|
1
registreret Arne Thomsen
142
gæster og
31
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ALH
Emne: Re: Et kursus i mirakler
|
Hej Jan
Måske er det i handlingen, vi ikke er så langt fra hinanden, altså i processen?
Det skriver jeg fordi, at jeg aldrig "blot" ville kalde mindreværdet en ulogisk ide. Men det bliver jeg nødt til at uddybe i og med, at jeg - som jeg også forsøgte at beskrive - også oplever mindreværd oa. som noget, der popper op og langtsomt spiser sig ind i os, ja, den spiser af vores liv akkurat som både frygt og skyld. Den fjerner os fra Gud, os selv og kærligheden.
Set fra den vinkel kan vi godt kalde den en skør eller ulogisk idé. Men mennesker i dag lider af mindreværd, og når jeg ser på mig selv, jf. mit sidste indlæg til dig, så oplever jeg det som en sårbarhed, der skal rettes op på. På den ene side er mindreværdet (for nu at holde mig til én mekanisme) som en fisk, der svømmer forbi. Vi behøver ikke at følge efter den, men kan derimod lade den passere. På den andne side må vi mærke efter, hvor den kommer fra, og hvorfor den pludselig kom svømmende dér, forvirrede og slukkede lyset i vores sind.
Mindreværd tager vores livsmod, og det er da en mekanisme, vi må starte med at erkende og acceptere for ikke at miste livet. Ellers er det jo, at lukketheden, frygten eller for den sags skyld egoet kan tage over og køre af (som det du oplever i dit parforhold).
Der er i os hver især, som jeg oplever det, et barn. Det er det barn, der kan finde på at skrige efter kærlighed og omsorg. Og det er vores opgave at rumme det og være der for det, akkurat som vi selv ønsker at passe på vores egne børn (eller dyr). Så faktisk kan vi jo lære noget om os selv, når vi konfronteres med følelser som fx. skyld og mindreværd, som netop relationer kan være med til at tricke frem.
Men ja, når man tænker på livet og dets mange mirakler, Guds virkelighed, er det skørt, at vi jokker rundt i de mange livsberøvende strukturer, men, som nu en gang er i os 
Derfor må følelser som tab, skyld, had, frygt etc. være mere end ideer, de må i sig selv være et udtryk for smerte; en smerte vi har lært at skærme os fra med det resultat, at de i os har efterladt bølger eller lag af vrede, skyld, sorg etc. At se disse sider i os øjnene betyder ikke, at de er en del af os eller en del af virkeligheden.
Nogle gange skal der først være kaos før der kan blive orden, og før vi kan opdage os selv i Gud, i helligheden.
Lyder det helt gak, kære Jan?
Mvh
Anne
|
|
|
|
