|
1
registreret Arne Thomsen
18
gæster og
118
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Troens frihed
|
Tikka:
Hvordan kan de forstås som virkelige, når udgangspunktet er mytestof.
Og hvordan passer det sammen med forestillingen om en mytegud hvis ånd svævede over vandene?
For det første, se nærmere om Myte'stof her (1)*. Se nederst.
Nej udgangspunktet er ikke "mytestof".
Udgangspunktet er de eksistentielle religiøse spirituelle åndelige erfaringer mennesker til alle tider har haft med at komme i kontakt med usædvanlige stærke SJÆLSKRÆFTER. At blive fyldt med ÅND = EKSTATISK BEGEJSTRING og ENTUSIASME og INSPIRATION - JUBEL og GLÆDE af en anden verden - og erfaringer af Kosmisk Totalitet og Enhed og Harmoni med Skaberværket Naturen.
Og Myten er menneskets kollektive fortællinger om hvordan vi kan forsøge at forstå vores eksistentielle religiøse spirituelle åndelige erfaringer der stammer fra vores nedarvede medfødte arketyper i vores kollektive sjæl/psyke.
Den religiøse dimension er en biologisk nedarvet virkelighed vi mennesker har med os ind i livet og stammer ikke fra trosforestillinger på uforståeligt mytestof som du skriver. Og stammer ej heller fra Skrifterne.
Altså al religiøsitet og spiritualitet er bygget op omkring de Ekstatiske affektive eksistentielle erfaringer mennesker har af:
1):
Ekstatisk Begejstring og Engagement og Jubel og Glæde og Musikalitet (udtrykt gennem sang dans og musik). Paulus beskrivelse af Helligånden.
2):
ENTUSIASME = "i Gud Væren"
3):
Trance og Dagdrømmerier hvor vi Transcenderer hverdagslivets trivialiteter og prosaiske banaliteter og erfarer en guddommelig paradisisk fuldkommen tilstand af harmoni og kosmisk totalitet og enhed med universet skaberværket naturen.
4):
Ekstatisk Begejstring og Inspiration
5):
Erfaringer af Guds Nærvær i ens liv (særligt udtalt i Paulinsk "i Kristus Spiritualitet).
Etc etc etc 6) 7) 8) etc
Som er hvad er kristendommens og al religiøsitets kilde.
Det er ikke Mytestof og Skrifterne der er kilden - men Mytestof og Skrifterne er sekundære og afledte af menneskets primære unikke eksistentielle religiøse spirituelle åndelige erfaringer.
Kvaliteten af en debat portal har selvfølgelig at gøre med de enkelte debattørers ekspertise og dygtighed.
Dernæst om man virkelig debatterer og lytter indbyrdes til hinanden hvorved spændende debat opstår.
Men som Gerth sagde boycotter Tikka og Arne bevidst HansKrist.
Tikka vil gerne debattere med Arne om det samme år efter år og så bliver det kedeligt når der ingen udvikling finder sted - udvikling gennem dybere og dybere og mere nuanceret og avanceret forståelse på SPIRITUALITET.
Men som sagt Tikka og Arne nægter og boycotter som Gerth opdagede enhver seriøs debat med HansKrist.
Hvis jeg ikke var blevet sådan boycottet konsekvent af Arne og Tikka ville Trosfrihed have udviklet sig i en meget mere aktuel og spændende interessant retning og moderne videnskab til forståelse af det religiøse spirituelle åndelige ville være blevet inddraget.
Jeg bliver så træt af at se hvordan I to, Arne og Tikka, slet ingen forståelse har af menneskets iboende eksistentielle religiøse spirituelle åndelige erfaringer.
Tænk at Tikka i fuld alvor kan skrive at kilden til menneskets religiøsitet er Myter og Skrifterne.
Hvordan kan man have kendt HansKrist og skrive og hævde som Tikka gør - jo ved ikke at tage hvad HansKrist skriver seriøst - måske ikke engang læse hvad han skriver.
I den forstand jeg savner gamle dage hvor dygtige debattører bemærkede hvad andre skrev hvis det var bemærkelsesværdigt altså værd at lytte til og blive klogere af.
Mange Kærlige Hilsner HansKrist
PS:
Jeg nægter at give op selv om jeg bevidst bliver ignoreret.
(1)*:
Edgar Morin taler om Logos og Mythos (se (1)*) taler Paul Tillich om Fornuft og Ekstatisk Fornuft og Jung om det personlige ubevidste og det kollektive ubevidste.
Myten er uadskillelig fra sproget, og ligesom Logos betyder Mythos oprindeligt ord eller tale.
Sproget føder Logos og Mythos som tvillinger, men efter fødslen går de hver til sit (lateraliseringen: højre venstre hjernehalvdels arbejdsdeling og differentiering via den kulturelle sproglige skoling og opdragelse næste generation); Logos bliver den rationelle tale kommende fra en logisk objektiv ånd, der forestiller sig verden uden for sig selv; Mythos konstituerer den subjektive, enestående og konkrete diskurs ved en ånd, som er vokset sammen med verden og oplever den som sit indre. Senere blev Mythos og Logos modsætninger idet Mythos forekom Logos at være som en fabel, en legende blottet for sandhed, og Logos syntes for Mythos at være kødløs abstraktion, noget ydre i forhold til de dybere realiteter. Edgar Morin (parentesen er dog min).
Arkeånden.
De to tankegange, den rationelle og den mythologiske, der er tæt forbundet i de arkaiske civilisationer, udvikles sideløbende i de historiske civilisationer og kan indgå i en forbavsende symbiose i vores moderne civilisation. Først og fremmest har den rationelle og den mythologiske tankegang fælles oprindelse; dermed mener jeg ikke blot ånd/hjerne i almindelighed, men de grundlæggende principper, der styrer åndens/hjernens operationer.
Mythologien er menneskelig. Dyrene er i deres beregninger uvidende om myten,og kan derfor forekomme mere logiske end vi med vores erkendelse. Man har længe troet, at myten var en primitiv illusion, født af en naiv anvendelse af sproget. Man må imidlertid forstå, at myten afslører en stadig levende Arketanke og ikke så meget en arkaisk forældet tanke. Myten stammer fra det, man kan kalde Arkeånden, som ikke er nogen tilbagestående ånd, men en Bagvedliggende Ånd, som i overensstemmelse med den stærke betydning af ordet Arke hænger sammen med de oprindelige kræfter og former i forbindelse med de hjernemæssige-spirituelle aktiviteters principielle og grundlæggende aktiviteter dér, hvor de to tanker endnu ikke er adskilt.
1. Den bagvedliggende Ånd er en gordisk hjerne-spirituel knude, hvor ikke blot de tankegange endnu er forenede, men hvor også:
- det subjektive og det objektive endnu ikke er adskilt
- repræsentationen smelter sammen med den repræsenterede ting (som det er en oversættelse af);
- sproget endnu ikke har adskilt det påpegende og det påkaldende, det prosaiske og det poetiske. Edgar Morin.
|
|
|
|
