|
0
registrerede
558
gæster og
206
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Anonym
Emne: Re: Jesu ord
|
Hvor er din sikkerhed forankret, Hanskrist?
“Ikke enhver, som siger til mig: Herre, Herre! skal komme ind i Himmeriges Rige, men den, der gør min Faders Villie, som er i Himlene. Mange skulle sige til mig på hin Dag: Herre, Herre! have vi ikke profeteret ved dit Navn, og have vi ikke uddrevet onde Ånder ved dit Navn, og have vi ikke gjort mange kraftige Gerninger ved dit Navn? Og da vil jeg bekende for dem Jeg kendte eder aldrig; viger bort fra mig, I, som øve Uret!” Matt 7:21-23
Altså kan man kalde Gud sin Herre, profetere, uddrive onde ånder og i det heletaget gøre mange store gerninger i Guds navn, og stadig høre ordene “Jeg kendte eder aldrig; viger bort fra mig, I, som øve Uret”
Konklusionen fra Guds egen mund, må være; at der er i sig selv ingen sikkerhed er i åndelige oplevelser, manifestationer, mirakler og gode gerninger gjort i Guds navn. Vi kan også uddrive at teksten, at der på Herrens dag, vil være MANGE, som fejlagtigt har satset deres sjæl på disse falske manifestationer.
Men, hvor er der så sikkerhed?
Vi tar historien op i Luk:24:13 hvor to modløse,disilutionerede disiple er på vej fra Jerusalem til Emmaus. De har lige oplevet deres håb, deres Mester blive korsfestet de siger: “Men vi håbede, at han var den, som skulle forløse Israel” (Vers 21) I sin godhed og omsorg møder den opstandne Jesus dem på vejen, for at genetablere deres to og håb. Hvordan gør han så det?
“Han sagde til dem: O I uforstandige og senhjertede til at tro på alt det, som Profeterne have talt! Burde ikke Kristus lide dette og indgå til sin Herlighed? Og han begyndte fra Moses og fra alle Profeterne og udlagde dem i alle Skrifterne det, som handlede om ham” Luk 24:25-27
Da Jesus senere i Emmaus åbner deres øjne, så de genkender ham, for derefter forsvinder for øjnene af dem, hvad får så deres håb til at blomstre igen?
“ Og de sagde til hinanden: Brændte ikke vort Hjerte i os, medens han talte til os på Vejen og oplod os Skrifterne? Og de stode op i den samme Time og vendte tilbage til Jerusalem og fandt forsamlede de elleve og dem, som var med dem" (vers 32-33)
Inge hokus pokus, eller storslåede åndelige manifestationer.Det var Guds ord, skrifterne, Moses og Profeterne, der brændte i deres hjerter.
Her er et citat fra 1890 “Den store strid side 383”
“I de kirker han (satan) kan få ind under sin vildledende magt, vil han få det til at se ud, som om det er Guds særlige velsignelse, der udgydes. Der vil komme noget, der ser ud som en stor åndelig interesse. Mange skal juble over Guds vidunderlige gerninger for dem, mens denne i virkeligheden stammer fra en anden ånd. Under et relgiøst skær vil Satan søge at udstrække sin magt over den kristne verden.
I mange vækkelser inden for de sidste halvt hundrede år er det de samme kræfter, der i større eller mindre grad var i virksomhed, som vil vise sig i fremtidens endnu større bevægelser. Der er tale om en følelsesmæssig ophidselse, en blanding af det sande og det usande, som er velegnet til at lede på vildspor. Men INGEN behøver at lade sig bedrage. I lyset af Guds ord vil det ikke være svært at erkende disse bevægelsers sande natur.”
Jeg syntes det korrospondere ganske godt med Matt 7:21-23
Kærlisgt
Protestanten
|
|
|
|
