|
0
registrerede
268
gæster og
270
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ALH
Emne: Re: Et kursus i mirakler
|
Kære anonyme
Jeg kan godt se, at du har svært ved mit sprog, og jeg ved faktisk ikke helt, hvordan jeg skal tackle det. En ting er at jeg ikke ønsker at gøre mig uforståelig, noget andet er, at den sætning du henviser til som noget teoretisk for mig var et forsøg på at sætte ord på min gudsforståelse og af den drage en parallel til min menneskeforståelse.
Emnet som du har rejst er jo tilgivelse, og min første association var relation, både i åndelig og jordisk forstand, og helt ned i det konkrete jf. mit første indlæg i tråden.
Jeg kan nok frygte, at man kan komme til at gøre disse forhold så åndelige eller abstrakte, at man glemmer det væsentlige i livet: Relationen. Her tænker jeg ikke på én bestemt relation, men på det, at vi bevæger os i relationer, hvad enten det er ift Gud, ift venner, på arbejdspladsen, ift mere "tilfældige", ja, ift det ansigt, vi måske pludselig en dag står over for, fx. en tigger eller en råbende mand i en bus. Min intention var at følge op på det, du havde skrevet om kærligheden, og hvorledes tilgivelsen udspringer af denne. At tilgive er en kærlig handling. Den skal komme af hjertet.
Derfor tror jeg også, at du kommer til at misforstå mig (måske fordi du har svært ved mit sprog), som her:
"Hvis du med ordene "må fatte kærlighed til andet end os selv og vores nærmeste" mener, at vi 'nødvendigvis' må gøre det, så var det ikke det, jeg mente."
- Nej, det var ikke det, jeg mente. Jeg tænkte i den grad på det sted, hvor Jesus siger til den rige unge mand, at han skal sælge alt, hvad han har og så komme og følge ham. Lige inden Jesu ord, står der, at Jesus fattede kærlighed til ham (altså den rige unge mand, der spørger om, hvordan han kan arve evigt liv). Jeg tænker ikke på pligt, eller på noget vi nødvendigvis må gøre, men på det, at man faktisk ikke kan lade være at fatte kærlighed, fordi det er en medfølelse - en kærlighed - der kommer fra hjertet.
Men ja, nu bruger vi en masse ord, og det kan både skabe broer af enighed og forståelse, men det kan også komme til at skabe misforståelser. Det er nok en risiko ved at debattere, og måske en risiko ved overhovedet at turde åben munden, så hvis jeg mærker, at jeg er lidt sårbar (beklager kan ikke finde et andet ord end 'sårbar', det er ikke altid så populært et ord, især ikke slige steder, hvor størstedelen af deltagerne og læserne formentlig er mænd), får jeg endnu sværere ved at vælge mine ord. Derfor tror jeg, at jeg vil slutte her.
Mvh
Anne
|
|
|
|
