|
1
registreret Arne Thomsen
523
gæster og
47
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: serotonin
Emne: Re: Et andet syn
|
Hej Simon.
Jeg havde først skrevet et rigtig rigtig langt indlæg, hvor jeg forsøgte at forsvare de ideer jeg tror på(og brugte faktisk rigtig lang tid på det). Men med en følelse af at der er noget jeg skal forsvare, så vil jeg også helt automatisk forsøge at overbevise dig om noget, eller forsøge at trække noget ned over hovedet på dig, og det ønsker jeg ikke.
Jeg synes at artiklen på mange punkter giver mening for mig i forhold til det billede jeg efterhånden har af mig selv og verden. For fem år siden ville artiklen være det rene volapyk for mig, men der er mange af ideerne som jeg godt kan forstå og acceptere nu. Det som giver mest mening for mig er, at objektet i sig selv er neutralt. Objektet har kun den mening, betydning og værdi som jeg som subjekt tillægger det. At jeg mere og mere kan acceptere denne ide gør, at jeg føler mig mindre og mindre afhængig af objektet. Værdien og meningen er i mig selv og må være en indre virkelighed uafhængig af objektet(for ellers ville alt værdi og mening være ren illusion). Det at jeg har en følelse af at være værdifuld i mig selv, det er en følelse som jeg forbinder med Gud.
Jeg tror de fleste mennesker oplever følelser af uværdighed. Nu når jeg mere og mere finder ind til en følelse af værdighed og mere og mere kan acceptere, at jeg fuldt ud i mig selv er værdig og ikke behøves at stræbe efter noget, så vil jeg gerne være med til at hjælpe andre mennesker med at finde ind til denne værdighed i dem selv. Hjælpe andre mennesker med at føle de ikke skal forsvare sig, men fuldt ud kan hvile i sig selv.
Mit udgangspunkt for at indsætte artiklen var en følelse af at ville forsvare noget. Når jeg har en følelse af at ville forsvare noget, så er jeg ikke åbent-sindet og det føles meget begræsende. Jeg var ikke ærlig overfor mig selv, og så kan jeg heller ikke være ærlig overfor andre. Når jeg ikke er ærlig overfor mig selv, så er andre mennesker ofte nogen jeg skal overbevise, og selvom jeg har lært at formulere mig på en mere venlig og fredelig måde, så ændre det ikke på, at følelsen bag faktisk ikke er særlig venlig og fredelig.
Den vej jeg ønsker at tage her i livet bygger på selv-erkendelse. Det er ikke altid særlig rart det som kommer frem fra det ubevidste, men når det er blevet erkendt og jeg ikke holder fast i det eller forsøger at retfærdiggøre det ved at projicere, så er der en følelse af dyb dyb nærvær og fred.
Jeg undskylder mine uærlige motiver, og vil nu bestræbe mig på at acceptere, at der ikke er noget jeg behøves at overbevise andre om.
Kærligst Jan.
Ps. Det kunne måske være et andet syn? Altså at se vi ikke behøves at overbevis hinanden om noget for at leve sammen i denne verden?
|
|
|
|
