|
2
registrerede Arne Thomsen
,(1 usynlig),
472
gæster og
40
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Et andet syn
|
Hej Treram.
For dig er det logisk, at der ingen gud(er) findes, fordi der ikke er noget bevis.
For mig er det lige så logisk, at man ikke kan påstå, der ingen gud(er) findes, fordi dette heller ikke kan bevises.
Jeg påstår bestemt ikke, at der findes gud(er), men debattører påstår overfor mig, at der ingen gud(er) findes.
Det er for mig at se lige så idiotisk som den modsatte påstand: at der eksisterer gud(er).
Vi er jo her, hvad jeg kalder "på uvidenhedens åbne hav" - og det er ikke så smart at forsøge at gøre sig klog hér, synes jeg 
Faktisk er det for mig spild af tid at debattere med sådanne "fanatikere" - enten det så er eksistens eller ikke-eksistens af gud(er), de påstår.
Men man kan selvfølgelig påstå, at man tror på - eller ikke tror på eksistensen af gud(er).
Og det er jo fair nok, synes jeg.
Men at lade som om, man ved noget, man ikke ved, det er for dumt synes jeg 
Jeg er mindst 200 % enig med dig i, at universet - selv den smule, vi mener at kende til det - er fantastisk, og din fremhævelse af, at universet har skaberkraft - og det modsatte - understreger jo det det fantastiske (men det forklarer jo ikke, hvordan universet er blevet til!).
Og alene det, at universet eksisterer - vi også - er jo, hvad sufien Jalal al-Din Rumi allerede for 800 år siden kaldte et "sandhedens mirakel" (for hvordan er det gået til, det aner vi jo ikke).
Ja, det er sandt, at det eksisterer, det oplever vi i hvert fald hver dag, og jeg synes også, jeg oplever denne sandhed som et mirakel.
Det er lige ved at være betænkelig tæt på at kalde universet Gud, synes jeg, men det er vist for dumt - når man tænker på, hvad det ord har været brugt til i tidernes løb - men idéen, at universet er helligt (det sagde shamanerne for resten også), er fascinerende, synes jeg - og jeg kan godt få den fornemmelse - men altså fornemmelse - ikke noget med påstand og videnskabelige beviser - en fornemmelse, der gør mig glad (og som jeg ikke tror, jeg hverken kan eller skal søge at dissekere eller analysere)
I de sidste ca.40.000 år (shamanismen) har mennesker troet på noget "overnaturligt" - forfædrenes åndeverden, naturens hellighed, gud(er) - det er der vist bred enighed om.
Det plejer du vist at kalde et "mentalt virus" - eller noget i de retning.
Om det er et biologisk virus, eller det er en metafor (overført betydning), du forestiller dig, ved jeg ikke - gætter på det sidste.
Så kan man sige, at det var fordi, de ikke havde den højt udviklede naturvidenskab, vi har i dag, men jeg aner shamanens skeptiske smil og spørgsmål som:
Hvor kommer universet og dets naturlove fra?
Hvad startede Big Bang?
Universet bliver stadig større, hvad udvider det sig i?
Hvordan kan universet somme tider opføre sig på en måde, som om det var en organisk helhed - eller noget i den retning (entanglement)?
Fortiden religiøse mysterier var nok primitive, men jeg synes, det er umuligt at ignorere, at universet, verden, livet, i sig selv er et mysterium
Og hvordan vil vi så gebærde os i dette mysterium?
Det kan videnskaben jo ikke rigtig hjælpe os med (Med undtagelse af den situation, hvor vi blot stræber efter maksimal nydelse længst muligt - og selv dér lykkes det jo ikke altid for godt ).
Jeg fik mit svar "i et svagt øjeblik foran en Ikón" (faktisk ganske mange i tidens løb, men lad os ikke hænge os i småting).
Fordelen ved "det svage" var, at jeg glemte forstanden - og at jeg glemte mig selv - og opdagede en verden, jeg ikke før har kendt.
Grundtonen her var uselvisk medfølende kærlighed - ikke sukkersød forkælelse - ikke med mennesket i centrum - men en kærlighed, der når ud til alt og alle - alt levende og alt ikke levende - hinsides al snak om guder.
Du får meget muligt kvalme af sådanne ord, men det ændrede mit liv - gav det mening, retning - og lykkefølelse.
Det er meget muligt "rotter på loftet", "gak i låget", "en åndelig sutteklud" - kald det, hvad du vil - jeg er overbevist om, at jeg kommer til at leve resten af mit liv i en grundlæggende lykkefølelse - på grund af "nogle svage øjeblikke" - og jeg har stadig min forstand i behold
Det er meget muligt bedøvende ligegyldigt for dig og andre, men her på dette site har vi jo både ytringsfrihed - og trosfrihed
M.v.h. Arne.
|
|
|
|
