|
0
registrerede
201
gæster og
134
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Ipso Facto
Emne: Re: Nu ramler det for de kristne!
|
Hej Michael!
Du foretager en summarisk gennemgang af kristendommens brogede historie og knytter nogle positive kommentarer til det den har udviklet sig til. Du anfører blandt andet:
Der er intet forkert ved kristendommen, den er den forståelsesramme, som vi bevæger os indenfor.
Problemet er, at man er nødt til at kunne tænke sig uden for kristendommens paradigme, dens forståelsesramme, for at kunne vurdere den.
Set udefra rummer kristendommen en fremragende etisk lære og et humant menneskesyn. Men den hænger stadig uhjælpeligt fast i dualismen mellem ånd og materie som ikke lader sig overvinde gennem læren om de to regimenter. Den fortsatte fastholdelse af syndsbevidstheden og frelsen gennem tro som eneste udvej er rationelt set uheldigt, fordi det anfægter menneskets etiske autonomi, til selv at opstille etiske fordringer som vi bør bøje os for, ikke fordi vi tror eller søger frelse, men alene fordi vi som personer selvstændigt kan stille og besvare det etiske spørgsmål rent rationelt.
Menneskene har sikkert i aalmindelighed et stærkt behov for at hænge deres religiøse forestillinger op på noget konkret - en metafor, som symboliserer troen - og her er legenden om Jesus Kristus udtryk for en fortælling som griber sjælen med stor styrke og inspirativ kraft. Fortællingen bliver imidlertid svækket og ikke styrket af at blive legitimeret med henvisning til judaismens fortællinger. Men jeg har også forståelse for at det var nødvendigt at inkludere judaismens prægtige fortællinger og skabelsesmyte for at give den kristne fortælling styrke og troværdighed. Det er nu engang begrænset hvor store paradigmatiske spring som det er muligt at gennemføre og så må man leve med de inkonsistenser der bliver resultatet.
Kristendommens moralske fallit og udartninger skyldes primært, at man ikke kunne frigøre sig fra dens judaiske del, hvorfor den i realiteten fortsatte som lovreligion til længe efter Luthers Reformation.
Derefter er den gået ind i sin paulinske fase hvor de paradoksale problemer som to-regimente læren rejser fremtræder stadig tydeligere og endnu mere uløselige på baggrund af samfundenes sekularisering, samt de naturvidenskabelige og filosofiske erkendelser.
De problemer leder de kristne desperat efter en rationel løsning på, men det liger i sagen natur, at en sådan løsning ikke kan findes inden for noget religiøst paradigme som er baseret på en dualitet mellem ånd og materie.
Hilsen
Ipso Facto 
---------
”Og de sendte nogle af farisæerne og herodianerne hen til Jesus, for at de skulle fange ham i ord. De kom hen og sagde til ham: »Mester, vi ved, at du er sanddru og ikke retter dig efter andre, for du gør ikke forskel på folk, men lærer sandt om Guds vej. Er det tilladt at give kejseren skat eller ej? Skal vi betale, eller skal vi ikke betale?« Men Jesus gennemskuede deres hykleri og sagde til dem: »Hvorfor sætter I mig på prøve? Ræk mig en denar, så jeg kan se den!« De rakte ham én. Og han spurgte dem: »Hvis billede og indskrift er det?« »Kejserens,« svarede de. Jesus sagde til dem: »Så giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er!« Og de undrede sig meget over ham.” - Markus evangeliet kapitel 12, vers 13-17. - De gamle hebræere undrede sig godt nok, og det gør det kristne og vi andre fortsat. IF. 
|
|
|
|
