|
0
registrerede
443
gæster og
132
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Ipso Facto
Emne: Re: Spirituel omsorg
|
Den anonyme skriver:
"Intentionen er det vigtigste. Den rene intention afføder visdom."
Vejen til Helvede er som bekendt brolagt med gode intentioner.
Den ”rene intention” må vel for en kristen være, at kende Guds vilje for alene Gud besidder visdom. For som det hedder i den gamle oversættelse af Prædikerens bog, kap 7, vers 29: "Dog se, det fandt jeg, at Gud har skabt menneskene, som de bør være; men de har så mange sære ting for".
Hvad er da Guds vilje? At vi skal elske Gud af hele vort hjerte og vor næste som os selv?
Men selv for den troende er det vanskeligt at få bugt med vor selviske og syndige natur, hvilket Paulus’ berømte ord i Romerbrevet vidner om:
"Jeg ved, at i mig, altså i mit kød, bor der intet godt. Viljen har jeg, men udføre detgode kan jeg ikke. For det gode, som jegvil, det gør jeg ikke, men det onde, somjeg ikke vil, det gør jeg. Men når jeg gørdet, jeg ikke vil, er det ikke længere mig, der handler, men synden, som bor i mig.
Jeg finder altså den lov, at jeg, skønt jeg vil gøre det gode, kun evner det onde. For jeg glæder mig inderst inde over Guds lov. Men jeg ser en anden lov i mine lemmer, og den ligger i strid med loven i mit sind og holder mig som fange i syndens lov, som er i mine lemmer."
(Romerbrevet kapitel 7 vers 18-23).
Det handler om retfærdiggørelse, om at kunne retfærdiggøre sine handlinger. Når man har erkendt det, så er det også klart, at det gode samfund ikke automatisk opstår, fordi man fjerner selviskhedens årsager. Så erkender man, at der ikke er nogen nødvendig sammenhæng mellem at være god og at VIDE, hvad der i den konkrete situation er det bedste at gøre. Så er man klar over, at godheden i sig selv ikke er nok.
Uselviskhed og næstekærlighed er altså ikke nok i sig selv, for den oplyser os ikke om, hvad der er det bedste for næsten. Når vi ser på kristendommens blodige tragiske historie i alle dens udartningsformer, så har den gode intention måske nok været til stede, men visdommen (sophia) har manglet i katastrofal grad.
Som agnostisk fritænker må jeg konstatere: Der er intet der tyder på, at den troendes kærlighed til næsten og til Gud bliver gengældt i denne verden, hverken af næsten eller af Gud. Derfor er vejen til Helvede stadig brolagt med gode intentioner og skuffede forhåbninger.
Hilsen
Ipso Facto 
--------
I Det Gamle Testamente tales der flere gange om vejen til dødsriget, men ikke noget om syndernes gode fortsætter, kun at synderens vej synes let og fri for forhindringer: "Synderes vej er jævnet og fri for sten, men ved dens ende er dødsrigets dyb." (Siraks Bog 21,10).
|
|
|
|
