|
0
registrerede
432
gæster og
145
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ALH
Emne: Re: Spirituel omsorg
|
Hej Ipso Facto
Enhver krig er udspillet af en række faktorer, politiske som religiøse, som kan siges at overskygge "de gode intentioner".
Spørgsmålet er så, hvordan vi afgør, hvad der er det gode? Augustin definerede som bekendt det onde som manglen på det gode. Men hvordan kan vi vide os sikre på, at vi i fællesskab på denne jord kan nå frem til den samme opfattelse af det gode og handle derpå - i samfund med Gud, som Augustin ville sige?
For den kristne er Guds vilje at gøre det, som Gud vil. Det kræver ikke at forstå Gud som en særlig visdom, men det må forudsætte, at vi befinder os i en relation med Gud, hvorigennem Ånden (Gud forstået som Ånd) kan nå os (og iklæde os Kristus). Den kristne må så at sige træde ud af sit skjulested og i stedet sige ja til at leve i samfund med Gud i Jesus Kristus på trods af syndig natur (Bonhoeffer kalder det at leve i samfund med Kristus for summen af alle bud).
Nu er jeg ikke så begejstret for dette syndsbegreb. Vi kunne også kalde det for modstand, hvad enten det drejer sig om en ydre modstand (satan el. hvad den nu kaldes) eller en indre modstand. Med andre ord er mennesket styret af rigtig mange impulser påvirket af identitet og socialitet.
Jeg er enig i, at det vi tror kan hjælpe den anden, eller det den anden tror, han/hun har brug for, ikke nødvendigvis er det bedste. Vi forsøger at bestemme de uomgængelige træk omkring mennesket og vores verden, men når det kommer til at råde bod på manglen af det gode (eller tage den gode tjeneste på sig), kommer vi til kort. Kærlighedens veje er måske slet ikke så uransagelige, som vi havde håbet på..
Mvh
Anne
|
|
|
|
