|
2
registrerede Hanskrist
,(1 usynlig),
569
gæster og
215
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Debat-ødelæggere
|
Der er vel ikke andet at sige end:
"der fik du mig"
det er nøjagtig min holdning at:
Hvis ikke Gud havde ydmyget sig til vort lave stade var vejen til frelse givetvis udelukket. Citat slut.
I begivenheden Kristus, træder Gud ind i mit liv, og jeg skal ikke mere dyrke eller tilbede nogen menneskeløs nøgen almægtig Gud i det høje. Fra da af kender jeg intet til en Gud der er noget for sig selv, men jeg kender kun Gud som han i Kristus er trådt ind i mit liv.
Nu bliver jeg lidt højtidelig (hvilket jeg let kan blive når en agnostiker og et forstandigt og stærkt tænkende menneske forstår mig) og jeg træder nu ud på det dybeste vand sammen med Barth, hvor jeg ikke kan bunde:
Gud er ikke at finde udenfor korsbegivenheden, udenfor Golgata begivenheden (korsfæstelsen død og begravelse). Fordi Gud som menneske er Jesus og det ikke på skrømt, halvvejs eller tilsyneladende, Gud er der virkelig, altså den kristne Gud, ikke de andres Gud, som er en ophøjet svagpisser der ikke kan som den kristne Gud kan. Karl Barth har pointeret dette forhold meget smukt at Gud er i korsbegivenheden at finde (Gud selv er virkelig i dette sammenfald af tid og evighed):
En skelnen mellem Gud ”i sig selv” og Gud ”i sin åbenbaring” slet ikke lader sig opretholde. Enhver tale om Gud ”i sig selv” er intet andet end en abstraktion, som tilmed udtrykker en menneskelig narcissistisk tendens til selvprojektion ud i det uendelige.
Derfor skal vi ikke finde Gud udenfor eller bag åbenbaringen men indenfor, ”i”.
Den indre trinitariske væren er for Gud sammenfaldende med den ydre historiske virkelighed. Korsbegivenheden er den ydre, jordiske fuldbyrdelse og gentagelse af Guds eget indretrinitariske væsen.
Det er nu ikke den usårlige, abstrakte Gud, der tales om. Men der tales om, at den Gud, som frit og af kærlighed lader sig såre, og som selv er virkelig i dette sammenfald af tid og evighed, ikke kan være fremmed for noget menneskes sår. Citater slut.
Åh, smukkere kan inkarnationstanken ikke beskrives. Og tydeligere kan det ikke siges at kristendommen strider imod alle vores naturlige ophøjede religiøse følelser. I Kristus er mennesket antaget af Gud, og i Kristus har vi hele guddomsfylden i kød og blod (synaptisk). Et og andet sted er det vel den stærkeste form for sekularisering og fysisk materialisme jeg har mødt. Jeg har ihvertfald intet åndeligt eller guddommeligt flagrende derude mellem jorden og himlen. Men det kræver jo af mig at jeg kan redegøre for Kristusbegivenheden, inkarnationen, begivenheden Kristus.
Mange kærlige hilsner Hanskrist.
|
|
|
|
