed, når det handler om at acceptere livets virkelighed.
Mvh
Ole Bjørn
|
|
|
|
