|
1
registreret Arne Thomsen
433
gæster og
152
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Anonym
Emne: Re: dødt
|
Hej Arne,
Jeg kan godt forstå, at den oplevelse med det billede må have gjort et stort indtryk på dig. Og det samme med din datters sygdom og helbredelse! Og hvor er det glædeligt - hvad siger man?: Tillykke, vær velsignet, herligt, åh hvor godt? Super er det i hvert fald.
Jeg tror, at folk kan få vækket en "åndelig tænkemåde" på forskellig vis. Du har måske fået vækket din med denne oplevelse af billedet og datteren. Ikke at oplevelsen i sig selv behøver at have et udelukkende åndeligt udgangspunkt eller en 100% åndelig essens. Men noget er jo sket! Det, jeg mener, er, at vi kan bevæge os mod toppen af bjerget ad omveje; mange går deropad, men vi går forskellige veje - ikke nødvendigvis perfekte veje, men dog mod toppen. Eller: Vi kan se i vandet, der nok er grumset, men dog stadig er meget vand. Noget er renere end andet, men det er vand stadig væk...
Jeg mener, at meditation er en meget direkte vej op ad bjerget og ned i vandet. Lige gapow ind i sjælen. Denne bøn, som du omtaler, kan have et væsentligt strejf af meditation - eller være en form for meditation. Selv dyrker jeg "ren" meditation uden tankeindhold - åndedrætsmeditation.
Jeg mener også, at Jesu ord og bud er en direkte vej. Men denne vej skal ledsages af en form for selverkendelse, ellers ender det hurtigt i selvforherligelse. Budene og ordene er vigtigere at have i hjertet, end at de gør sig gældende i form af handlingsforskrifter. Men det er let at ende som en selvforherligende stodder, hvis man ikke samtidig har et redskab til at se ind i sig selv. For så kan man bilde sig ind, at man rent faktisk overholder budene, i stedet for at se deres skønhed i sig selv, og lade denne skønhed forvandle en.
Jeg tror, at din oplevelse var din mulighed (og du realiserede den!) til at se ind i dig selv. Kraftige oplevelser af lidelse kan gøre dette ved en. Dette siger Jesus en del om i Thomas-evangeliet. Den, der har lidt (at lide), har set faderen. Vi tvinges indefter igennem lidelse. Vi kan ikke skjule os. Vi står ansigt til ansigt med os selv, bange, smertefuldt, og meget meget nøgent.
Jeg mener, at Jesu ord har en rigdom uden lige... men bilder man sig ind, at man holder dem, så har man misset pointen - og dermed også deres skønhed. Omvendt skal de heller ikke skrottes i erkendelsen af, at de ikke kan holdes. Sikken et krav... I bhagavad-gita omtales, at man renses ved selverkendelsens lysende lampe - det er den, der er så væsentlig, så man ikke forfalder til selvforherligelse på sin åndelige vej.
Jeg har til alle tider været en selvforherligende stodder. Håber at jeg er ved at arbejde mig den rigtige vej 
|
|
|
|
