|
0
registrerede
23
gæster og
108
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Troens frihed
|
Tak og også god sommer og gode sommer udflugter til dig Tikka
Ja mit indlæg kan med stor fordel ikke besvares
Men selv er jeg blevet overrasket over hvor meget sandt der er i tanken om at Gud ikke er umenneskelig og selvtilstrækkelig - har nok i sig selv - at Gud ikke er én'som - hvilket også er treenighedens sigte at gøre opmærksom på overfor os.
En af de største Åbenbaringer jeg nogensinde har fået var da Gud forsvandt som 1 deroppe der ikke behøvede nogen men som var fuldkommen i sig selv. En kold (og ja gold og overtroisk) kærlighedsløs og umenneskelig Gud uden sin elskede anden mennesket.
Dette var en græsk filosofisk teologisk tankegang og stemte overhovedet ikke ens med Jesus eller Paulus eller den røde tråd om Gud i Bibelen.
Her møder vi en ganske anderledes Gud der ikke er deroppe som eksisterende uafhængig mennesker og som skulle være fuldkommen i sig selv. Ja en sådan Gud findes ikke og det er da heldigvis ej heller en sådan Gud Jesus Kristus og Paulus åbenbarer for os.
Hvor meget anderledes Jesu Kristi Gud og Gud Fader er - er simpelthen befriende og en af de største Åbenbaringer i mit liv.
Mine dagbøger bærer præg af denne periode hvor jeg indså dette - og fandt ud af at den Gud ateister og godtfolk (Tikka og Arne fx) drøfter eksistensen af - slet ikke er kristendommens Gud - men en abstrakt umenneskelig fjern barnligt hjernespinds forestillet og overtroet Gud.
Min store åbenbaring var at det jo ej heller er Gud som vi møder ham i NT som vi møder ham i Jesus Kristus folk er optaget af (men en abstrakt umenneskelig Gud der drøftes). Ja der er en verden til forskel. Gud i Jesus Kristus og Jesu Kristi Gud er meget anderledes - radikalt anderledes og skiller sig ud.
1 Kor 2 og Jungs Psykologi påpeger begge at vi kan lære hvad der bor i Gud og som viser sig at stemme ret godt med den ÅBENBARING Gud vi finder hos Jesus Kristus.
-0-0-0-0-
-0-0-0-0-0-
-0-0-0-0-
Tikka:
SVAR: Jeg har et andet ståsted.
Gud antager ikke menneskelig natur - mennesket Jesus antog Guds natur.
Ingen siger det bedre end Regin Prenter at det kan der ikke være tale om.
Regin Prenter:
Det Bibelske budskab er ikke dette, at et menneske, Jesus, tilkendes prædikatet guddommelighed. Den tankegang, at Jesus er ”gud”, forudsætter jo, at ”gud” eller ”det guddommelige” på en eller anden måde på forhånd er bekendt, og at vi på grund af Jesu særlige egenskaber, f. eks. Hans moralske højhed eller Hans religiøse genialitet, mener at turde tilkende Ham dette høje prædikat. Men af en sådan tankegang finder vi intet spor i Det nye Testamente. Derimod findes der en særdeles kraftig understregning af, at Han, da Han på denne måde skulle kåres og vurderes af mennesker, blev behandlet som alt andet end et guddommeligt menneske, tværtimod blev forkastet og henrettet som forbryder. Den nytestamentlige kristusbekendelse lyder ikke: ”Jesus er Gud!” men: ”Gud er Jesus!” ikke: mennesket Jesus ophøjedes på grund af sine menneskelige fortrin i gudernes kreds! Men: Gud fornedrede sig til menneskers kår. Ikke: mennesket, det rene, ædle, ophøjede menneske blev Gud. Men: Gud blev menneske, blev gjort til en forbandelse, til synd, for os.
”Ordet blev kød og tog bolig iblandt os!” formulerer Johannes denne bekendelse. Inkarnationstanken udtrykker denne enhed af kristologi og theologi, theologi og kristologi. Inkarnationstanken er ikke et princip til brug i en objektiv anskuelse. Som led i et system er inkarnationstanken selvmodsigende. Thi i et system tænkes ideer sammen. Og Guds og menneskets ide kan ikke tænkes sammen. Inkarnationstanken er ikke indholdet i en anskuelse, men formen for et budskab. Inkarnationstanken som systematisk ide måtte udtrykkes således: ”Ord er kød”, eller: ”Kødet er Ord”. ”Gud er menneske” eller ”Mennesket er Gud”. Ingen af delene er sandhed. Gud er ikke et menneske, og mennesket er ikke en Gud. Men inkarnationstanken som formen for det kristne budskab udtrykkes således: ”Ordet blev kød! Gud blev menneske!” inkarnationstanken udtrykker en begivenhed. Og denne begivenhed er den historiske Jesusvirkelighed. Her kom Gud. Derfor: Gud er Jesus. Udenfor Jesus findes kun vore Gudsideer, som alle er produkter af afgudsdyrkelsen. I Jesus kom den virkelige gud. Gudsideer opstiller det suveræne menneske, så længe Gud selv er borte. Kun om den fjerne gud kan mennesket i sin suverænitet opstille ideer, der udtrykker, hvilken plads og betydning det suveræne menneske ønsker at give Gud. Er Gud derimod kommet nær, da mister mennesket sin suverænitet. Da forsvinder også dets forskellige gudsideer, og det står i stedet for over for Gud som virkelighed, d.v.s. som begivenhed. Det er dette inkarnationstanken udtrykker. Regin Prenter. |
|
|
|
