|
0
registrerede
473
gæster og
51
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Anonym
Emne: Re: Et kursus i mirakler
|
...fortsat:
Jeg mener også, at det ikke kun er "af og til", at vores kærlighed i fryd bør række ud over vores nærmeste, men en daglig overgivelse - ikke til, men AF - vores instinktive programmering. Især elsker jeg ordet:
"Elsk jeres fjender, gør godt mod dem, der hader jer. Velsign dem, der forbander jer, bed for dem, der mishandler jer. Slår nogen dig på den ene kind, så vend også den anden til. Tager nogen din kappe, så lad ham tage kjortlen med. Giv enhver, som beder dig, og tager nogen, hvad der er dit, så kræv det ikke tilbage. Som I vil, at mennesker skal gøre mod jer, sådan skal I gøre mod dem. Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad tak fortjener I for det? Også syndere elsker jo dem, de selv bliver elsket af. Hvis I kun gør godt mod dem, der gør godt mod jer, hvad tak fortjener I for det? Sådan gør jo også syndere. Og hvis I kun låner ud til dem, som I håber at få lånet tilbage fra, hvad tak fortjener I for det? Også syndere låner ud til syndere for at få lige så meget igen. Men elsk jeres fjender, gør godt og lån ud uden at håbe på at få noget igen. Så bliver jeres løn stor, og I bliver den Højestes børn, for han er god mod de utaknemlige og onde. Vær barmhjertige, som jeres fader er barmhjertig."
(Lukas 6, 27-36)
Jeg er virkelig ked af, at jeg ikke helt forstår den måde, du bruger sproget på... i hvert fald hvis du opfatter det som noget personligt. Sådan må du ikke opfatte det. Det er det ikke. Jeg kan give dig et eksempel på, hvad det er, jeg har svært ved at relatere til:
"Og når jeg taler om relationer, er det fordi, at jeg oplever, at tro og gudsforhold forudsætter en relation, Gud selv er en relation (Fader, Søn og Ånd - én treenighed), og vi står i troen i relation til Gud, ja, i livet er vi sat i en relation til livet i og omkring os."
...Altså, at Gud selv er en relation, Fader, Søn og Ånd - én treenighed... den slags formuleringer giver mig ikke noget åndeligt. Det er ikke mad til min sjæl, oplever jeg. Men at høre Sønnen tale om Faderen og af Ånden, dét kan jeg relatere til. Når han taler, lyder det ikke teoretisk... men jeg oplever, at når du snakker, så kan det lyde meget teoretisk. Lidt som en øvelse i at lave teori over noget, der ikke behøver at blive sat på teoretiske begreber og formler.
Jeg siger det ikke for at kritisere dig, men for at give dig en fornemmelse af en af dine modtagere (mig) af det, du siger. Det kan måske give dig noget. Der er jo forskel på modtagere. Og andre relaterer måske fint til den måde, du taler om det på.
|
|
|
|
