0
registrerede
519
gæster og
56
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Et andet syn
|
Hej Jan..
"Objektet har kun den mening, betydning og værdi som jeg som subjekt tillægger det".
- Fysiske objekters eksistens udenfor dit oplevelsesrum afhænger skam ikke af dine subjektive idéer.
"Værdien og meningen er i mig selv og må være en indre virkelighed uafhængig af objektet".
- Objekterne er skam referenter for sanseindtryk og reflektion derover, og evner jo akkurat eksistens (og faktisk betydning) helt uafhængig af vore evner til at tolke data fra trykimpulser på ører/øjne/hud korrekt (kognition). Vi kan decideret komme rigtig galt afsted hvis ikke vores evne til at tolke impulser (orienteringsevnen) fungerer med en vis mængde succes.
"Det at jeg har en følelse af at være værdifuld i mig selv, det er en følelse som jeg forbinder med Gud".
- Ja, det tvivler jeg ikke om at du mener, og det er jo en ret almindelig oplevelse blandt troende. Men menneskelige værdisyn afspejler jo sindbilleder i en social og kulturel kontekst, hvorfra den troende tolker og smelter idéer om guden sammen med følelser. Det tænkte fænomen blir her en referent uden egentlig virkelighedsforankring. Det er fx. ret almindeligt at se troende forklare livssynet som en livskvalitet. Det i sig selv betyder bare ikke, at noget guddommeligt kvalificerer sig som noget sandt i beskrivelser med rødder i eksogene faktorer. M.a.o. fremstår det guddommelige vel nærmere som en slags "psyksik realitet" for den troende selv, som han/hun så deler og oven i købet tit i flotte fællesskaber med nær og fjern. Det skyldes de traditioner kulturen internaliserede i den troende, som en livskvalitet.
Når troende projicerer deres sindbilleder ud på verden omkring dem, altså forklarer verden omkring dem med disse "psykiske realiteter", som fx. gennem manuskripterne (bibler o.a. hellige skrifter), da opstår der en lang række forklaringsproblemer fordi der mangler noget objektivt som referent. M.a.o. står de subjektive "virkelighedsopfattelser" alene uden objektive referencerammer. Og det er præcis derfor troende har så svært ved at forklare verden omkring dem ved hjælp af trosanskuelser der kun refererer til endogene faktorer. Det er mit bedste bud på fænomenet, Jan.
"selvom jeg har lært at formulere mig på en mere venlig og fredelig måde, så ændre det ikke på, at følelsen bag faktisk ikke er særlig venlig og fredelig".
- Jeg synes altid du virker venlig og fredelig, jeg har vel et billede af dig som et menneske med en meget intuitiv tilgang til medmennesker, som vel også byder på lidt problemer på en debatside. Du stiller nogle krav, har en god moral som jeg tror alle sætter pris på.
Jeg forestiller mig (nu vi er ved det her), at troendes krav om respekt for deres synspunkter skaber en del problemer, iden forbindelse en del unødvendig vrede. Det, ikke at respektere et synspunkt, betyder imidlertid ikke at man derfor heller ikke respekterer debattøren der udtrykker sit synspunkt - fx. respekterer de fleste af os nok hinanden ret til at ytre os, men ikke pr. def. selve ytringernes indhold. Debattører ér jo ikke deres synspunkter, de har dem - og disse kan fx. anskues fra andre vinkler, hvor det kan blive smart og nødvendigt at flytte synspunkt.
"Jeg undskylder mine uærlige motiver, og vil nu bestræbe mig på at acceptere, at der ikke er noget jeg behøves at overbevise andre om".
- Jeg synes ellers overbevisende argumentationskraft er en rigtig godbid på debatter. ;)
mvh Simon
|
|
|
|